Langbølgebåndet

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
ITU-regioner.      Region 1      Region 2      Region 3

Langbølgebåndet anvendes i Europa, Nordafrika og Asienradiofrekvenser mellem 148,5 og 283,5 kHz (AM-bærebølge 153 og 281 kHz, 9kHz kanalbåndbredde) i alle 3 ITU-regioner til national radiofoni og international radiofoni. [1]

Langbølge i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Kalundborg Radiofonistation efter renovering af langbølgemasterne i foråret 2008 (mellembølgemasten i baggrunden).

Kalundborg langbølge: "Danmarks Radio – København-Kalundborg".

I året 1927 blev der for Statsradiofonien etableret en AM langbølgesender i den nye Kalundborg Radiofonistation på landtangen Gisseløre ved Kalundborg. Sendefrekvensen var 260 kHz med en nominel sendeeffekt på 7,5 kW.

Antennen bestod af to 105 m høje trebenede stålmaster forbundet med en enkelt antennetråd, og blev bygget af Nakskov Skibsværft.

I 1954 blev masterne forlænget til 118 m og forsynet med 23 m brede tværbomme, der bar otte toptråde til en såkaldt Alexanderson antenne.

Fra (1982?) er sendeeffekten forøget til 300 kW og frekvensen ændret til 243 kHz.[2]

Langbølgesenderen dækker foruden selve Danmark også det meste af Europa samt Nordsøen, Færøerne, Island og sydspidsen af Grønland. Frekvensen på 243 kHz er næsten uden forstyrrelser, da den nærmeste sender med ret til at sende på samme frekvens befinder sig over 2.500 km væk i Tyrkiet (Erzurum).

I henhold til en public service-kontrakt mellem Danmarks Radio (DR) og Kulturministeriet, som trådte i kraft ved årsskiftet 2007, er DR ikke længere forpligtet til at opretholde udsendelserne på langbølge. Derfor ophørte de analoge udsendelser på langbølge 243 kHz fra Kalundborg Radiofonistation 15. februar 2007 klokken 00:30, men senderen er fortsat i driftsklar stand og erstattede mellembølgesenderen i perioden 16.-31. oktober 2009.

Senest er tværbommene forkortet til kun to toptråde i april 2008. Det er sket for at levetidsforlænge masterne med henblik på digitale langbølgeudsendelser i DRM, idet langbølge i modsætning til mellembølge har konstant lang rækkevidde døgnet rundt.

De svage kalibreringssignaler i DRM under ombygningen af antennesystemet blev ifølge et diskussionsforum på hjemmesiden DRMRX registreret af lyttere så langt væk som Schweiz.

Siden 3. oktober 2008 har Kalundborg langbølge med enkelte afbrydelser udsendt pausesignal og identifikationsteksten "DR Kalundborg" i DRM, der kan modtages i hele Danmark med særlige digitalmodtagere eller med en pc tilsluttet en analog modtager.

Fra den 16. juni 2011 begyndte DR igen at sende analog AM på langbølge, stadig med frekvensen 243 kHz, men med en nyindkøbt digitalsender af typen Nautel NX50.[3][4]

Kilder/referencer[redigér | redigér wikikode]

  1. ITU-R: Frequency bands allocated for terrestrial broadcasting services
  2. Web archive backup: qsl.net, oz3yi: Kalundborg Radiofonistation
  3. Webarchive backup: 16. jun. 2011, dr.dk: Nu kommer der atter liv i langbølgen
  4. 30. maj 2012, dr.dk: Langt mellem langbølge-lytterne Citat: "...Om få måneder er der blevet sendt på langbølge i Danmark i 85 år...Lyttertallene til langbølgen er blevet målt siden uge 4 i år, og i gennemsnit har der været 13.000 lyttere i Danmark om ugen til eksempelvis morgengymnastikken, farvandsefterretningerne, morgenandagten eller vejrmeldingerne. Dertil skal lægges dem, der hører dansk langbølge fra udlandet, og som ikke er med i de danske lyttermålinger...”Det er især mange ældre radioapparater, der har en såkaldt AM-modtager stadigvæk, og det er også primært den ældre del af befolkningen, der benytter sig af langbølges tilbud. 93 procent af lytterne er 60 år eller ældre,” noterer Dennis Christensen..."

Se også[redigér | redigér wikikode]

Det elektromagnetiske spektrum (lave til høje frekvenser):
Lave frekvenser: Radiobølger
ELF | SLF | VF | VLF | LF (Langbølgebåndet) | MF (Mellembølgebåndet) | Kortbølgebåndet (HF) | VHF (TV via VHF bånd I, FM via VHF bånd II, TV via VHF bånd III) | UHF (TV via UHF bånd V, TV via UHF bånd IV) | SHF (DBS) | EHF
Høje frekvenser: Lys og Stråling
IR (FIR, IIR, MIR, NIR) | Synlige spektrum | UV (NUV, EUV) | SX | HX | γ
Relaterede emner:
Sollys | Termisk energi | Fotosyntese | Solenergi | Solkraft | Solvarme | Solen | Radioantenne | Radiofoni


Ekterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]