Paul Sabatier (historiker)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Paul Sabatier

Personlig information
Født 3. august 1858, 9. august 1858 Rediger på Wikidata
Saint-Michel-de-Chabrillanoux, Frankrig Rediger på Wikidata
Død 5. marts 1928 Rediger på Wikidata
Strasbourg, Frankrig Rediger på Wikidata
Nationalitet Frankrig Fransk
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted Faculté de théologie protestante de Paris (til 1885) Rediger på Wikidata
Elev af Louis-Auguste Sabatier Rediger på Wikidata
Medlem af Accademia Nazionale dei Lincei Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Teolog, pastor, universitetsunderviser, historiker Rediger på Wikidata
Fagområde Didaké, Frans af Assisi Rediger på Wikidata
Arbejdsgiver Faculté de théologie protestante de Strasbourg (1919-1928) Rediger på Wikidata
Påvirket af Ernest Renan Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
Udmærkelser Marcelin Guérin-prisen (1894),
æresdoktor ved University of Oxford Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Paul Sabatier (født 3. august 1858 i Saint-Michel-de-Chabrillanoux i departement Ardèche, død 4. marts 1928 i Strasbourg) var en fransk kirkehistoriker.

Sabatier studerede teologi i Paris, var hjælpepræst i Strasbourg og derefter præst i Saint-Cierge-la-Serre. Af helbredshensyn måtte han opgive præstestillingen og kastede sig over historiske studier. I 1893 udgav han sit epokegørende værk La vie de S. François d'Assise, der er udkommet i oplag på oplag og er oversat på mange sprog. Det er lige fremragende ved videnskabelig metode som ved åndfuld opfattelse, og synspunktet i bogen er blevet bekræftet ved de fund, som Sabatier senere har gjort og offentliggjort. Bogen, der kom på Indeks 1894, har sat skel i opfattelsen af middelalderens åndsliv, og dens virkninger spores i kirke-, kunst- og kulturhistorien. Sabatier stiftede et selskab til forskningen af den hellige Frants' historie, og i det blev samlet lærde fra alle lande og livsanskuelser. Efter at Strasbourg atter var bleven fransk var han professor i kirkehistorie ved universitetet dér.

Kilder[redigér | rediger kildetekst]