500-kroneseddel
En femhundredekroneseddel er den næststørste pengeseddel i Danmark og var den største indtil 1975. Den omtales til tider også som en plovmand efter seddelens tidligere motiv.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Nuværende seddel (serie 2009)
Udsendt 15. februar 2011
Den måler 72 mm × 155 mm
Farven er blå
[redigér] Forside
Forsiden på den nuværende 500-kroneseddel forestiller Dronning Alexandrines Bro, eller Mønbroen, som man indviede i Ulvsund mellem Møn og Sjælland i 1943.
Broen er 746 meter lang.
Forsiden indeholder desuden et vandmærke, som forestiller et vikingeskib, fundet i Roskilde Fjord, og den indeholder også et hologram nederst til venstre, som forestiller Keldbyspanden, som findes på bagsiden af sedlen.
Forsiden skriver seddelens navn både som tal: “500” og som bogstaver: “FEM HUNDREDE KRONER”.
Broen og teksten “500 FEM HUNDREDE KRONER” er trykt i kobbertryk, som er en særlig slags tryk, som kan føles med fingrene, pga. de dybe graveringer i trykstemplet. Derimod er Bronzespanden på bagsiden trykt med normalt tryk, der ikke kan føles.[1]
[redigér] Bagside
Bagsiden indeholder et billede af en bronzespand fra Keldby, som blev fundet ved pløjning i nærheden af ’Trehøje’. I en folder, der blev husstandsomdelt, lå Keldby, på kortet på den forkerte side af Stege Nor.[2]
Spanden blev formentlig lavet ca. 300 f.kr. Man har fundet spande som ligner, i området omkring Sortehavet, så den har muligvis været lavet der Spanden kan også have været lavet i området omkring Grækenland eller Makedonien, for den har Ornamentik og figurer , der ser ud til at have græske forbilleder.
Bagsiden også et kort over Møn,så man kan se broens og spandens beliggenhed i forhold til hinanden.
Endelig indeholder bagsiden også nogle sikkerhedselementer f.eks. en vinduestråd, en sikkerhedstråd, som kan ses, når sedlen holdes op mod lyset og mikroskrift i kortet som staver 500 et enormt antal gange.[3]
[redigér] Serie 1997
Udsendt 12. september 1997.
Opgraderet 24. September 2003 med hologram og fluorescerende farver.
Måler 72 mm × 155 mm
Farven er blå
[redigér] Forside
På seddelens forside kunne man se den verdensberømte danske atomfysiker Niels Bohr, som vandt Nobelprisen i fysik i 1922, og han er desuden en af de få, uden for kongefamilien, der har modtaget Elefantordenen.
Niels Bohr røg pibe på billedet, og det vakte stor opstand hos Kræftens Bekæmpelse, da sedlen blev udsendt.[4]
Omkring Niels Bohr, kan man også se symbolet for Yin og yang, i blå og orange. Symbolet findes på Niels Bohrs våbenskjold.
Der er desuden på forsiden skjult et vandmærke (også med Niels Bohr), en sikkerhedstråd (som bliver synlig, når sedlen holdes op mod lyset), en afbrudt vinduestråd samt et gemt billede i øverste venstre hjørne, som forestiller romertallet D, tallet 500 og et atom (forbundet med Niels Bohr). Sedlen har desuden fluorescerende farver.[5].
[redigér] Bagside
På den anden side af seddelen kunne man se et motiv med en kæmpende ridder og en drage, inspireret af et relief fra en af siderne på døbefonten i Lihme Kirke.[5].
[redigér] Serie 1972
Måler 164 mm × 85 mm
[redigér] Forside
Portrættet på forsiden forestiller den holstenske adelsdame Franziska Genoveva von Qualen. Portrættet er inspireret af et maleri fra 1772 af Jens Juel. Maleriet kan ses på Museet på Ahrensburg i Holsten i Tyskland.[6]
Vandmærket forestiller et portræt af Jens Juel.
[redigér] Bagside
Markfirbenet (Lacerta agilis) på bagsiden er inspireret af en tegning af arkitekten Ib Andersen.[6]
[redigér] Portræt- og landskabsserien
Udsendt 2. Juni 1964
Måler 175 mm × 90 mm
[redigér] Forside
Til venstre er der et portræt af stavnsbåndets ophæver og gehejmestatsminister Christian Ditlev Frederik Reventlow, inspireret af et maleri af C.A. Jensen.[4]
Til højre er der et billede af en plovmand, ligesom der var i 1910.
Plovmanden er tegnet af Ib Andersen.
Vandmærket viser tallet "500" samt en bølget kant.
[redigér] Bagside
Bagsiden forestiller et billede af Roskilde, set fra Roskilde Fjord, også tegnet af Ib Andersen.
[redigér] Heilmannserien
Udsendt 1910
Pengeombytning 23. juli 1945 (sedler før denne ombytning er ikke gyldige)
Måler 174 mm × 108 mm
Farven i 1945 var hindbærrød
[redigér] Forside
Forsiden viser et billede af en mand bag en hestetrukket plov, hvor der ses fugle og træer i baggrunden. Dermed fik 500-kroneseddel sit berømte navn: Plovmand.[7]
Plovmanden var tegnet af maleren Gerhard Heilmann, som har givet navn til hele seddelserien.
[redigér] Bagside
[redigér] 1910
Bagsiden forestillede Danmarks rigsvåben, med de tre løver og ni hjerter og kronen
Dette afsnit eller denne liste er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
[redigér] 1945
Bagsiden af seddelen efter ombytningen viser - ligesom den forrige - Danmarks rigsvåben. Om rigsvåbenet ses tre guillocherede rosetter i farven brun, hvorpå der er trykt mindre guillocherede rosetter i farven sort
guilloche er et fransk ord og bruges om ornamentikken, som er et geometrisk detaljeret og derfor et sikkerhedselement[8]
[redigér] Den første 500-kroneseddel
Udsendt 1875
Inddraget 1910
Måler 185 mm × 105 mm
Den første 500-kroneseddel var en omtegnet 100-rigsbankdalerseddel fra 1845 i stålgrå
[redigér] Forside
På forsiden var guderne Merkur for handel og Neptun for søfart, tegnet af G.F. Hetsch
[redigér] Bagside
Bagsiden forestillede Danmarks rigsvåben samt tegninger af H.C. Ørsted og Bertel Thorvaldsen af N. Fristrup.
[redigér] Se også
[redigér] Eksterne henvisninger
[redigér] Reference
- ↑ Nationalbanken: Virtuel tur, 500-kronesedlens sikkerhedselementer
- ↑ www.sn.dk, 13. august 2009 - Nationalbanken begik en brøler
- ↑ Nationalbanken: Ny 500-kroneseddel, Serie 2009
- ↑ 4,0 4,1 Den Store Danske: 500-kroneseddel
- ↑ 5,0 5,1 Nationalbanken: 500-kroneseddel, Serie 1997
- ↑ 6,0 6,1 Nationalbanken: 500-kronesedlen 1972
- ↑ Nationalbanken: Plovmandens historie
- ↑ Nationalbanken: 500-kroneseddelen 1945
|
||||||||||||||||||||