Segmentanalyse
Segmentanalyse eller klyngeanalyse er en kvantitativ, statistisk metode brugt til at lede efter mønstre i datasæt, hvor målet er systematisk at inddele populationen i segmenter, dvs. klynger eller grupper.[1] Segmentanalysen findes både inden for datalogien og den videnskabelige metodelitteratur herunder naturvidenskabelig og samfundsvidenskabelig forskning.
Metoden er ofte anvendt inden for sociologien, især kultursociologien. Den franske sociolog Pierre Bourdieus kvantitative feltanalyser analyser er et eksempel på brugen af segmentanalyser.[2] I dansk regi er Minerva-modellen et kendt eksempel på en hyppigt anvendt segmentanalyse.[3] Modellen er udviklet af den danske sociolog og senere hen politiker Henrik Dahl, og den inddeler den danske befolkning i fire klynger baseret på to skalaer: På den ene akse måles et individs placering mellem polerne "moderne" og "traditionel" og på den anden "pragmatisk" og "idealistisk".[4] Segmentanalyser anvendes ofte i forbindelse med afsætning og markedsføring, da segmentanalyser kan overskueliggøre målgrupperne.[5] I de senere år er der kommet en personlighedspsykografisk segmentanalyse. Det er livsstilssegmenter som er baseret på emotionelle præferencer kaldet emotionelle kundetyper.[kilde mangler]
Referencer[redigér | rediger kildetekst]
- ^ Karlson, Kristian Bernt (2017). "Klyngeanalyse". I Frederiksen, Morten; Gundelach, Peter; Nielsen, Rikke Skovgaard (red.). Survey : Design, stikprøve, spørgeskema, analyse. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 9788741264653. ISSN 2245-4799.
- ^ Järvinen, Margaretha (2020). "Klyngeanalyse". I Andersen, Heine; Kaspersen, Lars Bo (red.). Survey : Design, stikprøve, spørgeskema, analyse. København: Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-7764-6.
- ^ "Minerva-modellen". Samfundsfag.dk. Forlaget Columbus. Hentet 14. juli 2022.
- ^ Dahl, Henrik (1997). Hvis din nabo var en bil. København: Akademisk Forlag. ISBN 87-500-3277-1. OCLC 894573554.
- ^ "segmentering i livsværdier". RE-AD. 25. marts 2020. Hentet 14. juli 2022.
 | Spire Denne artikel om samfundsvidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |