Paul Elvstrøm

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 1. sep. 2014, 13:41 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra Nahid Gaebler (diskussion | bidrag))
Medaljeoversigt
Deltager for Danmark
Sejlsport
Olympiske Lege
Guld 1948 i London Firefly
Guld 1952 i Helsinki Finnjolle
Guld 1956 i Melboune Finnjolle
Guld 1960 i Rom Finnjolle
VM
Guld VM i 505 jolle, 1957 505 jolle
Guld VM i 505 jolle, 1958 505 jolle
Guld VM i finnjolle, 1958 Finnjolle
Guld VM i finnjolle, 1959 Finnjolle
Guld VM i snipe, 1959 Snipe
Guld VM i Flying Dutchman, 1962 Flying Dutchman
Guld VM i 5,5 meter, 1966 5,5 meter
Guld VM i starbåd, 1966 Starbåd
Guld VM i starbåd, 1967 Starbåd
Guld VM i soling, 1969 Soling
Guld VM i halvtonner, 1971 Halvtonner
Guld VM i soling, 1974 Soling
Guld VM i halvtonner, 1981 Halvtonner

Paul Bert Elvstrøm (født 25. februar 1928 i København) er en af Danmarks mest kendte sejlsportsudøvere. Han anses for at være den største sejler i den olympiske historie.

Paul Elvstrøm har deltaget i 8 olympiske lege fra 1948 til 1988 og har som en ud af kun tre andre vundet fire guldmedaljer i træk. Yderligere har han vundet VM 15 gange i 8 forskellige bådtyper.

Paul Elvstrøm har været med til at udvikle sejlsporten på mange måder. Han er opfinderen af den selvlænsende bailer. Fastgjort i bunden af båden kan den lænses for vand og dermed hurtigt få jollen op i fart igen efter en kæntring. Denne anordning bruges især i joller til kapsejlads, der ikke har et selvlænsende cockpit. Elvstrøm var også pioner med hensyn til hængeteknik. Han var den første til at placere hængestropper i bunden af sin jolle. Hermed blev han i stand til, med fødderne under stroppen, at bruge hele sin vægt til at hænge båden flad og holde den på ret kurs, og af denne årsag kunne han især i hård vind sejle hurtigere end sine modstandere. Denne teknik kræver, at udøveren er i god form. Derfor byggede Elvstrøm en bænk med hængestropper i sin garage, der gjorde det ud for siddepositionen i en jolle. Så kunne han bruge mange timer på land på at træne musklerne i lår og mave! Hængeteknikken revolutionerede jollesejladsen og blev snart normen i alle jolleklasser.

Desuden har han i stort omfang bidraget til arbejdet omkring udarbejdelse af internationale kapsejladsregler. Han har ligeledes udgivet adskillige bøger om taktik og en meget anerkendt fortolkning af de internationale kapsejladsregler.

Paul Elvstrøm er en kendt sejlmager samt konstruktør af både og bådudstyr. Han har bl.a. sammen med Jan Kjærulff konstrueret Aphrodite 101. Han er uddannet murer og arbejdede som selvstændig murer de første mange år af sin sejlkarriere. I 1953 startede han Elvström Dinghy Sails, som i dag hedder Elvström Sails. Den første produktion foregik i den private kælder i Hellerup. Paul Elvstrøms udvikling af sejlfaconer og sejldug betød, at produktionen blev udvidet, og i løbet af det første år producerede firmaet sejl til hele Finnjolle -, Piratjolle – og Snipeklasserne.

Paul Elvstrøm er svært ordblind, men hans kreativitet, opfindsomhed og arbejdsomhed gjorde, at virksomheden ekspanderede hurtigt. I løbet af de første år åbnede den et sejlloft i Frankrig og Canada. Desuden er det i denne periode, at Paul Elvstrøm købte et bådeværft. Som konstruktør har Paul Elvstrøm bl.a. designet Trapezjollen, samt adskillige kølbåde.

Resultater

Olympiske resultater


Verdensmesterskabs-titler

Hædersbevisninger

Elvstrøm er også blevet hædret og æret på anden vis:

Anden sejlads

Elvstrøm har også forsøgt at deltage i America's Cup, men da sponsoren Baron Bich fra Frankrig ville have lavet nogle ændringer ved Elvstrøms 12-meter, opgav han forehavendet, da han ikke ville gå på kompromis.

Efterfølgende sejlede Elvstrøm den olympiske katamaran, Tornado, med sin datter, Trine Elvstrøm.

Kilder

  • Paul Elvstrøm Fortæller af Richard Creagh-Osborne & Svend W. Carlsen, 1987 Forlaget Cervus

Litteratur

  • Richard Creagh-Osborne: Elvström, sein Leben, seine Erfolge. Delius und Klasing, Berlin 1972, ISBN 3-7688-0128-4

Eksterne henvisninger