Radioamatør

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En radioamatør i sit 'shack' (radiorum)
Radioamatør i rumstationen ISS
Spejdere, der kører amatørradio (JOTA)

En radioamatør er en person, der har radio eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytter-amatør med en modtager (skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på Walkie-talkie-båndet eller som licenceret radioamatør.

En Licenceret radioamatør, (også kaldet kortbølgeamatør) er en person, der har bestået en prøve, og som derfor har lov til (licens til) at udføre radiotekniske eksperimenter på nogle dertil afsatte radiofrekvenser ved brug af alle former for radiosendere, modtagere og antennetyper.

I Danmark findes en forening af radioamatører, der kaldes EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører). [1]

Blandt de mange eksperimenter, radioamatører udfører, er bl.a. sammenkobling af Internet og radioer. Et af disse eksperimenter er verdensdækkende og kaldes EchoLink. [2]

Verdens første radioamatør var dansker: Einar Dessau (1892-1988), der i starten af 1900-tallet eksperimenterede med egne konstruktioner. Dette på et tidspunkt, hvor Guglielmo Marconi lige havde gennemført sit banebrydende og succesfulde forsøg med transmission af radiosignaler over Atlanten. I dag er der omkring 3.000.000 radioamatører kloden rundt, hvoraf en promille (3.000) findes i Danmark.

Quad antenne til amatørradio 2m 144 MHz

Kaldesignaler[redigér | redigér wikikode]

Danske radioamatører får efter bestået prøve tildelt et kaldesignal, som sammensættes således:

  • et præfiks bestående af to tegn (OZ, fra 03/2007 også OU, OV, 5P og 5Q)[3]
  • et 'suffix' bestående af:
    • et ciffer fra 0-9 samt
    • op til fire tegn, hvoraf det sidste skal være et bogstav.

Et kaldesignal kan fx være OZ7EDR eller 5Q2J eller OZ50MHZ (ofte bruges Ø i stedet for nul for at undgå forveksling).

Amatørradiobånd[redigér | redigér wikikode]

Følgende frekvensbånd må en radioamatør i Danmark benytte. For så vidt angår MF og HF, der kan reflekteres af jordens ionosfære, og derfor ofte benyttes til international kommunikation, er frekvenserne koordineret globalt af ITU. Brugen af frekvenserne indenfor de enkelte amatørbånd er ikke reguleret af ITU, men IARU (International Amateur Radio Union) producerer en vejledende båndplan (band plan) for hver af de tre ITU regioner, og de enkelte landes IARU-tilknyttede organisationer (i Danmark EDR) udarbejder på den baggrund de nationale båndplaner.[4] Listen er ikke komplet, og man kan søge om at benytte yderligere frekvenser:

Frekvensallokeringer til amatørradiotjenesten[5]
Frekvensområde Radioamatørbånd Frekvensinterval Sendeeffekt (W)
Kategori A Kategori B Kategori D
LF

(Langbølger)

2200 meter 135,7 – 137,8 KHz 1 1
MF

(Mellembølger)

160 meter 1,810 - 1,850 MHz 1000 100
1,850 - 2,000 MHz 10 10
HF

(Kortbølger)

80 meter 3,500 - 3,800 MHz 1000 100
60 meter 5,250 - 5,450 MHz 1000 100
40 meter 7,000 - 7,200 MHz 1000 100
30 meter 10,100 - 10,150 MHz 1000 100
20 meter 14,000 - 14,350 MHz 1000 100
17 meter 18,068 - 18,168 MHz 1000 100
15 meter 21,000 - 21,450 MHz 1000 100
12 meter 24,890 - 24,990 MHz 1000 100
10 meter 28,000 - 29,700 MHz 1000 100
VHF 6 meter 50,000 - 52,000 MHz 1000 100 50
4 meter 69,9375 - 70,0625 MHz 25 25 25
70,0875 - 70,1125 MHz 25 25 25
70,1625 - 70,5125 MHz 25 25 25
2 meter 144,000 - 146,000 MHz 1000 100 50
UHF 70 cm 432,000 - 438,000 MHz 1000 100 50
23 cm 1,240 - 1,300 GHz 250 100 50
13 cm 2,300 - 2,450 GHz 250 100
SHF 9 cm 3,400 - 3,410 GHz 250 100
5 cm 5,650 - 5,850 GHz 250 100
3 cm 10,000 - 10,500 GHz 250 100
1 cm 24,000 - 24,250 GHz 250 100
EHF 6 mm 47,000 - 47,200 GHz 250 100
4 mm 76,000 - 81,500 GHz 250 100
2,5 mm 122,250 - 123,000 GHz 250 100
2 mm 134,000 - 141,000 GHz 250 100
1 mm 241,000 - 250,000 GHz 250 100

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: