Richterskalaen
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
| Hændelse | Niveau |
|---|---|
| Jordskælvet i det indiske ocean 2004 | 9,0 |
| Jordskælvet i Pakistan 2005 | 7,6 |
| Eksplosionen på brændstofdepotet nær London 2005 | 2,4 |
| Fyrværkeriulykken i Seest | 2,2 |
| Jordskælvet i Sydskandinavien 2008 | 4,7 |
Richterskalaen bliver brugt til måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen Charles Francis Richter fra Californien i 1935.
Richterskalaen var i sin oprindelige definiton en logaritmisk skala med grundtal 10: For hvert trin på skalaen bliver den målte amplitude af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til at den samlede energi frigjort i skælvet bliver 31,6 (103/2) gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært den energi-baserede definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede. Skalaen kaldes sommetider for den åbne richterskala fordi der ikke er noget fast minimum eller maksimum. Da skalaen er logaritmisk vil den nærme sig asymptotisk til (men aldrig blive) nul. Der findes ingen 'lukket' richterskala, hvorfor præfikset 'åben' er overflødigt, både i praksis og teori.
Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme hvor kraftigt jordskælvet er. Vibrationerne er forskellige; der er p-bølger, s-bølger og l-bølger.
| Richter størrelsesorden | Beskrivelse | Effekter | Global forekomst |
|---|---|---|---|
| Mindre end 2,0 | Mikro | Umærkelige | Ca. 8.000 om dagen |
| 2,0-2,9 | Mindre | Svage, ofte umærkelige, uden materielle skader | Ca. 1,000 om dagen |
| 3,0-3,9 | Mindre | Føles ofte, uden materielle skader | Ca. 50.000 om året |
| 4,0-4,9 | Let | Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned | Ca. 6.200 om året |
| 5,0-5,9 | Moderat | Kan mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade | 800 om året |
| 6,0-6,9 | Stærkt | Almindelige bygninger tager betydelig skade | 120 om året |
| 7,0-7,9 | Større | Solide konstruktioner tager betydelig skade | 18 om året |
| 8,0-8,9 | Større | Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade | 1 pr. år |
| 9,0-9,9 | Større | Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser | 1 pr. 20 år |
| 10,0+ | Større | Ikke dokumenteret | Meget sjældent (ukendt) |
USGS: FAQ- Measuring Earthquakes
P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundere bølger er de næsthurtigste, og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; s-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer så de kan ikke komme igennem jordens kerne. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.
I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen se USGS
I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland.
Seneste mærkbare jordskælv i Danmark, var d. 16. dec. 2008 klokken 06:20, med en styrke på 4,7 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter var 2-3 km vest for Sjöbo i Skåne[1] (55° 37' 13,08'' N, 13° 37' 13,80'' Ø) i 20-25 km dybde.[2]
[redigér] Se også
[redigér] Kilde
- ↑ Jordskælv vækkede mange, men der er ikke grund til bekymring hentet d. 16. dec. 2008
- ↑ Seismolog: Det bliver næppe større hentet d. 16. dec. 2008
 |
Stub Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
