Port-Vendres

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Port-Vendres
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Port-Vendres
Port-Vendres ligger i Frankrig
Port-Vendres
Port-Vendres
Kommunevåben for Port-Vendres Port-Vendres' placering i Frankrig
Land Frankrig Frankrig
Region Occitanie Occitanie
Departement Pyrénées-Orientales Pyrénées-Orientales
Arrondissement Céret
Kanton La Côte Vermeille
Interkommunal enhed Communauté de communes des Albères, de la Côte Vermeille et de l'Illibéris
Borgmester Jean-Pierre Romero (fra 2008)
Geografi
Koordinater 42°31′08″N 03°06′21″Ø / 42.51889°N 3.10583°Ø / 42.51889; 3.10583Koordinater: 42°31′08″N 03°06′21″Ø / 42.51889°N 3.10583°Ø / 42.51889; 3.10583
Højde (gns) 2 m
Areal 14,77 km²
Demografi
Indbyggere 4.240
Befolkningstæthed 287 indb./km²
Postnummer 66660
INSEE-kode 66148
Hjemmeside www.port-vendres.com
Kort over kommunen
Kort over kommunen
Havnen

Port Vendres (catalansk: Portvendresa) er en by og kommune i departementet Pyrénées-Orientales i Sydfrankrig. Port-Vendres ligger i Roussillon, som er den franske del af Catalonien. Byen er mest kendt for sin havn, der er den sydligste på det franske fastland, som er i stand til at tage store skibe.

Geografi[redigér | rediger kildetekst]

Cap Béar

Port-Vendres ligger ved Middelhavet tæt på den spanske grænse. Kommunen domineres af bjergkæden Les Albères, som er en del af Pyrenæerne. Kysten er en del af den klippefyldte Cote Vermeille med den markante halvø Cap Béar lige syd for Port-Vendres.

I kommunen ligger også landsbyen Cosprons.

Mod nord ligger Collioure og mod syd Banyuls-sur-Mer.

Historie[redigér | rediger kildetekst]

Port-Vendres blev grundlagt af fønikerne i det 6. århundrede fvt som den første handelshavn i Roussillon. Senere blev byen brugt af grækere og romere. Et tempel bygget til gudinden Venus gav byen navnet Portus Veneris (Venus-havnen).

Romervejen Via Domitia, som blev bygget år 118 fvt. og forbandt Italien med Spanien, gik gennem Port-Vendres.

Efter romertiden sygnede byen hen. I 1272 omtales Port-Vendres som Collioures havn. I denne periode hørte havnen til Kongeriget Mallorca.

Efter Pyrenæerfreden i 1659 blev Roussillon og Port-Vendres en del af Frankrig. Herefter blev havnen af stor strategisk betydning. Ludvig 14. gav sin fæstningsbygger Vauban ansvaret for at gøre den til en krigshavn. Han nåede ikke at gøre projektet færdig før sin død i 1707, men nåede dog at bygge fæstningsværkerne Fanal, Béar og Presqu’île. Efter en række vanskeligheder blev udbygningen stoppet i 1709 og først genoptaget i 1772.

Under Pyrenæerkrigen (17931795) blev Port-Vendres sammen med Collioure besat af Spanien i 1794. Året efter blev begge byer generobret af Frankrig.

I 1823 blev Port-Vendres udskilt fra Collioure og Bayuls-sur-Mer som en selvstændig kommune.

I perioden 18701886 blev et nyt forsvarssystem anlagt i en bue 3,5 km rundt om byen i 500 m højde.

Under 2. verdenskrig 1943 - 1944 byggede Nazi-Tyskland Südwall, en forsvarslinje langs den franske middelhavskyst, for at kunne modstå en allieret landgang. En vigtig del af Südwall var kystbatterier som blev anlagt på Cap Béar umiddelbart syd for Port-Vendres. Tyskerne forlod området igen i august 1944, få dage efter de allierede gik i land på Côte d'Azur (Operation Dragoon).

Fra 1838 engagerede Frankrig sig i Nordafrika. Port-Vendres havde igen en vigtig strategisk beliggenhed, som den nærmeste og mest beskyttede havn. Havnen blev udvidet og forbedret. Gennem årene var der en stadig stigende handelstrafik med Nordafrika indtil Algeriet fik sin selvstændighed i 1962. Algeriets selvstændig startede en uventet masseudvandring af fransksindede fra Algeriet, de såkaldte pied-noirs (sortfødder). I løbet af 1962 ankom næsten 30.000 pied-noirs med skib til Port-Vendres. En del af dem var fiskere, især fra Béni Saf, som kom sejlende med deres egne fiskerbåde. De fik lov til at bosætte sig i byen og bidrog med ny dynamik ved at starte et indbringende fiskeri efter tun[1].

Demografi[redigér | rediger kildetekst]

Udvikling i folketal[redigér | rediger kildetekst]

Demografisk udvikling
1793 1800 1806 1821 1831 1836 1841 1846 1851
- - - - 676 800 1.157 1.206 2.005

1856 1861 1866 1872 1876 1881 1886 1891 1896
1.671 1.832 2.364 2.188 2.108 3.311 3.003 3.051 2.836

1901 1906 1911 1921 1926 1931 1936 1946 1954
2.851 2.919 2.972 3.102 3.069 3.010 3.515 3.382 4.180

1962 1968 1975 1982 1990 1999 2004 2014 2017
4.504 5.705 5.613 5.246 5.370 5.881 4.479 4.200 4.129
Tal fra og med 1962 er uden dobbelttælling (sans doubles comptes)

Seværdigheder[redigér | rediger kildetekst]

Obelisken i Port-Vendres.
  • Tour de Madeloc. Udsigtstårn bygget i 1285 af kongen af Mallorca. Tårnet ligger på en klippetop 656 m oppe med udsigt over havet og kysten nord for Pyrenæerne[3].

Kilder[redigér | rediger kildetekst]

  1. ^ "1962 L'EXODE". Hentet 8. april 2020.
  2. ^ La société Agricole, Scientifique et Littéraire des Pyrénées-Orientales
  3. ^ Histoire du Roussillon

Eksterne henvisninger[redigér | rediger kildetekst]