Radioamatør

En radioamatør i sit 'shack' (radiorum)

Radioamatør i rumstationen ISS

Spejdere, der kører amatørradio (JOTA)

En radioamatør er en person, der har radio eller radioteknik som hobby (jævnfør ordet amatør), det kan være enten som lytter-amatør med en modtager (skanner) eller som både sender- og modtager-amatør enten på Walkie-talkie-båndet eller som licenceret radioamatør.

En Licenceret radioamatør, (også kaldet kortbølgeamatør) er en person, der har bestået en prøve, og som derfor har lov til (licens til) at udføre radiotekniske eksperimenter på nogle dertil afsatte radiofrekvenser ved brug af alle former for radiosendere, modtagere og antennetyper.

I Danmark findes en forening af radioamatører, der kaldes EDR (Eksperimenterende Danske Radioamatører).

Blandt de mange eksperimenter, radioamatører udfører, er bl.a. sammenkobling af Internet og radioer. Et af disse eksperimenter er verdensdækkende og kaldes EchoLink.

Verdens første radioamatør var dansker: Einar Dessau (1892-1988), der i starten af 1900-tallet eksperimenterede med egne konstruktioner. Dette på et tidspunkt, hvor Guglielmo Marconi lige havde gennemført sit banebrydende og succesfulde forsøg med transmission af radiosignaler over Atlanten. I dag er der omkring 3.000.000 radioamatører kloden rundt, hvoraf en promille (3.000) findes i Danmark.

Quad antenne til amatørradio 2m 144 MHz

Kaldesignaler

Danske radioamatører får efter bestået prøve tildelt et kaldesignal, som sammensættes således:

• et præfiks bestående af to tegn (OZ, fra 03/2007 også OU, OV, 5P og 5Q)
• et 'suffix' bestående af:
  • et ciffer fra 0-9 samt
  • op til fire tegn, hvoraf det sidste skal være et bogstav.

Et kaldesignal kan fx være OZ7EDR eller 5Q2J eller OZ50MHZ (ofte bruges Ø i stedet for nul for at undgå forveksling).

Amatørradiobånd

Følgende frekvensbånd må en radioamatør i Danmark benytte. For så vidt angår MF og HF, der kan reflekteres af jordens ionosfære, og derfor ofte benyttes til international kommunikation, er frekvenserne koordineret globalt af ITU. Brugen af frekvenserne indenfor de enkelte amatørbånd er ikke reguleret af ITU, men IARU (International Amateur Radio Union) producerer en vejledende båndplan (band plan) for hver af de tre ITU regioner, og de enkelte landes IARU-tilknyttede organisationer (i Danmark EDR) udarbejder på den baggrund de nationale båndplaner. Listen er ikke komplet, og man kan søge om at benytte yderligere frekvenser:

Frekvensallokeringer til amatørradiotjenesten

Frekvensområde	Radioamatørbånd	Frekvensinterval	Sendeeffekt (W)
			Kategori A	Kategori B	Kategori D
LF (Langbølger)	2200 meter	135,7 – 137,8 KHz	1	1
MF (Mellembølger)	160 meter	1,810 - 1,850 MHz	1000	100
		1,850 - 2,000 MHz	10	10
HF (Kortbølger)	80 meter	3,500 - 3,800 MHz	1000	100
	60 meter	5,250 - 5,450 MHz	1000	100
	40 meter	7,000 - 7,200 MHz	1000	100
	30 meter	10,100 - 10,150 MHz	1000	100
	20 meter	14,000 - 14,350 MHz	1000	100
	17 meter	18,068 - 18,168 MHz	1000	100
	15 meter	21,000 - 21,450 MHz	1000	100
	12 meter	24,890 - 24,990 MHz	1000	100
	10 meter	28,000 - 29,700 MHz	1000	100
VHF	6 meter	50,000 - 52,000 MHz	1000	100	50
	4 meter	69,9375 - 70,0625 MHz	25	25	25
		70,0875 - 70,1125 MHz	25	25	25
		70,1625 - 70,5125 MHz	25	25	25
	2 meter	144,000 - 146,000 MHz	1000	100	50
UHF	70 cm	432,000 - 438,000 MHz	1000	100	50
	23 cm	1,240 - 1,300 GHz	250	100	50
	13 cm	2,300 - 2,450 GHz	250	100
SHF	9 cm	3,400 - 3,410 GHz	250	100
	5 cm	5,650 - 5,850 GHz	250	100
	3 cm	10,000 - 10,500 GHz	250	100
	1 cm	24,000 - 24,250 GHz	250	100
EHF	6 mm	47,000 - 47,200 GHz	250	100
	4 mm	76,000 - 81,500 GHz	250	100
	2,5 mm	122,250 - 123,000 GHz	250	100
	2 mm	134,000 - 141,000 GHz	250	100
	1 mm	241,000 - 250,000 GHz	250	100

Se også

• Packet radio
• WARC
• IARU
• Internet-fjernstyret radiomodtager
• en:Amateur radio frequency allocations

Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Radioamatør

• Experimenterende Danske Radioamatører
• Ferrit antenner til amatør radio antenner til DX