Fastelavn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 |
Der mangler kildehenvisninger i denne artikel Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen. |
 |
Fastelavn eller karneval er en fest, der på jordens nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinteren og foråret. At fejre det sejrende forår har man gjort længe. Romerne gjorde det, og de gamle egyptere, når Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus startede forfra [Kilde mangler]. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet, og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger for en tid slettedet de sociale skel i samfundet, som var ret statiske. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven - eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var nemlig en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Karnevaller var derfor også kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest.
Indholdsfortegnelse |
[redigér] Kirkens fastlæggelse af fasten
Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten, og er det samme som ordet karneval, der dog har udgangspunkt i carne vale, som på latin betyder farvel til kødet.
Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som man har praktiseret i alle de kristne og ofte andre religiøse sammenhænge. Når det er faste, må man ikke spise kød, men gerne fisk. Fasten varer 40 dage (inden for kristendommen)(fra askeonsdag til påske idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.
Ved det kirkelige koncil i Nikæa i 325 blev det vedtaget, hvornår påsken skulle ligge. Ved koncilet år 600 vedtog man, at der skulle være 40 dages faste før påsken, og i år 1091 at man ikke skulle faste på de 6 søndage. Før fasten ville man feste.
Kirken har til alle tider været modstander, af fastelavn og karneval, og særligt i Italien. Efter reformationen i Danmark, forsøgte kirken igen, og med Christian 4.s hjælp med at afskaffe fastelavnsfesten. For kirken har det hele tiden været en hedensk fest, og den undergravede derfor både dens kirkelige, og andres verslige autoritet. Tidligere var karnevallet en langt større trussel, end det ser ud til i dag og den har være frygtet, som start på oprør, og især hvor der havde været sult og misvækst var der var ekstra pres, for at stoppe karneval eller fasterlavn.
[redigér] Fastelavn i Danmark
Tidligere tiders fastelavnsfester kunne gå voldsomt til. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, vel at mærke en levende kat. Fastelavn efterfølges af hvide tirsdag, på hvilken man spiste hvedebrød og mad med mælk og askeonsdag, på hvilken man fik syndsforladelse ved at få malet et kors med aske i panden, inden man trådte ind i kirken. Fastelavnssøndag kaldes også quinquagesima fra det latinske ord for halvtreds, hvilket henfører til, at det er 50 dage før påskedag.
[redigér] Slå katten af tønden
Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har man siden middelalderen symbolsk ombragt katte i hele Europa ved fastelavn. Man mener, at det netop var en kat, det gik ud over i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der så skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed de levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, man brændte ved påsketid. Eller også hev man dem ud fra et kirketårn. I Danmark stoppede man kattene i en tønde og slog på den, indtil den gik i stykker. Hvorefter børnene kunne prygle katten ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer oprindeligt fra gamle dødsritualer, hvor man slog potter i stykker, for at den døde ikke skulle gå igen. Det siges at være pastor Holm i Tved på Mols, der i 1830'erne fik standset denne skik med katten i tønden.
[redigér] Fastelavnsris
Fastelavnsriset, et bundt ("ris") af friske birkegrene (eller andre grene), pyntet med udklippede figurer, bruges om morgenen fastelavnssøndag til at vække forældre ved at slå på sengen og giver frugtbarhed, og i tidligere tider slog man også husdyrene på gården for at få frugtbarhed. Det er den samme tro om at berøre skorstensfejeren, for han er lykkebringer med sin kost/ris, en hedensk tradition der stadig lever i Tyskland.
[redigér] Fastelavn er mit navn
Raslen, hvor udklædte børn går omkring og synger Fastelavn er mit navn eller lignende sange, er også en fastelavnstradition. De går op til de forskellige huse i nabolaget, og synger ved døren for at få penge eller slik, med en trussel i baghånden.
[redigér] Amager
På Amager findes en meget lang tradition med fastelavnsoptog til hest. Der besøges lokale gårde og handlende, hvor der hvert sted bydes på punch. Der rides fastelavn i Sundby lørdag, Dragør søndag, St. Magleby mandag, og i Ullerup om onsdagen i fastelavnsugen. I St. Magleby og Ullerup er det stadig udelukkende mænd der deltager.
