Richard Holbrooke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Richard Holbrooke

Richard Charles Albert Holbrooke (24. april 194113. december 2010) var en amerikansk diplomat med tilknytning til Det Demokratiske Parti med stor erfaring fra internationalt diplomatisk arbejde, herunder fredsarbejde. Han er den eneste person, der har haft posten som vice-udenrigsminister med samtidigt ansvar for to forskellige regioner, nemlig for Asien (Assistant Secretary of State for East Asian and Pacific Affairs) samt for Europa (Assistant Secretary of State for European and Eurasian Affairs).

I 1970'erne var han amerikansk rådgiver i Indonesien, hvorunder han angiveligt aktivt støttede Indonesiens brutale invasion af Øst-Timor, som blev udført med støtte fra den amerikanske hær. Kritikere beskylder ham for at være ansvarlig for 200.000 timoreseres død og for deraf følgende overtrædelse af menneskerettighederne[1].

I 1980'erne, hvor han var viceudenrigsminister for Østasien og Stillehavsregionen gik han imod præsident Jimmy Carters beslutning om at trække amerikanske tropper tilbage fra Sydkorea.

I 1993 blev han amerikansk ambassadør i Tyskland, og fra 1994 til 1996 var han viceudenrigsminister med ansvar for europæiske og canadiske anliggender. Ved sin fratræden blev han tildelt Manfred Wörner-medaljen, og året efter blev han Clintons specialudsending til Cypern. Fra 1999 til 2001 var han USAs FN-ambassadør.

Holbrooke opnåede stor offentlig anerkendelse, da han var en af hovedarkitekterne bag de aftaler, som resulterede i den endelige fredsaftale for Bosnien, Daytonaftalen, der blev underskrevet i 1995.

Netop Daytonaftalen og dens forudgående delaftaler bragte atter Holbrooke i mediernes søgelys efter arrestationen af Radovan Karadžić og hans fremstilling for FNs krigsforbryderdomstol i Haag (Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien). Her påberåbte Karadžić allerede under det første indledende retsmøde, at netop Holbrooke lovede ham amnesti, såfremt han trak sig tilbage fra alle politiske poster og ikke viste sig offentligt. Holbrooke har benægtet sådanne aftaler, men Karadžić støttes af tidligere fremkomne oplysninger[2].

Bøger[redigér | redigér wikikode]

Noter og referencer[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]