Renæssancemusik

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Renæssancemusik er europæisk klassisk musik skrevet i perioden ca. 14001600. Renæssancen som musikhistorisk periode falder ikke nøjagtig sammen med perioderne i andre dele af kulturhistorien. Og til forskel fra andre renæssancekunstarter, opstod renæssancemusikken ikke i Italien, men i Nordeuropa – i de nordlige Frankrig, Nederlandene og Belgien, der dengang var samlet i de Burgundiske Nederlande.


Den Burgundiske skole[redigér | redigér wikikode]

Det Burgundiske rige var i 1400-tallet en af de mest magtfulde og stabile steder i Vesteuropa, som ellers var præget af Hundredårskrigen. Her samledes den tids bedste og mest kreative musikere og komponister og dannede den såkaldte Burgundiske skole med Guillaume Dufay som den første store renæssancekomponist. Gilles Binchois og Antoine Busnois er andre betydningsfulde komponister fra den Burgundiske skole.

De burgundiske komponisters stil var en reaktion mod den overdrevent komplekse og "manierede" stil, der kendetegnede musikstilen ars subtilior sidst i 1300-tallet. Nu blev stilen mere klar og flydende, og en populær genre var for eksempel flerstemmige (polyfone) sange om kærlighed.

Renæssancemusikken spredes[redigér | redigér wikikode]

I midten og slutningen af 1400-tallet spredtes renæssancemusikken til resten af Europa, da musikere og komponister fra Burgund begyndte at rejse rundt i Europa, primært til Italien. Her fandt de ansættelse hos paven eller rige fyrster og magtfulde familier, såsom Medici-familien i Firenze. Opfindelsen af bogtrykkerkunsten var endnu en medvirkende årsag til, at renæssancens musik udviklede sig til den første helt igennem internationale musikstil i Europa siden spredningen af den gregorianske sang flere hundrede år tidligere.

Den næste generation af renæssancekomponister, bl.a. Johannes Ockeghem og Jacob Obrecht, udviklede en mere kompleks, kontrapunktisk stil med varieret tekstur og brug af kanon, hvor de forskellige stemmer har selvstændige melodiske forløb. De komponerede både kirkemusik som messer og motetter samt verdslig vokalmusik.

Senrenæssancen og Palestrina[redigér | redigér wikikode]

I midten af 1500-tallet fragmenteres renæssancemusikkens internationale stil til mange forskelligartede stilarter og "skoler". En af de mest berømte komponister fra den sene renæssance er Palestrina, der tilhørte Den Romerske Skole og har haft stor betydning for udviklingen af romersk-katolsk kirkemusik med sine ca. 700 værker, herunder 104 messer og 250 motetter.

Den musikalske renæssance rækker et stykke ind i 1600-tallet, hvor den lidt efter lidt bliver afløst af barokmusik. Lidt firkantet sagt er forskellen, at i renæssancemusik flyder de enkelte stemmer ret uafhængigt af hinanden, medens stemmerne i barokmusik i noget højere grad er sat sammen i akkorder.


Renæssancekomponister[redigér | redigér wikikode]

Klassisk musik Stub
Denne artikel om klassisk musik er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Musik