[redigér] Tikøb
I Tikøb har man et fastelavnsoptog hvert år, som minder lidt om fastelavnsoptogene i f.eks. Tyskland, selv om der ikke er lige så mange mennesker involveret.
[redigér] Veksø
Veksø har en fastelavnsklub, som også laver fastelavnsoptog.
[redigér] Vanløse
De seneste par år har der været tradition for at have et stort anlagt fastelavnsoptog i Vanløse i weekenden op til fastelavnsmandag.
[redigér] Ærø
På Ærø er der tradition for at en flok af byens børn vækker hele byen, mens de synger om dagens intagelse af fastelavnsboller, fra kl. fem om morgenen. Derudover er der tradition for at øens voksne bærer masker hele dagen, indtil de mødes til maskefald kl 00.00
[redigér] Karneval i Danmark
Inspireret af karneval i Brasilien har der været og er stadig flere karnevaler i Danmark, se bl.a. Karneval i København, Karneval i Aalborg, og Assens Karneval.
[redigér] Fastelavn og karneval i udlandet
I stort set hele det katolske Europa fejrer man i dag Fastnacht, Fastelovend, Fasching, Karneval, Carnival, Carnavale eller en tilsvarende fest, og i sydstaterne i USA har festen fået navnet Mardi Gras, der betyder fede tirsdag, som er dagen før fasten.
[redigér] Italien
Et af de kendteste italienske karnevaller foregår i Venedig. Traditionen omkring karneval i Venedig er genstartet i starten af 1970'erne af Venedigs hotelbranche for de stod med tomme værelser i hele februar. I dag er hotellerne fuldt booket til karnevallet
[redigér] Tyskland, Rhinlandet
I store dele af Tyskland men mest i Rhinlandet (Düsseldorf, Köln, Bonn området) og i sydvesten har man meget store fastelavnstraditioner. Man begynder så småt den 11. november året før og har lidt hele tiden indtil askeonsdag, og det hele kulminerer i de 3-6 dage før askeonsdag i store optog over det hele, en masse lokale traditioner, og en masse underholdning, som ofte foregår på den lokale plattyske dialekt, som nok er mere beslægtet med hollandsk og fransk end med rigstysk.
[redigér] Schweiz
I Schweiz forekommer fastelavn traditionelt kun i de katolske kantoner. Den berømteste undtagelse af denne regel er vel Basel, selv om terminen er en uge senere, følgende ældre traditioner. Alligevel er der mange traditioner som ligner fastelavn (men er på en anden tid) også i andre calvinistiske områder, såsom Sächsilüüte i Zürich. I de sidste år har man i mange calvinistiske steder genoptaget skikken
[redigér] Brasilien
Det var bl.a. portugisere, som tog karnevalstraditionen med til Brasilien i slutningen af 1800-tallet, og hvor det, blandet med de indfødtes fester i 1921 udviklede sig til bl.a. det karneval, man nu fejrer dér. Karnevalet i Brasilien består af rigtig mange lokale traditioner, men mest kendt er nok karnevalet i Rio de Janeiro. Karnevalet i Rio har flere sider. Der er bl.a en konkurrence mellem sambaskolerne, der er inddelt i divisioner lige som i fodbold. Der vises ofte klip herfra i dansk tv. og andet karneval for fester i lokal områder meget lige karnevalet i København
[redigér] En Bloco
En samhørende gruppe af sambadansende i en parade kaldes en "bloco" (udtales /blɔku/), dvs. en "blok" på dansk. Normalt er de dansende i én blok klædt i kostumer med samme tema. Sambaskolerne sælger kostumer og adgang til optogene i disse blocos.
eller
En eller flere indrykker i annonce i avis, om at mødes der og der kl.. og så starter de et optog med dansere og musikere og nogle af dem bliver mere og mere organisererede og med tiden udvikler det sig til sambaskoler. Som regel kan alle deltage, ved køb en adgangsbillet. De hedder også en "bloco".
[redigér] Eksterne henvisninger
 |
Commons har billeder og/eller lyd med forbindelse til: |
- Fastelavnsrisets historie
- Amagerbøndernes fastelavn i 1600- og 1700-tallet
- Fastelavnsbåden - en skik fra søkøbstæderne
- Inger Dybdahls side om bl.a. fastelavn
- Verden vendes på hovedet Dansk Folkemindesamling om fastelavn i bondesamfundet.
