Port-Vendres

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 42° 31′ 08″ N, 03° 06′ 21″ Ø

Port-Vendres
Kommunevåben for Port-Vendres
Port-Vendres
Port-Vendres, placering i Frankrig
Port-Vendres.jpg
Land Frankrig Frankrig
Region Languedoc-Roussillon Languedoc-Roussillon
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Céret
Kanton Côte Vermeille
Interkommunal enhed Communauté de communes de la Côte Vermeille
Borgmester Jean-Pierre Romero (2008-2014)
Koordinater 42°31′08″N, 03°06′21″E
Højde (gns)
2 m
Areal 14,77 km²
Indbyggere
– Befolkningstæthed
4.240
287 indb./km²
Postnummer 66660
INSEE-kode 66148
Hjemmeside http://www.port-vendres.com/
Map commune FR insee code 66148.png
Kort over kommunen

Port Vendres (på Catalansk: Portvendresa) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Port-Vendres ligger i Roussillon, som er den franske del af Catalonien. Byen er mest kendt for sin havn, der er den sydligste på det franske fastland, som er i stand til at tage store skibe.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Port-Vendres ligger ved Middelhavet tæt på den spanske grænse. Kommunen domineres af bjergkæden Les Albères, som er en del af Pyrenæerne. Kysten er en del af den klippefyldte Cote Vermeille med den markante halvø Cap Béar lige syd for Port-Vendres.

I kommunen ligger også landsbyen Cosprons.

Mod nord ligger Collioure og mod syd Banyuls-sur-Mer.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Port-Vendres blev grundlagt af fønikerne i det 6. århundrede fvt som den første handelshavn i Roussillon. Senere blev byen brugt af grækere og romere. Et tempel bygget til gudinden Venus gav byen navnet Portus Veneris (Venus-havnen).

Romervejen Via Domitia, som blev bygget år 118 fvt. og forbandt Italien med Spanien, gik gennem Port-Vendres.

Efter romertiden sygnede byen hen. I 1272 omtales Port-Vendres som Collioures havn. I denne periode hørte havnen til kongeriget Mallorca.

Efter Pyrenæerfreden i 1659 blev Roussillon og Port-Vendres en del af Frankrig. Herefter blev havnen af stor strategisk betydning. Ludvig 14. gav sin fæstningsbygger Vauban ansvaret for at gøre den til en krigshavn. Han nåede ikke at gøre projektet færdig før sin død i 1707, men nåede dog at bygge fæstningsværkerne Fanal, Béar og Presqu’île. Efter en række vanskeligheder blev udbygningen stoppet i 1709 og først genoptaget i 1772.

Under Pyrenæerkrigen (17931795) blev Port-Vendres sammen med Collioure besat af Spanien i 1794. Året efter blev begge byer generobret af Frankrig.

I 1823 blev Port-Vendres udskilt fra Collioure og Bayuls-sur-Mer som en selvstændig kommune.

I perioden 18701886 blev et nyt forsvarssystem anlagt i en bue 3,5 km rundt om byen i 500 m højde.

Fra 1838 engagerede Frankrig sig i Nordafrika. Port-Vendres havde igen en vigtig strategisk beliggenhed, som den nærmeste og mest beskyttede havn. Havnen blev udvidet og forbedret. Gennem årene var der en stadig stigende handelstrafik med Nordafrika indtil Algeriet fik sin selvstændighed i 1962. Algeriets selvstændig startede en uventet masseudvandring af fransksindede fra Algeriet, de såkaldte pied-noirs (sortfødder). I løbet af 1962 ankom næsten 30.000 pied-noirs med skib til Port-Vendres. En del af dem var fiskere, især fra Béni Saf, som kom sejlende med deres egne fiskerbåde. De fik lov til at bosætte sig i byen og bidrog med ny dynamik ved at starte et indbringende fiskeri efter tun.[1]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Udvikling i folketal[redigér | redigér wikikode]

Demografisk udvikling
1962 1968 1975 1982 1990 1999 2006 2008 -
4.504 5.705 5.613 5.246 5.370 5.883 4.346 - -
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Obelisk af Port-Vendres.
  • Tour de Madeloc. Udsigtstårn bygget i 1285 af kongen af Mallorca. Tårnet ligger på en klippetop 656 m oppe med udsigt over havet og kysten nord for Pyrenæerne[3].

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]