Dublin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Dublin
Baile Átha Cliath
Dublins byvåben Dublins byflag
Dublin city coa.gif
IRL Dublin flag.svg
Liffeyeast.jpg
Ha'penny Bridge over Liffey i Dublin
Overblik
Land: Irland Irland
Motto: Obedientia Civium Urbis Felicitas (Indbyggernes lydighed er byens glæde)
Borgmester: Christy Burke
Grundlagt: 841
Demografi
Centrum: 505.739(2006)
 - Areal: 114,99 km²
 - Befolkningstæthed: 4.398 pr. km²
Dublin: 1.186.159[1](2006)
Stor-Dublin: 1.661.185
Tidszone: UTC -1
Højde m.o.h.: 20 m
Hjemmeside: www.dublincity.ie
Oversigtskort

Koordinater: 53°20′0″N 6°15′0″W / 53.33333°N 6.25000°V / 53.33333; -6.25000

Dublin (irsk: Baile Átha Cliath) er Irlands største by og republikken Irlands hovedstad efter landets uafhængighed i 1922. Dublin ligger gennemsnitligt 20 m over havet på Irlands østkyst ved mundingen af floden Liffey .

Byen er grundlagt som et vikingebosted og har været den vigtigste by i Irland siden middelalderen. I dag er den det økonomiske, administrative og kulturelle centrum med lidt over 500.000 indbyggere inden for bygrænsen. Med forstæder og satellitbyer har Dublin næsten 1,7 millioner indbyggere.

Navnet Dublin er formentlig af anglo-irsk oprindelse efter 'Dubh Linn', sammensat af det irske ord dubh = sort (farve) og linn = pool eller bassin ("det sorte bredning" eller blackpool ved floden Liffey). Det er ikke af skandinavisk eller nordisk oprindelse, da ordet Dublin allerede eksisterede ved vikingernes ankomst.

Det irske navn Baile Átha Cliath betyder byen omkring vadestedet ved vidjerne.

Byen og dens befolkning[redigér | redigér wikikode]

Den indre by har sin struktur af Liffey med dens mange broer og hovedgaderne O'Connell Street–Grafton Street–Harcourt Street. Her ligger de fleste stormagasiner og Trinity College med sit berømte bibliotek og byparken St. Stephen's Green. Gaderne i georgianske stil ligger især i området omkring Merrion Square i den sydøstlige del af centrum i nærheden af Nationalgaleriet og ved regeringssædet Leinster House. Området er omkranset af North Circular Road og South Circular Road. Uden for ligger boligkvartererne, hvoraf mange stadig er præget af en ensartet stil: det klassiske arbejderkvarter Cabra består af lange rækker af små murstenshuse, Marino er et eksempel på et arkitekttegnet mellemklassekvarter, mens der i Beaumont overvejende er dobbelthuse.

Byens nye vartegn i O’Connell Street er fra 2003. Det er den 120 meter høje og fra 3 meter til 15 centimeter brede søjle af rustfri stål. De fleste af de georgianske huse er nu fredet. Også fornyelsen af af bydelen Temple Bar, Dublins sidste bevarede kvarter fra middelalderen, begyndte den gang. I slutningen af 1980'erne blev Grafton Street og Henry Street til gågader.

Den egentlige forvandling af Dublin begyndte i slutningen af 1990'erne. Mange bygninger og pladser blev renoveret – særlig ved bygning af lejlighedskomplekser og kontorhuse som det en kilometer lange finanskvarter (International Financial Services Centre – IFSC) ved North-Quays.

Historie[redigér | redigér wikikode]

Første gang, der omtales beboelse på stedet, er ca. 140, da geografen Klaudios Ptolemaios skrev om bebyggelsen under navnet Eblana og indtegnede den på sit kort. Bebyggelsen kan være opstået allerede i det 1. århundrede f.Kr. St. Patrick antages at have besøgt landet omkring 448, hvor han omvendte mange af indbyggerne til kristendommen. I løbet af de næste fire århundreder voksede bosættelserne sig stadig større.

Byen Dublin blev grundlagt år 841 af vikinger fra Norden i kraft af bl.a. de befæstninger vikingerne anlagde[2]. Byen var herefter sæde for nordiske konger til 1171, da normannerne erobrede byen. De byggede borgen Dublin Castle, som i 700 år var et symbol for det engelske styre af Irland. Fra det 14. til et godt stykke ind i det 16. århundrede udgjorde Dublin og området omkring, der var kendt som the Pale, det største område i Irland, der var under regeringens kontrol. Parlamentet befandt sig i Drogheda i flere århundreder, men fra 1504 flyttede det permanent til Dublin i forbindelse med Henrik 7.'s nedkæmpelse af County Kildare.

