Galakse
.jpg)
En galakse, (græsk:γαλαξίας) betyder mælkeagtig, er et komplekst system af stjerner, støv og gas bundet sammen af tyngdekraft, gasserne og støvet i en galakse kaldes interstellart medium. En vigtigt komponent i en galakse er mørkt stof, det mørke stof er et endnu ikke helt forstået fænomen. Solen er en af de mange stjerner i Mælkevejsgalaksen, Solsystemet indeholder Jorden og alle de andre himmellegemer, der kredser om Solen. Mælkevejen er en større galakse med 3-4x1011 (300-400 milliarder) stjerner, hvoraf ca. 73-78% er ret små, lyssvage røde dværge.
Galakser kan indeholde mange solsystemer, stjernehobe, og forskellige interstellare skyer. Galakser indeholder som minimum mere end 1 million stjerner, som sandsynligvis holdes samlet af et sort hul som visse galakser roterer om. Galakser er så store, at deres størrelser måles i lysår eller kiloparsec. Mælkevejen har en diameter på 100.000 lysår og en tykkelse på 1.000 lysår.
En galakses relative bevægelsesretning og radialhastighed kan bestemmes ud fra forskydningen af dens lysfrekvens på grund af dopplereffekten. Det er ændringen af lysets bølgelængde (farve), set fra observationspunktet, der benyttes til at bestemme, om objektet bevæger sig væk fra eller mod observatøren. Hvis den observerede galakse udsender lys, der er rødforskudt, betyder det at afstanden øges, og hvis dens lys er blåforskudt formindskes afstanden til observatøren. Rød og blå refererer til det synlige lys, men dopplereffekten gælder alle elektromagnetiske bølgelængder. Til afstandsbestemmelse af galakser benyttes Cepheidemetoden ved observationer af lysstyrken af specielle lysstærke, variable Cepheidestjerner i galakserne. Den fjerneste galakse, der er observeret (oktober 2010) er UDFy-38135539 13,1 milliarder lysår borte[1].
Galaksehobe er samlinger af galakser, Mælkevejen ligger i en galaksehob der hedder Den lokale galaksegruppe. Galaksehobe er samlet i superhobe og Den lokale galaksegruppe tilhører Virgo-superhoben.
[redigér] Galaksetyper
Historisk set er galakser blevet kategoriseret efter deres form. En elliptisk galakse er ellipseformet, en spiralgalakse har form som en flad skive med spiralarme af støv, en linseformet galakse har en blanding af spiral- og ellipseform. Irregulære galakser er galakser der ikke har en åbenlys regelmæssig struktur, hverken spiral- eller ellipseform. Bjælkegalaksen er en underkategori af spiralgalaksen.
Edwin Hubble var den første der i 1926 lavede et system til klassifikation af galakser efter deres form, systemet hedder Hubble sekvensen eller Hubbles gaffeldiagram [2]. Senere udvidelser til Hubbles klassifikationsmodel kom til at indeholde ringgalakser, dværggalakser, aktive galakser, men klassificeringen er ikke længere kun baseret på galaksens form [3]. Udseendet af galakser afhænger også af afstanden, da fjerne galakser ses som de så ud tættere på Big Bang.
- Spiralgalakser (Sa, Sb og Sc)
- Bjælkegalakser (SBa, SBb og SBc) - Mælkevejen menes at være en bjælkespiralgalakse [4].
- Linseformede galakser (S0)
- Elliptiske galakser (E0→E7)
- Irregulære galakser (Ir I og Ir II)
-
Spiralgalakse
-
Linsegalakse
-
Irregulær galakse
.jpg)
-
NGC1300, bjælkegalakse.
-
Mælkevejen
|
||||||||
[redigér] Eksterne henvisninger og kilder
- Galakser Tycho Brahe Planetarium
- Galakser Rummet.dk
- Galakser, om Mælkevejen og Universets store strukturer Rundetaarn.dk
- (Engelsk) Stars, Galaxies, and Cosmology University of Tennessee
- (Engelsk) News Release Archive Galaxy Hubblesite.org
- (Engelsk) GALAXIES University of Cambridge
- ↑ Hidtil fjerneste galakse Hentet d. 26. oktober 2010
- ↑ Galaksestudie Astronomibladet.dk
- ↑ Tiden læger deforme galakser Ingeniøren
- ↑ Sommerens Stjernetræf Anja C. Andersen, Dark Cosmology Center
- ↑ Billede fra STScI/NASA: "Hubble Unveils a Galaxy in Living Color"
- ↑ Billede fra STScI/NASA
[redigér] Freeware software simulatorer
Wikimedia Commons har flere filer relaterede til Galakse
 |
Stub Denne artikel om astronomi er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
