Sanktbernhardshund
Sanktbernhardshunden er opkaldt efter munken Bernard de Menthon (senere Sankt Bernhard), der i år 980 anlagde et kloster og herberg i det eneste pas i Alperne mellem Italien og Schweiz. Han anlagde det som en hjælp til udmattede rejsende, der i det kolde og uvejsomme bjergterræn ofte var faret vild og fanget i snemasserne.
Munkene begyndte i 1600-tallet at avle på egnens store og robuste hunde, der var udstyret med en fremragende lugtesans. Den første sikre afbildninger af den nuværende sanktbernhardshund er fra 1695. Hundene var måske i begyndelsen selskabs- og beskyttelseshunde i klosteret.
Sanktbernardshunden er ofte portrætteret: I tegneserier med små tønder indeholdende brændevin om halsen. Det var hensigten at det fundne offer kunne varme sig ved at drikke af tønden. Men munkene afviser den historie; de tror at misforståelsen skyldes et tidligt maleri. [1]
Kilder/referencer
- ^ Pickow, George (1957). "The Great St. Bernard Hopsice Today" (http). National Geographic, January 1957. Hentet 26. januar.
{{cite web}}
: Tjek datoværdier i:|accessdate=
(hjælp); Ukendt parameter|accessyear=
ignoreret (|access-date=
foreslået) (hjælp)
Wikimedia Commons har medier relateret til: |
Spire Denne hunderelaterede artikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |