Richterskalaen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Richterskala-hændelser
Hændelse Niveau
Jordskælvet i Valdiva, Chile 1960 9,5
Jordskælvet ved Prince William Sound, Alaska 1964 9,2
Jordskælvet i Det Indiske Ocean 2004 9,1
Jordskælvet i Kamtjatka, Sovjetunionen 1952 9,0
Jordskælvet ved Sendai, Japan 2011 9,0
Jordskælvet i Chile 2010 8,8
Jordskælvet i Pakistan 2005 7,6
Jordskælvet i Chile 2011 7,1
Jordskælvet i Haiti 2010 7,0
Jordskælvet i Sydskandinavien 2008 4,7
Jordskælvet i Nord- og Vestjylland 2010 4,7
Fyrværkeriulykken i Seest 2,2

Richterskalaen bliver brugt til at måle styrken af jordskælv. Skalaen blev skabt af seismologen Charles Francis Richter fra Californien i 1935. Skalaen måler vibrationernes styrke for at bestemme, hvor kraftigt jordskælvet er.

Richterskalaen var i sin oprindelige definition en logaritmisk skala med grundtal 10: For hvert trin på skalaen bliver den målte amplitude af rystelserne 10 gange større. Dette svarer (for moderate rystelser) til, at den samlede energi frigjort i skælvet bliver 103/2 ≈ 31,6 gange større. I moderne seismologi benyttes dog primært en energibaseret definition, fordi den for skælv over styrke ca. 7 giver et bedre billede af skælvets sande omfang end den amplitude-baserede.

Skalaen kaldes sommetider for den åbne richterskala, fordi der ikke er noget fast minimum eller maksimum. Da skalaen er logaritmisk, vil den nærme sig asymptotisk til (men aldrig blive) nul. Der findes ingen 'lukket' richterskala, hvorfor præfikset 'åben' er overflødigt, både i praksis og i teorien.

Seismiske bølger[redigér | redigér wikikode]

Vibrationerne er forskellige, idet der forekommer tre forskellige seismiske bølger: P-bølger, S-bølger og L-bølger.

P-bølger er de primære bølger; de bevæger sig hurtigst og presser ligesom energien frem fra centrum. S-bølger eller sekundære bølger er de næsthurtigste og bevæger sig op og ned og ryster jordlagene; S-bølger kan ikke gennemtrænge flydende materialer, så de kan ikke passere jordens kerne. L-bølger eller overfladebølger bevæger sig tæt ved overfladen og kan medføre store ødelæggelser.

Richter størrelsesorden Beskrivelse Effekter Global forekomst
Mindre end 2,0 Mikro Umærkelige Ca. 8.000 om dagen
2,0-2,9 Mindre Svage, ofte umærkelige, uden materielle skader Ca. 1,000 om dagen
3,0-3,9 Mindre Føles ofte, uden materielle skader Ca. 50.000 om året
4,0-4,9 Let Mærkes af næsten alle og f.eks. løst puds falder ned Ca. 6.200 om året
5,0-5,9 Moderat Kan mærkes - skorstene og svage bygninger tager skade 800 om året
6,0-6,9 Stærkt Almindelige bygninger tager betydelig skade 120 om året
7,0-7,9 Større Solide konstruktioner tager betydelig skade 18 om året
8,0-8,9 Større Jordskælvssikrede konstruktioner tager betydelig skade 1 pr. år
9,0-9,9 Større Voldsomme, omfattende og altødelæggende rystelser 1 pr. 10 år
10,0+ Større Ikke dokumenteret Meget sjældent (ukendt)

Kilde: USGS[1]

I de seneste 100 år er over en million mennesker omkommet ved jordskælv. Mellem 1906 og 2005 har der været 13 jordskælv i størrelsesordenen 8,5 til 9,5 på Richterskalaen[2]

Jordskælv i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark har vi cirka to til ti gange om året et lille lokalt jordskælv, der ligger i skalaen mellem 1,5 til 4,5. Det er mest sandsynligt at mærke et jordskælv, hvis man befinder sig i Thy eller Nordsjælland.

Det seneste jordskælv, som mærkedes i Danmark, skete den 19. februar 2010 klokken 22:09 og havde en styrke på 4,7 på Richterskalaen. Jordskælvets epicenter lå 45 km nordvest for Thyborøn. Jordskælvet kunne mærkes i hele Nordjylland, og dele af Midt- og Vestjylland samt enkelte steder i Norge. [3]

Der har så vidt vides ikke været nogen dødsfald ved jordskælv i Danmark. I 2008, da et jordskælv på 4,7 på richerskalaen ramte Sjælland i cirka fem sekunder om morgenen d. 16. december[4][5] døde dog en kat og en skildpadde.[6]

Se også[redigér | redigér wikikode]

Kilde[redigér | redigér wikikode]


Naturvidenskab Stub
Denne naturvidenskabsartikel er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.