Spring til indhold

Sam Besekow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Sam Besekow
Født26. januar 1911(1911-01-26)
København
Død21. april 2001 (90 år)[1][2]
smst
GravstedMosaisk Vestre Begravelsesplads[1]
NationalitetDanmark Dansker
ForældreLeo og Sonia Besekow
ÆgtefælleMargot Francken (1938-1941)
Henny Krause (1942-?)
Jette Hecht-Johansen (1982-1999)
Uddannelse og virke
Professionskuespiller og teaterinstruktør

Samuel "Sam" Besekow (26. januar 1911 i København21. april 2001 sammesteds) var en dansk skuespiller og teaterinstruktør.

Sam Besekow var søn af skræddermester Leo Besekow, der var jødisk indvandrer fra Rusland, og hustru Sonia Besekow. Efter studentereksamen fra Johannesskolen i 1930 studerede han teaterhistorie i München og Berlin, hvor han også var instruktørelev hos Max Reinhardt. Hjemme i Danmark blev han elev på Det Kongelige Teaters elevskole 1933-36. Herefter kom han til Odense Teater, hvor han arbejdede både som instruktør og skuespiller 1936-38. I perioden 1938-40 var han skuespiller og instruktør ved Riddersalen og i 1941 direktør samme sted. Under krigen flygtede han som jøde til Sverige. Da han efter krigen vendte tilbage til Danmark, kom der for alvor gang i hans karriere. Han varetog utallige instruktøropgaver ved mange danske teatre samt ved teatre i Norge, Sverige og Finland. Også ved tv-teatret var han i 1960-72 en meget engageret instruktør.

Sam Besekow var gift tre gange. Første ægteskab med Margot Francken endte i 1941. Den 3. januar 1942 blev han gift med skuespilleren Henny Krause, der døde i 1980. Endelig blev han 3. februar 1982 gift med landsretssagfører Jette Hecht-Johansen, ægteskabet varede til hendes død 8. juni 1999.

Sam Besekow er begravet på Mosaisk Vestre Begravelsesplads i København.[1]

Udvalgt filmografi

Hædersbevisninger

Referencer

  1. ^ a b c Sam Besekowgravsted.dk
  2. ^ Ritzau (23. april, 2001). "Instruktøren Sam Besekow er død". b.dk, Berlingske. Hentet 5. juli, 2014. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |accessdate= og |date= (hjælp)
  3. ^ Sam Besekowlitteraturpriser.dk

Eksterne henvisninger

Artiklen om skuespilleren Sam Besekow kan blive bedre, hvis der indsættes et (bedre) billede.
Du kan hjælpe ved at uploade et godt billede til Wikimedia Commons iht. de tilladte licenser og indsætte det i artiklen. Eller du kan søge efter eksisterende filer på Wikimedia Commons eller på Flickr - fx med værktøjet Free Image Search Tool.