Radiobølger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner. Bølgerne spredes gennem luften på en bærebølge, fra radiosender til radiomodtager. Omsætningen mellem elektriske svingninger i antenneledningen til radiobølgerne i luften sker i antennen, der i princippet er to ledninger, hvortil der tilføres en vekselspænding.

Radiobølgens natur ligner lysets, og de har samme udbredelseshastighed, nemlig 300.000 km/sek. Radiobølgen karakteriseres oftest ved dens frekvens der måles Hertz (Hz) men kan også karakteriseres ved dens bølgelængde. [1]

Langbølger[redigér | redigér wikikode]

Langbølgens frekvens er 10-285 kHz og en bølgelængde på 1-30 km. De længste bølger bruges ved skibstelegrafi og radionavigation. Langbølger følger jordkrumningen, de opsuges stærkt over landområder, men passerer over vand uden væsntlige energitab. Langbølgeområdet er uafhængigt af kosmiske forstyrrelser og atmosfæriske forhold. Der kræves store sendereffekter og store antenneanlæg.[1]

Mellembølger[redigér | redigér wikikode]

ligger fra 285-4000 kHz og en bølgelængde på 75-1000 meter. De bruges under navigation og forbindelser med skibsfarten, samt offentlige radioudsendelser. Mellembølger opsuges over land på nogenlund samme måde som langbølger. Imidlertid reflekteres mellembølger udmærket i ionosfæren, bedst dog om natten. Derved bliver forbindelser over lange afstande muliggjort. [1]

Se også Mellembølgebåndet

Udsendelse[redigér | redigér wikikode]

Hvis man producerer en stor mængde vekselspænding, kan det frembringe vekselstrøm i ledningerne. Dette forekommer selvom, de to ledninger ikke er forbundet til et kredsløb eller med hinanden. fordi de to ledninger ikke er sammensat, vil vekselstrømmen skabe et elektronfelt i de to ledninger, en positiv ladning i den ene ledning ledning, og en negativ ladning i den anden ledning ledning. Ledningselektronerne løber frem og tilbage i ledningerne, og der vil da ske et skift mellem de to ledningers ladning, dette frembringer en elektronacceleration. De elektroner der accelererer udsender en energi i en form af elektromagnetisk stråling. De to ledninger danner så en antenne, som udsender radiobølger i den samme frekvens som vekselspændingen.[1]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 1,2 1,3 Kaare Per Johannesen (1965) Unions Universal Håndbog, Dansk Mono og Fotosats, København.