Robert Thalén

Tobias Robert Thalén (28. december 1827 i Köping – 27. juli 1905 i Uppsala) var en svensk fysiker.

Thalén blev student i Uppsala 1849, dr.phil. 1854, docent i astronomi 1856, men drog samme år ud på en treårig studierejse i England, Tyskland og Frankrig. Han lagde sig især efter matematik og fysik og blev ved sin hjemkomst (1859) docent i fysik. I nogle år virkede han dels ved Universitetet i Uppsala, dels ved det tekniske Institut i Stockholm, indtil han 1874 fulgte Anders Jonas Ångström som professor i fysik ved Universitetet i Uppsala. Denne stilling fratrådte han 1896. — Thaléns første fysiske undersøgelser gjaldt elektriske strømme, men hans hovedarbejder angår magnetisme og spektralanalyse. Af hans mange afhandlinger, der især findes blandt de svenske videnskabsselskabers skrifter, må nævnes: Undersøgelser over Jernets Magnetisme (1861); Jordmagnetiske Bestemmelser i Sverige 1869—71 og 1872—82; Magnetometrisk Metode til Undersøgelse af Jernmalmfelter (1874); Maaling af de kemisk virksomme Bølgers Længde i Solspektret (1860); Fraunhofer’ske Linier (1866, sammen med Ångström); Spektralanalyse (1866); Bølgelængder i Metalspektra (1868; Thaléns betydeligste spektroskopiske Arbejde); Joddamps Absorptionsspektrum (1869); Metalloïdernes Spektra (1875, sammen med Ångström) og Jernspektret (1885). Et stort antal udmærkelser fra udlandet, bl.a. Rumford-Medaillen fra Royal Society i London (1884), vidnede om Thaléns anseelse som fysiker.

Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930). Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel. Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.