Askeonsdag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Askeonsdag indleder den kristne fastetid, som fortrinsvis fejres af katolikker. I de 40 dage som fastetiden varer, fra askeonsdag til påskedag, opfordres de troende til særlig intensivt at bede, gøre godt og faste. Det er uvist, hvor langt tilbage traditionerne med askeonsdag går. Den ældste kildeomtale går tilbage til år 960, og i 1091 indfører Pave Urban 2. askeonsdag som fast tradition i hele den katolske verden.

Askeonsdag falder onsdag efter fastelavns søndag. Da fastelavns søndag er den syvende søndag før påskedag, kan askeonsdag falde så tidligt som den 4. februar (fx i år 1818 og 2285) og så sent som den 10. marts (fx i år 1943 og 2038) if. den gregorianske kalender. I 2014 falder askeonsdag den 5. marts og i 2015 den 18. februar. Fasten starter officielt askeonsdag (og altså ikke fastelavns søndag), og varer frem til påskedag. I alt 40 dage da søndage ikke tælles med.[1] [2]

Højdepunktet ved askeonsdagsmessen er, når menigheden ved alteret får tegnet et kors på panden med asken eller får strøet aske i håret. Asken stammer fra det foregående års palmesøndags palmegrene ( i DK: buksbom-grene), og symboliserer menneskets forgængelighed og kalder på omvendelse. Samtidig er asken et tegn på påsken (sagnet om fugl Fønix, som opstår af sin egen aske.)

Messens forløb[redigér | redigér wikikode]

  • Læsning: Joels Bog 2,12-18
  • Vekselsang: Salmernes Bog 51
  • Læsning: Andet Korintherbrev 5, 20-6,2
  • Prædiken over Matthæusevangeliet 6,1-6 og 16-18
  • Asken indvies med bøn og vievand
  • Menigheden kommer op og får tegnet korsets tegn med aske eller strøet aske i håret
  • Præsten siger under ceremonien enten: ”Menneske! Af støv er du kommet, og til støvet skal du vende tilbage!" eller ”Omvend dig og tro på evangeliet!”
  • Derefter fortsætter gudstjenesten på sædvanlig vis med nadver og bøn.

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Askeonsdagsmesser er fortrinsvis et katolsk fænomen, men vinder i vor tid større og større udbredelse i de protestantiske kirker, herunder også den danske folkekirke.

Konkurrerende betydning[redigér | redigér wikikode]

Nogle kilder hævder [3] at askeonsdag kan betegne onsdagen i den stille uge, dvs. onsdagen lige før skærtorsdag, men dette er ukorrekt [4].

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kirkeår

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. Claus Tøndering: Julius og Gregor, eget forlag 2007
  2. R.W. Bauer: Calender for Aarene fra 601 til 2200, fotografisk optryk 1993 ved Dansk Historisk Fællesråd
  3. Påskedage
  4. Påskefejring før og nu | kristendom.dk