Portal:Kristendom/Månedens artikel/Februar 2009
Fastelavn eller karneval er en fest, der ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettedet de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven - eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaller var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.
- Kirkens fastlæggelse af fasten
Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.
Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage (inden for kristendommen)(fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.
Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste.
Kirken har til alle tider været modstander, af fastelavn og karneval, og særligt i Italien. Efter reformationen i Danmark, forsøgte kirken igen, og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. For kirken har det hele tiden været en hedensk fest, og den undergravede derfor både dens kirkelige, og andres verslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end det ser ud til i dag og den har være frygtet, som start på oprør, og især hvor der havde været sult og misvækst var der var ekstra pres, for at stoppe karneval eller fasterlavn. ... læs mere