Sangdrossel

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Sangdrossel ?
Song Thrush Turdus philomelos.jpg
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata
(Chordater)
Klasse: Aves (Fugle)
Orden: Passeriformes
(Spurvefugle)
Familie: Turdidae
(Drosselfugle)
Slægt: Turdus (Drossel)
Art: T. philomelos
Videnskabeligt artsnavn
Turdus philomelos
Brehm, 1831
Sangdroslens udbredelse   ::::     Yngletid ::::     Helårligt ::::     Vinterkvarter
Sangdroslens udbredelse
     Yngletid
     Helårligt
     Vinterkvarter

Sangdrossel (Turdus philomelos) er en spurvefugl i familien drosselfugle. Den er udbredt over det meste af Europa og i dele af Asien samt indført visse steder i Australasien. I Danmark er den almindelig i nåleskove eller blandskove, især i den østlige del af landet. Den er i løbet af 1900-tallet indvandret til byernes haver og parker, hvor den dog lever temmelig skjult, da den stadig er temmelig sky. Den opdages oftest på sin kraftige sang.

Udseende og stemme[redigér | redigér wikikode]

Flyvende sangdrossel

Sangdroslen er omkring 23 centimeter eller lidt mindre end en solsort. Kønnene er ens i fjerdragten. Oversiden er brun, dog med gulbrune spidser på de store dækfjer.[1] Undersiden er gullig med mange mørke pletter i rækker. I den hurtige, retlinede flugt ses på vingens underside lysebrune (rustgule [2]) vingedækfjer.[1] Benene er hudfarvede. Unge fugle ligner adulte, men har gulplettet overside.[2]

Stemme[redigér | redigér wikikode]

Sangdroslens sang

Sangen er vidtlydende og melodiøs med klare fløjtetoner. Den kan minde om solsortens, men består af korte motiver som gentages flere gange og kan f.eks. gengives som "du-it, du-it, du-it! bit bit bit bit! be-di-u be-di-u...!" eller i en engelsk udgave: "Kiss me, kiss me!, Do it, do it, do it, Be quick, be quick,...!". De enkelte motiver varierer meget og hver han har sit eget repertoire med i gennemsnit 130 forskellige passager. Ofte findes imitationer af andre fugle.[3]

Hannen fremfører oftest sangen fra toppen af et træ eller et andet højt sted. I Danmark synger den fra sin ankomst i marts indtil juli og er en af de fugle, der begynder tidligst at synge, ofte mere end en time før solopgang, og slutter sidst om aftenen.[3] I en britisk undersøgelse blev arten sammenlignet med 17 andre sangfugle og af dem havde sangdroslen den kraftigste stemme i forhold til sin vægt.[4]

Kaldet er et skarpt, lyst tsip. Fra flyvende fugle høres også et meget kort sip. Advarselskaldet er bl.a. et duk-duk eller en hurtig serie: tjitjitji...!.[3]

Levested og udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Sangdroslen yngler sædvanligvis i skove med meget undervegetation og med mere åbne områder, som lysninger, i nærheden. Den anvender i Vesteuropa også haver og parker. Den yngler op til trægrænsen og når fx 2200 meter over havet i Schweiz. I den østlige del af artens udbredelsesområde findes den kun i udkanten af de tætte nåleskove.[5]

Udbredelse[redigér | redigér wikikode]

Song Thrush.jpg

Arten forekommer i det vestlige og centrale Palæarktis, hvor den yngler i den tempererede og boreale zone.[6] Den findes i hele Europa på nær Island og det sydlige middelhavsområde. I øst strækker dens forekomst sig til Bajkalsøen.[2]

Den blev i midten af 1800-tallet indført til det sydøstlige Australien og New Zealand.[7] I Australien er den i dag kun udbredt i omegnen af Melbourne.[8]

I Danmark er sangdroslen en almindelig yngletrækfugl, der overvintrer i det sydvestlige Europa og Nordafrika. Den trækker om natten, hvor man især i april og oktober kan høre dens korte, skarpe "tsip"-kald fra de fugle, der passerer landet til eller fra den skandinaviske halvø og Finland.[2]

Ynglebiologi[redigér | redigér wikikode]

Turdus philomelos -New Zealand -nest-8 (4).jpg

Sangdroslen ankommer til Danmark fra slutningen af februar til begyndelsen af april.[9] Den skålformede rede placeres lavt i et træ eller en busk og bygges af sammenflettede strå og kviste, der holdes sammen af ler. Den er let genkendelig ved, at bunden er en fast skal af sammenklinet trøsket træ og spyt.[10]

Hunnen lægger 5-6 blålige æg med mørke pletter og ruger dem i to uger. Ungerne bliver først fodret i reden af forældrene i to uger, hvorefter de forlader reden. De er først flyvefærdige et par dage senere, og fodres fortsat i to-tre uger.[11] Det er almindeligt med to kuld på en sommer, med andet kuld i juni måned.[2]

Føde[redigér | redigér wikikode]

Som solsorten finder sangdroslen sin føde på jorden. Når den søger føde, bevæger den sig først hurtigt fremad for derpå pludseligt at stoppe op og se sig omkring.[5] Den ernærer sig især ved regnorme, insekter og bær. Desuden er snegle en vigtig næringskilde, hvor den foretrækker arter som havesnegl og lundsnegl, hvis sneglehus knuses mod en sten.[12]

Galleri[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. 1,0 1,1 M. Beaman, S. Madge & Klaus Malling Olsen, Fuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, Gads Forlag 1998. ISBN 8712022764.
  2. 2,0 2,1 2,2 2,3 2,4 Benny Génsbøl, Nordens fugle - en felthåndbog, 1987. ISBN 87-12-01619-5.
  3. 3,0 3,1 3,2 Jon Bjørn Andersen, Skovens fuglestemmer - året rundt, side 25, 95, 113 og 145. Holkenfeldt, 1992. ISBN 87-7720-338-0
  4. Brackenbury, J. H. (1979). Power capabilities of the avian sound-producing system. J. Exp. Biology. 78 (1): 163–166
  5. 5,0 5,1 Clement, Peter; Hathway, Ren; Wilczur, Jan (2000). Thrushes (Helm Identification Guides). Christopher Helm Publishers Ltd. sid. 392–395. ISBN 0-7136-3940-7
  6. Bernt Løppenthin: Danske ynglefugle i fortid og nutid. Odense 1967
  7. A. H. McLintock (red.): BIRDS, An Encyclopaedia of New Zealand, oprindelig udgivet i 1966.
  8. BirdLife International (2014) Species factsheet: Turdus philomelos. Hentet 9. februar 2014.
  9. Tommy Dybbro, Oversigt over Danmarks fugle 1978, Dansk Ornithologisk Forening, 1978. ISBN 87-87604-02-7.
  10. Anders Holm Joensen, Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side . ISBN 87-423-0076-2.
  11. oiseaux.net: Grive musicienne (Turdus philomelos). Hentet 10. februar 2014.
  12. Snow, David; Perrins, Christopher M (editors) (1998). The Birds of the Western Palearctic concise edition (2 volumes). Oxford: Oxford University Press. ISBN 0-19-854099-X, 1225–1228

Kilder/Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Fugl Stub
Denne artikel om fugle er kun påbegyndt. Hvis du ved mere om emnet, kan du hjælpe Wikipedia ved at udvide den.