Påske

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler i første række om den kristne påske. For den jødiske påske, se pesach.

Mergefrom.svg Sammenskrivningsforslag
Artiklen Påskeugen er foreslået skrevet ind i denne artikel.   (Diskutér forslaget).
Hvis sammenskrivningen sker, skal det fremgå af beskrivelsesfeltet, at sammenskrivningen er sket (hvorfra og hvortil) eller af artiklens diskussionsside.
Kirkeårets liturgiske farver
  1. søndag i advent
  2. s. i advent
  3. s. i advent
  4. s. i advent
  Juleaften
  Juledag
  Sankt Stefan
  Julesøndag
  Nytårsdag
  Helligtrekonger
  1. s. efter Helligtrekonger
  2. s. efter Helligtrekonger
  3. s. efter Helligtrekonger
  4. s. efter Helligtrekonger
  5. s. efter Helligtrekonger
  Sidste s. efter Helligtrekonger
  Septuagesima
  Seksagesima
  Fastelavn
  1. s. i Fasten
  2. s. i Fasten
  3. s. i Fasten
  Midfaste
  Mariæ Bebudelse
  Palmesøndag
  Skærtorsdag
  Langfredag
  Påskedag
  2. påskedag
  1. s. efter påske
  2. s. efter påske
  3. s. efter påske
  Store bededag
  4. s. efter påske
  5. s. efter påske
  Kristi himmelfartsdag
  6. s. efter påske
  Pinsedag
  2. pinsedag
  Trinitatis
  1. s. efter Trinitatis
  2. s. efter Trinitatis
  3. s. efter Trinitatis
  4. s. efter Trinitatis
  5. s. efter Trinitatis
  6. s. efter Trinitatis
  7. s. efter Trinitatis
  8. s. efter Trinitatis
  9. s. efter Trinitatis
  10. s. efter Trinitatis
  11. s. efter Trinitatis
  12. s. efter Trinitatis
  13. s. efter Trinitatis
  14. s. efter Trinitatis
  15. s. efter Trinitatis
  16. s. efter Trinitatis
  17. s. efter Trinitatis
  18. s. efter Trinitatis
  19. s. efter Trinitatis
  20. s. efter Trinitatis
  21. s. efter Trinitatis
  Allehelgen
  22. s. efter Trinitatis
  23. s. efter Trinitatis
  24. s. efter Trinitatis
  25. s. efter Trinitatis
  26. s. efter Trinitatis
  Sidste s. i kirkeåret
Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Påske er den største jødiske fest, Pesach, og den vigtigste og ældste kristne fest. Oprindeligt var det en gammel israelitisk fest fra nomadetiden for foråret og kvægets frugtbarhed. Ved udvandringen fra Egypten slagtede hver familie et lam. Det blev tilberedt og spist med usyret brød og urter. Lammets blod blev smurt på dørstolperne for at holde døden væk. Det blev tradition at spise lam hver 14. april. Lammet skulle ofres og spises i templet, men det blev for besværligt, så lammet blev slagtet i templet med det ceremonielle måltid hjemme. Jøderne bevarer den del af ritualet.

Den kristne fest fejrer Kristi opstandelse. Det er ikke sikkert de hedningekristne menigheder fejrede påske, da hver søndag i forvejen var tilegnet mindet om Kristi opstandelse. I slutningen af det 2. århundrede opstod en strid om festen; men alle enedes om, at Jesu død skete fredag, og opstandelsen skete søndag. Ved kirkemødet i Nikæa i år 325 blev tidspunktet for påsken fastlagt.

Det var tradition at faste 40 dage før påske som en indlevelse i Jesus lidelser og død. Dagene lige før fasten var festdage: fastelavn. Den første fastedag kaldes askeonsdag, da menigheden i kirken blev velsignet og fik et kors tegnet i aske i panden. Den 5. søndag i fasten er i den danske Folkekirke Maria bebudelsesdag, hvor englen Gabriel fortalte jomfru Maria, at hun skulle føde Jesus. I dag er der kristne, som selv lader sig korsfæste rituelt, for igennem imitation at nærme sig Jesus.

Passionsugen eller den stille uge indledes med Palmesøndag, hvor Jesus red ind i Jerusalem på et æsel (ifølge Matthæusevangeliet på to) for at fejre den jødiske påske. Befolkningen stod og viftede med palmegrene og tog imod ham og hyldede ham som konge og befrier. Skærtorsdag indstiftede Jesus nadveren, da han indtog det sidste måltid med sine disciple. Dagen hedder skærtorsdag fordi Jesus vaskede disciplenes fødder og gjorde dem rene (og skære). Langfredag er koncentreret omkring Jesu domfældelse, korsfæstelse og død. Pesach, jødernes påskefest, blev fejret på sabbatten; om lørdagen lå alt stille, mens søndag var almindelig hverdag. Det var på den det blev opdaget, at Jesus ikke lå i sin grav, men var opstået fra de døde. Påskedag er derfor en glædens dag. 2. påskedag er en dansk helligdag (mangler kilde – 2. påskedag er også en helligdag i andre lande), der er en forlængelse af festen.

Jesus viste sig efter opstandelsen flere gange for mennesker, men på Kristi Himmelfartsdag 40 dage efter påske var det slut og Jesus blev ophøjet til Guds højre hånd. Påsken varer indtil Pinse.

Beregning af påskedagens dato[redigér | redigér wikikode]

Påskedag er den første søndag efter første fuldmåne efter forårsjævndøgn. Det betyder, at det altid er fuldmåne mellem palmesøndag og påskedag. Og at det altid er fuldmåne i skolernes påskeferie. Datoen er tidligst 22. marts og senest 25. april. Datoen for Påskedag i 2008 var den 23. marts.

Palmesøndag er søndagen før påskedag, og skærtorsdag og langfredag falder i samme uge, mens anden påskedag er mandagen i ugen efter. Påsken bestemmer placeringen af Store Bededag, som er 4. fredag efter påskedag, og Kristi himmelfartsdag (sjette torsdag efter skærtorsdag) og pinsedag, som er den 7. søndag efter påskedag.

Matematisk måde at beregne hvornår påsken falder på[1]:
aar = 2009 (Hvilken som helst år efter 1701 kan bruges)
a = aar Modulus 19
b = Heltal (rundet ned) af aar / 100
c = aar Modulus 100
d = Heltal (rundet ned) af b / 4
e = b Modulus 4
f = Heltal (rundet ned) af (b + 8) / 25
g = Heltal (rundet ned) af (b – f + 1 ) / 3
h = (19 * a + b – d – g + 15) Modulus 30
i = Heltal (rundet ned) af c / 4
k = c Modulus 4
l = (32 + 2 * e + 2 * i – h – k) Modulus 7
m = Heltal (rundet ned) af (a + 11 * h + 22 * l) / 451
n = Heltal (rundet ned) af (h + l – 7 * m + 114) / 31
p = (h + l – 7 * m + 114) Modulus 31 + 1

n er påskemåned.
p er påskedag i påskemåned.

Påskeskikke i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. p. 451 i Bien, Reinhold (juni 2004), "Gauß and Beyond: The Making of Easter Algorithms", Archive for History of Exact Sciences (Berlin/Heidelberg: Springer) 58 (5): 439-452, doi:10.1007/s00407-004-0078-5, http://www.springerlink.com/content/nrl2nefcbbnmp4e3