Plov
En plov er et landbrugsredskab, der bruges til at løsne og vende jorden.
Historie
I mange år var landbrug kun kendt i området ved den frugtbare halvmåne. Allerede her var ploven et vigtigt redskab til dyrkning af jorden. Det første redskab der ses brugt som en plov, er blot en kradsepind. Denne fungerede udmærket i disse tørre områder, hvor en vending af jorden vil føre til en total udtørring. Da landbruget bredte sig til Nordeuropa, viste det sig at en kradsepind ikke var tiltrækkelig, da jorden var for våd og tung. Derfor måtte man udvikle nye plove, der passede bedre ind i den nordeuropæiske økologi. [1]
Arden
Arden var en kradsepind/træharve med en tand. Den var stor, og måtte trækkes af okser. Arden formåede ikke at vende jorden, men da den var større og stærkere, formåede den at løsne mere jord end den simple kradsepind. Arden kendes helt tilbage fra landbrugets indtog i Danmark i starten af bondestenalderen i midten af det 4. årtusinde f.Kr., men findes først afbildet blandt helleristninger fra bronzealderen. Man har også flere former for arder bevaret i moserne.
Muldfjeldsploven
Fra o. år 200 kender man i Danmark spor efter en form for plov med muldfjeld, som kunne vende jorden. Muldfjeldsploven var en ard udstyret med plovjern og muldfjeld. Plovjernet skar en rende i jorden, og muldfjeldet vendte den. Indførelsen af denne plovtype øgede høstudbyttet betragteligt og gjorde det muligt at dyrke selv de magre jorde. Det revolutionerede agerbruget. Den typiske dyrkningteknik med muldfjeldsploven var højager og levn fra disse gamle marker, kan stadig ses hist og her i landskabet, hovedsageligt i udkanten af ældre skove. [2] I Tyskland og Holland kan plovens indførsel kobles sammen med rugens indtog omkring Kristi fødsel. I dag ved man, at rugen var en væsentlig afgrøde i Jylland i 300-tallet. Ved Hirtshals har man fundet en pløjemark fra yngre jernalder (300-1050), der har været beskyttet af en tyk dyne af flyvesand; og den er blevet pløjet med muldfjeldsplov. [3]
Hjulploven
I den tidlige middelalder blev den simple muldfjælsplov afløst af hjulploven, der var udstyret med hjul, således at der var større tyngde på plovskærret. Derved var hjulploven i stand til at trænge igennem tætte rødder. Hjulploven var meget tung, og kaldes derfor også den tunge plov.
Svingploven
Hjulploven blev afløst af svingploven, der kendes fra slutningen af 1700-tallet. Først omkring 1860 havde svingploven fortrængt hjulploven.
Nutidens plove bygger på princippet i svingplovene, og med traktoren videreudvikledes svingploven til at kunne pløje flere furer ad gangen.
Ploven i andre lande
Bønderne i Kina havde længe et fortrin frem for bønder i Europa, fordi de benyttede en plov med plovskær af jern, og dertil en jernbeslået, konkav muldfjæl. På 1200-tallet nåede opskriften på støbejern til Europa, men selv efter at plovskær af jern var taget i brug, behøvede man flere trækdyr til at vende tung jord. Først på 1700-tallet regnede Thomas Jefferson sig frem til den konkave muldfjæl, samt en jernbeslået muldfjæl kombineret med jernstag, som resulterede i, at Vestens landmænd kunne pløje lige så effektivt som kinesere.[4] Så tidligt som i 85 f.Kr brugte kineserne plove, der lavede flere furer samtidigt, og de var for længst begyndt at så korn og frø i lige rækker, hvad der giver større afkastning og gør det nemmere at luge ukrudt, end når man sår ved håndkast. I England blev såning af korn og frø i rækker først anbefalet i en jordbrugshåndbog fra 1731.[5]
Slang
- Se uddybende artikel: Plovmand
På dansk er en "plovmand" desuden slang for en 500- eller 1000-kroneseddel. Oprindelsen til udtrykket om 500-kronesedlen er enkel, nemlig at Danmarks Nationalbank i 1910 satte en 500-kroneseddel i omløb med en pløjende landmand som motiv. Hvordan udtrykket er blevet knyttet til 1000-kronesedlen er mere uvist, men skyldes formentlig yngre generationers manglende kendskab til sedlernes historie.
Noter
- ^ Nielsen, Keld et. al.: Skruen uden ende, Nyt Teknisk Forlag 2005, kapitel 2 s. 60-61
- ^ Jesper Laursen: Historien i skoven, Skippershoved 1994, ISBN 87-89224-11-6
- ^ http://www.historie-online.dk/nyt/vhm-hirtshals-jernaldermark.htm
- ^ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 192), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, ISBN 978-82-05-38434-7
- ^ Cyril Aydon: Menneskets historie (s. 96)
Eksterne henvisninger
- C.G. Feilberg: "Et Hovedværk om Ploven og nogle dertil knyttede Betragtninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 34; 1931; s. 161-170)
- C.G. Feilberg: "Et Hovedværk om Ploven og nogle dertil knyttede Betragtninger" (Geografisk Tidsskrift, Bind 34; 1931; s. 195-205)
- Ole Veibæk: Ploven og dens betydning med særligt henblik på landsbyorganisation; 1974 (AncientFields.dk)
 |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |