Ptolemæus

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Denne artikel handler om geografen, matematikeren og astronomen Claudius Ptolemæus. For artiklen om den ægyptiske regent se Ptolemaios 13. af Ægypten
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede

Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος = Klaudios Ptolemaios; ca. 100 – ca. 170) var en græsk videnskabsmand (astronom, geograf og matematiker). I ca.150 e.Kr. udgav han sit store værk Almagest, hvori det aristoteliske geocentriske verdensbillede (med Jorden som centrum for universet) for første gang blev forsynet med et fuldstændigt sæt af geometriske modeller, der på tilfredsstillende vis gav en matematisk beskrivelse af de dengang kendte himmellegemers bevægelser. Den gode overensstemmelse mellem modellerne og faktiske observationer bevirkede at det geocentriske system dominerede astronomien indtil det, i det 16. århundrede, blev afløst af Kopernikus' heliocentrisk' verdensbillede (med Solen som centrum for Solsystemet og Universet).

Ptolemæus foretog nye beregninger af afstanden mellem Jorden, Solen og Månen. I Almagest findes også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder, eksempelvis Orion og Løven, er navngivet af Ptolemæus.

Senere, i et mindre værk, forsøgte Ptolemæus at give en fysisk forklaring på de rent matematiske modeller fra Almagesten. Dette ledte til et sindrigt system af tætpakkede roterende æteriske sfærer, der ganske vist var tro mod det aristoteliske verdensbillede, men derudover ikke gav nogen ny indsigt.

Han skrev også et omfattende værk om geografi – Geografike hyfegesis, hvor han indfører nye og mere præcise kortprojektioner. Nøjagtigheden i Ptolemæus' kort lider dog under at han opererede med en forkert beregning af Jordens diameter.

Derudover skrev han Tetrabiblos, et stort værk om astrologi samt om optik og musik. Hans værk Harmonika er en af de vigtigste kilder til antikkens musikteori.

Han er også kendt for Ptolemæus sætning i geometrien, som siger at i en konveks firkant, indskrevet i en cirkel, er diagonalernes produkt lig med summen af de modstående siders produkter[1].

Baggrund[redigér | redigér wikikode]

Episykler. En ekstra cirkelbevegelse, epicykel, bidrog til at forklare planeternes retrograde bevægelser.
Gravering af en bekronet Klaudios Ptolemaios som bliver ledet af musen Astronomi, Margarita Philosophica by Gregor Reisch, 1508.[2]

Fornavnet Klaudios eller Claudius er et romersk navn. Det faktum, at han bar det, indikerer, at han levede under romersk styre i Egypten med de privilegier og politiske rettigheder, som hørte til romersk statsborgerskab. Det ville have været en i datiden udbredt skik, hvis den første i hans familie, der blev en borger (om han eller stamfader) tog nomen fra en romer kaldet Claudius, som var ansvarlig for at bevilge statsborgerskab. Hvis, således som det ofte var, dette var kejseren, ville borgerskab være blevet givet mellem 41 e.Kr. og 68 e.Kr., (da Claudius og der efter Nero var kejsere). Astronomen vil også have haft et romersk praenomen, som i hans tilfælde er forblevet ukendt for eftertiden. Det kan have været Tiberius, som var vanlig blandt de familier, som blev givet statsborgerskab af disse kejsere.

Ptolemaios (Πτολεμαῖος) er et græsk navn. Det optræder en eneste gang i græsk mytologi, og er af homerisk form. [3] Det var almindeligt i den makedonske adel på Aleksander den Stores tid, og der var flere med dette navn i Aleksanders hær, en af dem gjorde sig selv til konge af Egypten i 323 f.Kr.: Ptolemaios 1. af Egypten. Alle kongerne efter ham frem til, at Egypten blev en romersk provins i år 30 f.Kr., hed også Ptolemaios.

Måske af ingen anden grund end navnets associationer antog den persiske muslimske astronom fra 800-tallet, Abu Ma'shar, at Klaudios Ptolemaios var et medlem af Egyptens kongeslægt, og hævdede, at de ti konger i Egypten, som fulgte Aleksander den Store var kloge "og inkluderede Ptolemaios den Kloge, som skrev bogen Almagest." Abu Ma'shar nedskrev forestillingen at et andet medlem af denne kongeslægt "skrev bogen om astrologi og tilskrev den til Ptolemaios." Det er beviselig historisk forvirring på dette punkt fra Abu Ma'shars følgende bemærkning: "Det er nogen gange sagt, at den meget lærde mand som skrev bogen om astrologi, også skrev bogen Almagest. Det korrekte svaret er ikke kendt." [4] Om hans afstamning er der få tilgængelige beviser bortset fra hvad, som kan blive udledt af hans navn. Imidlertid har moderne forskere anset Abu Ma’shars redegørelse som fejlagtig[5], og det er ikke længere betvivlet, at astronomen, som skrev Almagest, også skrev Tetrabiblos som dens astrologiske modpart. [6]

Bortset fra, at han blev betragtet som et medlem af Alexandrias græske samfund, er det få detaljer om Ptolemaios' liv, som der findes sikre kundskaber om. Han skrev på græsk, og det er kendt, at han benyttede sig af babylonske astronomiske data.[7][8] Han var en romersk borger, men de fleste forskere betragter ham som etnisk græker[9][10], skønt en del antyder, at han muligvis var helleniseret egypter.[9] [11][12] Han var ofte kendt i senere arabiske kilder som en fra Øvre Egypten, noget, som antyder, at han havde sin oprindelse i det sydlige Egypten.[13] Senere arabiske astronomer, geografer, og fysikere refererede til ham ved hans arabiske navn, بطليموس, Batlaymus.[14]

Vigtigste værker[redigér | redigér wikikode]

Klaudios Ptolemaios var forfatter til flere videnskapelige afhandlinger, mindst tre af dem var af vedvarende betydning for senere islamsk og europæisk videnskab.

Almagest[redigér | redigér wikikode]

Den første var en astronomisk afhandling i dag kendt som Almagest (græsk: Ἡ Μεγάλη Σύνταξις, "Den store afhandling", oprindelig Μαθηματικὴ Σύνταξις, "Matematiske afhandling"). Her fremsatte han teorien om, at nattehimmelen udgør en perfekt halvkugle med jorden i centrum. Stjernerne er fæstede til ulige sfærer, som roterer omkring jorden. Planeterne bevæger sig i epicykler, cirkelformede baner omkring et centrum, som i sin tur tegner en perfekt cirkel rundt om jorden. Han udviklede komplicerede matematiske formler for at forklare de observerede planetbevægelsers afvigelse fra teorien. I følge Ptolemaios var jorden i ro. Hvis den ikke var, ville skyer og fugle forsvinde. Som den almindelige antagelse i græsk kosmologi skelnede også Ptolemaios mellem en ufuldkommen og foranderlig verden under månens bane, og en fuldkommen og uforanderlig verden fra månens bane og uden for. Jorden havde dermed lavest værdi. Ptolemaios gjorde nye beregninger af afstanden fra jorden til solen og månen. Almagest indeholder også et stjernekatalog. Mange af de kendte stjernebilleder, som Orion og Løven, har fået deres navn af Ptolemaios.

Geographia[redigér | redigér wikikode]

Det andet værk var Geographia (eller Geografike hyfegesis), som var en gennemgående diskussion af den geografiske kundskab i den græsk-romerske verden. Her indfører han mere præcise kortprojektioner, men nøjagtigheden i hans kort lider under, at han opererede med forkerte mål på jorddiameteren.

Tetrabiblos[redigér | redigér wikikode]

Den tredje værk var en astrologisk afhandling tidvis kendt på græsk som Apotelesmatika (Ἀποτελεσματικά), mere almindeligt på græsk Tetrabiblos (Τετράβιβλος, "Fire bøger"), og på latin som Quadripartitum (eller fire bøger). Her forsøgte han at tilpasse horoskopisk astrologi til samtidens aristotelisk fysik og naturfilosofi.

Andre værker[redigér | redigér wikikode]

Han skrev også om optik og musik. Hans Harmonika er en af de vigtigste kilder til antikkens musikteori. Kanon basileion er en historisk kronologi fra Nabonassar til Antoninus Pius.


Forfatterskab[redigér | redigér wikikode]

På internettet[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Ptolemæus sætning i Den Store Danske
  2. Selv om Abu Ma'shar troede Ptolemaios var en af fra det kongelige Ptolemeerdynastiet som styrede Egypten efter Aleksander den Stores død, er titlen "kong Ptolemaios" almindeligt anset på som en markering af respekt for ham som en ophøjet person i videnskaben.
  3. Πτολεμαῖος, Georg Autenrieth, A Homeric Dictionary, hos Perseus
  4. Abu Ma’shar: De magnis coniunctionibus, red. og overs. K. Yamamoto, Ch. Burnett, Leiden, 2000, 2 bind (arabisk & latin tekst); 4.1.4.
  5. Heilen, Stephan (2010): "Ptolemy’s Doctrine of the Terms and Its Reception" i: Jones, Alexander: Ptolemy in Perspective, s. 68.
  6. Robbins, Frank E. (red.) 1940): Ptolemy Tetrabiblos, ‘Introduction’; s. x.
  7. Aaboe, Asger (2001): Episodes from the Early History of Astronomy, New York: Springer, s. 62–65.
  8. Jones, Alexander: "The Adaptation of Babylonian Methods in Greek Numerical Astronomy," i: The Scientific Enterprise in Antiquity and the Middle Ages, s. 99.
  9. 9,0 9,1 Katz, Victor J. (1998): A History of Mathematics: An Introduction, Addison Wesley, ISBN 0-321-01618-1. s. 184.
  10. "Ptolemy." Britannica Concise Encyclopedia. Encyclopædia Britannica, Inc., 2006. Answers.com 20. juli 2008.
  11. Sarton, George (1936): «The Unity and Diversity of the Mediterranean World» i: Osiris 2, s. 406–463 [429].
  12. Parry, John Horace (1981): The Age of Reconnaissance, University of California Press. ISBN 0-520-04235-2. s. 10.
  13. Bernal, Martin (1992): "Animadversions on the Origins of Western Science" i: Isis 83 (4), s. 596–607 [602, 606].
  14. Rahman, Shahid; Street, Tony; Tahiri, Hassan (red.) (2008): «The Birth of Scientific Controversies, The Dynamics of the Arabic Tradition and Its Impact on the Development of Science: Ibn al-Haytham’s Challenge of Ptolemy’s Almagest» i: The Unity of Science in the Arabic Tradition. 11. Springer Netherlandsdoi=10.1007/978-1-4020-8405-8. s. 183–225 [183]. DOI:10.1007/978-1-4020-8405-8. ISBN 978-1-4020-8404-1.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]


Naturvidenskab Stub
Denne artikel om en naturvidenskabsmand eller -kvinde er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi