Galakse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet.

En galakse, (græsk:γαλαξίας) betyder mælkeagtig, er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart rum, som består af støv og gas. Galaksen er bundet sammen af tyngdekraft. Solen er en af de mange stjerner i Mælkevejsgalaksen. Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3-4x1011 (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.

Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer. Galakser indeholder som minimum mere end 1 million stjerner, som sandsynligvis holdes samlet af et sort hul som visse galakser roterer om. Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår eller kiloparsec. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.

Den fjerneste galakse UDFy-38135539 i et udsnit af Hubble Ultra Deep Field

En galakses relative bevægelsesretning og radialhastighed kan bestemmes ud fra forskydningen af dens lysfrekvens på grund af dopplereffekten. Det er ændringen af lysets bølgelængde (farve), set fra observationspunktet, der benyttes til at bestemme, om objektet bevæger sig væk fra eller mod observatøren. Hvis den observerede galakse udsender lys, der er rødforskudt, betyder det at afstanden øges, og hvis dens lys er blåforskudt formindskes afstanden til observatøren. Rød og blå refererer til det synlige lys, men dopplereffekten gælder alle elektromagnetiske bølgelængder. Til afstandsbestemmelse af galakser benyttes Cepheidemetoden ved observationer af lysstyrken af specielle lysstærke, variable Cepheidestjerner i galakserne. Den fjerneste galakse, der er observeret (oktober 2010) er UDFy-38135539 13,1 milliarder lysår borte[1].

Galaksehobe er samlinger af galakser, Mælkevejen ligger i en galaksehob der hedder Den lokale galaksegruppe. Galaksehobe er samlet i superhobe og Den lokale galaksegruppe tilhører Virgo-superhoben.

Galaksetyper[redigér | redigér wikikode]

Galakseformer og -typer.

Historisk set er galakser blevet kategoriseret efter deres form. En elliptisk galakse er ellipseformet, en spiralgalakse har form som en flad skive med spiralarme af støv, en linseformet galakse har en blanding af spiral- og ellipseform. Irregulære galakser er galakser der ikke har en åbenlys regelmæssig struktur, hverken spiral- eller ellipseform. Bjælkegalaksen er en underkategori af spiralgalaksen.

Edwin Hubble var den første der i 1926 lavede et system til klassifikation af galakser efter deres form, systemet hedder Hubble sekvensen eller Hubbles gaffeldiagram [2]. Senere udvidelser til Hubbles klassifikationsmodel kom til at indeholde bl.a. ringgalakser, dværggalakser og aktive galakser, men klassificeringen er ikke længere kun baseret på galaksens form [3]. Udseendet af galakser afhænger også af afstanden, da fjerne galakser ses, som de så ud, kortere tid efter Big Bang.

  • Spiralgalakser (Sa, Sb og Sc)
    • Bjælkegalakser (SBa, SBb og SBc) – Mælkevejen menes at være en bjælkespiralgalakse [4].
  • Linseformede galakser (S0)
  • Elliptiske galakser (E0→E7)
  • Irregulære galakser (Ir I og Ir II)

Eksterne henvisninger og kilder[redigér | redigér wikikode]

Freeware software simulatorer[redigér | redigér wikikode]

Astronomi Stub
Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.