Samfundsklasse

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Thanksgiving Day, 1860. -- The two great classes of society, Winslow Homer (1836-1910), træsnit

Samfundsklasse eller social klasse er et begreb inden for samfundsvidenskaberne og politisk teori, hvor indbyggerne i et samfund grupperes i forskellige hierarkiske sociale kategorier - f.eks. over-, middel- og underklasse. Begrebet er ikke mindst centralt inden for sociologien. Det har desuden (især tidligere) været meget anvendt i den politiske debat, ikke mindst af marxistisk og socialistisk inspirerede bevægelser. Ordets oprindelse kommer af det latinske substantiv classis: afdeling.[1] Begrebet må ikke forveksles med social rang, der betegner den anseelse eller mangel på samme, som samfundsgrupper har i samfundets øjne.

Definition

Der er ikke konsensus om definitionen på en klasse. Ofte er positionen i arbejdslivet (herunder spørgsmålet om ejerskab til produktionsmidlerne) en afgørende faktor, men også andre kriterier er vigtige i nogle opgørelser. Til tider bruges ordet ret upræcist som betegnelse for en hvilkensomhelst samfundsgruppe med fælles kendetegn. Den amerikanske forfatter Richard Florida har således skabt begrebet den kreative klasse som betegnelsen for personer, der skulle spille en særlig kulturel og økonomisk rolle som iværksættere. Tilsvarende udgav den danske professor Jørgen Dich i 1973 debatbogen Den herskende klasse, hvor titelgruppen udgjordes af alle offentligt ansatte.

Marxistisk klasseteori

Uddybende Uddybende artikel: Klassekamp

Karl Marx er klasseteoriens ophavsmand, og begrebet spiller en central rolle inden for marxismen. I den marxistiske tankegang optræder der to grundlæggende klasser: de, der ejer produktionsmidlerne, og de, som direkte eller indirekte sælger sin arbejdskraft og betjener produktionsmidlerne. Denne modsætning findes inden for tre grundlæggende samfundsstrukturer:

  1. antikke samfund: frie borgere og slaver,
  2. feudale samfund: godsejere og fæstere,
  3. industrielle samfund: borgerskabet eller kapitalisterne og arbejderklassen.

Det er en central del af teorien, at denne modsætning er en hoveddrivkræft i samfundsudviklingen.

Allerede i Marx' samtid blev denne enkle struktur kritiseret for at være for primitiv, således fandtes der flere samfund, hvor denne struktur ikke kunne anses for dækkende. I erkendelse af, at forholdet vil vise stor variation over tid og sted, har marxismen indført begrebet "samfundsformation" for at betegne den kontrete samfundsramme (det konkrete samfund i tid og rum), hvor "klassekampen" finder sted.

Nyere klasseteorier

Et alternativ til Marx' klasseteorier kommer fra sociologiens grundlægger Max Weber, som opfatter klasser som grupper af personer med nogenlunde samme muligheder i livet (livschancer).[1] Også den franske sociolog Pierre Bourdieu har lavet analyser af sociale klasser i de højtudviklede vestlige lande. Han lægger stor vægt på begreberne kulturel kapital (f.eks. fortrolighed med akademisk og finkulturel sprogbrug og andre koder) og social kapital (netværk i form af familie, venner og bekendtskabskreds) som kilde til magt og dermed klasseforskelle.

Sociale klasser i Danmark

Erik Jørgen Hansens opgørelse

Den danske samfundsforsker Erik Jørgen Hansen har beskæftiget sig meget med undersøgelser af danske samfundsklasser og blandt andet foretaget en opgørelse af de sociale klassers relative størrelse i Danmark i 1986.[2] Inspireret af den amerikanske sociolog Erik Olin Wright opererer han med tre kriterier for klasseinddelingen, nemlig besiddelse af fysisk kapital, bureaukratisk kapital og kundskabskapital. Den første type kapital svarer til det traditionelle ejerskab til produktionsmidlerne. Den anden type handler om adgangen til ledelsesroller på arbejdsmarkedet, og den sidste hænger sammen med uddannelse. De dominerende klasser (inddelt i småborgerskabet og mellemlagene) er de, der besidder mindst en af de tre typer magt, og de udgør knap 40 % af befolkningen, mens arbejderklassen udgøres af dem, der hverken besidder kapital, ledelsesmyndighed eller eftertragtede kundskaber. Denne gruppe udgør 56 % af befolkningen. De sidste 5 % er personer, der ikke kan indplaceres i denne ordning, fordi de hverken nu eller tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet. Opgør man klassernes størrelse på familieniveau i stedet for individniveau, bliver fordelingen lidt anderledes, idet mange snarere oplever deres klassemæssige tilhørsforhold i lyset af ægtefællens end deres eget arbejde. På familieniveau udgør småborgerskab og mellemlag derfor 52 % af befolkningen, og arbejderklassen udgør 46 %, mens 2 % ikke kan kategoriseres.

En opgørelse fra 2012

I bogen "Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt" fra 2012 opstiller forfatterne Lars Olsen, Niels Ploug, Lars Andersen og Jonas Schytz Juul på baggrund af data fra Danmarks Statistik en ny klasseinddeling, der ud over befolkningens position i arbejdslivet opererer med uddannelse som det andet afgørende inddelingskriterium.[3] Deres klasseinddeling er som følger:

Overklassen (1 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Højere middelklasse (9 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

  • Selvstændige der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst (i 2012: mellem 807.000 kr. og 1,2 mio. kr.)
  • Topledere der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst
  • Personer med videregående uddannelse der tjener mellem to og tre gange så meget som den typiske indkomst
  • Personer med akademisk uddannelse, der ikke indgår i overklassen, uanset indkomst
  • Eksempler: Skoleleder, ingeniør, gymnasielærer, læge

Middelklasse (24 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

  • Selvstændige der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst (i 2012 under 807.000 kr.)
  • Topledere der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst
  • Personer med kort eller mellemlang videregående uddannelse der tjener under det dobbelte af den typiske indkomst
  • Eksempler: Murermester, brugsuddeler, folkeskolelærer, sygeplejerske

Arbejderklasse (47 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Underklasse (20 % af de 18-59-årige bortset fra studerende)

Forfatterne mener, at der i det 21. århundrede sker store forandringer imellem klassernes forhold, især i toppen af samfundet: Overklassen og den højere middelklasse lægger i stigende grad afstand til de øvrige grupper - økonomisk, socialt og geografisk.

Se også

Kilder

  1. ^ a b Den Store Danske Encyklopædi, bind 10: Klasse. Gyldendal, 1998.
  2. ^ Hansen, E. J. (2002): Konflikter og uligheder i det moderne samfund. Billesø & Baltzer. S. 59ff.
  3. ^ Olsen, L., N. Ploug, L. Andersen og J. S. Juul (2012): Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt. Gyldendal.

Eksterne henvisninger

Klassesamfund.dk: En hjemmeside med analyser mv. i forbindelse med bogen Det danske klassesamfund - Et socialt Danmarksportræt

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Samfundsklasse&oldid=7513726"