Byen havde fra Middelalderen lokalt styre, der repræsenterede byens lav, og magten tilhørte eliten. Dette oligarki blev først lempet i 1840'erne, hvor styret blev mere demokratisk.

Fra det 17. århundrede voksede byen hastigt, da bystyret nedsatte en kommission til planlægning af veje, broer og bygninger mm. I begyndelsen af det 18. århundrede var byen kortvarigt den næststørste i det britiske empirium efter London. Dublins mest interessante arkitektur stammer fra denne tid, og Guinness-bryggeriet blev grundlagt i 1759. Det 19. århundrede blev en nedgangsperiode. Det skyldtes kartoffelpesten, der fik store dele af landbefolkningen til at flytte til Dublin, hvor den boede under kummerlige forhold og gjorde store dele af byen til slumkvarterer. Samtidigt voksede Belfasts industri, og Belfast havde omkring 1900 dobbelt så mange indbyggere som Dublin og var langt mere velstående. Beskrivelser af Dublins situation på den tid findes hos James Plunkett og Sean O'Casey. Dublin var stadig centrum for administration og transportknudepunkt for det meste af Irland, men den industrielle revolution indfandt sig aldrig for alvor.

I slutningen af det 19. århundrede blev Dublin centrum for den irske nationalisme, som kulminerede i Påskeoprøret (1916), der fandt sted i midtbyen og medførte omfattende ødelæggelser. Den irske uafhængighedskrig og den irske borgerkrig medførte yderligere ødelæggelser, og mange fine bygninger blev ødelagt. Fra 1922 blev Dublin hovedstad i Irland, og Den irske fristat genopbyggede mange af bygningerne og flyttede parlamentet til Leinster House. Fra 2. verdenskrig til 1960'erne forblev Dublin en umoderne hovedstad, og især byens centrum forblev uændret. Som en sidegevinst herved blev byen interessant som baggrund for optagelse af historiske film som For mod og tapperhed (fra 1. verdenskrig) og Min venstre fod (fra 1930'erne og frem). Det fik senere betydning for en selvstændig irsk filmproduktion.

Custom House brændte ned under uafhængighedskrigen. Den er senere blevet genopført
Dublin Castle

I 2003 gennemførte BBC en europæisk undersøgelse blandt beboere i storbyer og byområder, og her kom Dublin ind som den bedste hovedstad at bo i[3].

Politik[redigér | redigér wikikode]

Bystyre[redigér | redigér wikikode]

Uddybende Uddybende artikel: Dublin City Council

Byen styres af Dublin City Council (Dublin Byråd, tidligere kaldet Dublin Corporation) med byens borgmester i spidsen. Borgmesteren residerer i Mansion House og vælges for et år ad gangen. Dublin City Council holder sine møder i Dublin City Hall (tidligere Royal Exchange); bygningen er brugt hertil siden 1850'erne. Administrationen har i stor udstrækning hjemme i Civic OfficesWood Quay.

Byrådet består af 52 medlemmer, der vælges hvert femte år. Det parti, der har flest medlemmer, vælger udvalgsformændene og rådets arbejdsmetoder. Borgmesteren vælges årligt. Under forsæde af borgmesteren vedtager byrådet et årligt budget, der omfatter boliger, trafik, renovation, spildevand, byplanlægning osv. Byens administrative chef er ansvarlig for, at byrådets beslutninger føres ud i livet.

Efter lokalvalget i 2004 var fordelingen mellem partierne:

Labour, Fine Gael og De grønne gik sammen med halvdelen af pladserne og enedes om en fælles politik samt valg af borgmesteren. Imidlertid ekskluderede Fine Gael et af sine medlemmer, hvorpå en af de uafhængige fik borgmesterposten i 2006.

Leinster House

Nationalpolitik[redigér | redigér wikikode]

Irlands parlament, Oireachtas, omfatter Irlands præsident samt de to kamre, Dáil Éireann (Deputeretkammer) og Seanad Éireann (Senatet). Alle tre har hjemme i Dublin. Præsidentens embedsbolig er Áras an Uachtaráin beliggende i byens største park, Phoenix Park. Boligen var tidligere residens for guvernørgeneralen i Den Irske Fristat. De to kamre mødes i Leinster House, der har været anvendt til formålet siden dannelsen af fristaten i 1922.

Regeringen har til huse i Government Buildings en stor bygning, der er skabt af Sir Aston Webb, der også skabte den edwardianske facade på Buckingham Palace. I 1921 mødtes House of Commons for Sydirland i bygningen, og da Den Irske Fristat blev en realitet, gjorde regeringen Government Buildings ved siden af Leinster House til midlertidigt hjemsted for nogle ministerier. Efter nogen tid blev begge bygninger permanente regerings- og parlamentsbygninger.

Dublin City Hall
Dublin fotograferet fra SPOT-satellitten

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Klima[redigér | redigér wikikode]

Dublin ligger i en tempereret klimazone med milde vintre, kølige somre og uden store temperaturudsving. Byen har et tørt klima med kun lidt mere en den halve nedbørsmængde i det vestlige Irland. Dublin har færre regndage end London. De gennemsnitlige højeste temperaturer i januar ligger på 8 °C, mens det tilsvarende tal for juli er 20 °C. De mest solrige måneder er maj og juni, mens de vådeste er december og august med gennemsnitligt 74 mm nedbør, og den tørreste måned er april med 45 mm. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på 762 mm. Dublin ligger på den 53. nordlige breddegrad er har lange sommerdage med 19 timers dagslys ved midsommer samt korte vinterdage med ni timers dagslys ved juletid.

Dublin og resten af Irland bliver ramt af få naturkatastrofer. Storme fra Atlanterhavet kan påvirke Dublin, men med byens placering på øens østkyst rammer de ikke så hårdt. Kraftig vind forekommer mest i oktober-februar. Den 24. december 1997 blev der målt en vindhastighed på 151 km/t

Nedbør forekommer selv om vinteren hovedsageligt som regn. Der kan forekomme snebyger mellem november og april, men snedække forekommer sjældent (gennemsnitligt blot 4,5 dag om året). Hagl ses oftere end sne, som regel om vinteren og i foråret. Torden og lyn opleves kun sjældent, og da oftest om sommeren.

Måned[4] Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec År 2005-2006
Gennemsnitlig max. 8°C 8°C 10°C 13°C 15°C 18°C 20°C 19°C 17°C 14°C 10°C 8°C 13°
Gennemsnitlig min. 1°C 2°C 3°C 4°C 6°C 9°C 11°C 11°C 9°C 6°C 4°C 3°C 6°C
Samlet nedbør 67 mm 55 mm 51 mm 45 mm 60 mm 57 mm 70 mm 74 mm 72 mm 70 mm 67 mm 74 mm 762 mm
Flagermus som Pipistrellus Nathusii kan mødes i Dublin

Biologi[redigér | redigér wikikode]

I Dublin findes der en stor biodiversitet, som bystyret er opmærksom på at beskytte. Det har valgt at fokusere på en række arter, der i særlig grad skal beskyttes[5]. Det drejer sig om:

De vigtigste naturområder i Dublin er North Bull Islands og den nordlige og sydlige Dublinbugt. Disse områder huser mange sjældne fugle, og de er en del af det irske og europæiske netværk af beskyttede områder, der skal sikre biodiversitet. Ud over dem er der også flere vandløb, der løber gennem byen, som er vigtige levesteder for bl.a. oddere, laks og flagermus.[6]

Nogle af de største grønne områder er private haver, som udgår op imod 25 % af Dublins areal. På grund af størrelsen er disse områder nøgleområder til at sikre biodiversiteten i byen. Bystyret opfordrer de enkelte borgere til at sikre, at også deres haver er med til at understøtte den overordnede strategi.[6]

Demografi[redigér | redigér wikikode]

Inden for bygrænen bor der ca. 500.000 indbyggere. Dublin City administreres af Dublin City Council og er på nogenlunde samme administrative niveau som landets grevskaber. Dublins byområde omfatter forstadsområder, som strækker sig ind i de omkransende grevskaber Dun Laoghaire-Rathdown, Fingal og South Dublin. Sammen med Dublin City udgør disse County Dublin.

Område Indbyggertal 28. april 2002[7] Indbyggertal 23. april 2006[7]
Dublin City 495.781 506.211
Forstæder 508.833 539.558
Stor-Dublin 1.004.614 1.045.769
Region
Dublinregionen med (1) Dublin City, (2) Dún Laoghaire-Rathdown, (3) South Dublin, (4) Fingal, (5) Meath, (6) Kildare, samt (7) Wicklow

Dublinregionen, Greater Dublin Area (Stor-Dublin), udgøres af byen Dublin med nærmest omgivende grevskab, samt grevskaberne Kildare, Meath og Wicklow[8]. Hele regionen har 1.662.536[7] indbyggere (2006). Regionens befolkning øges fortsat, og forventes at have omkring 2,1 millioner indbyggere i 2021[8]. I dag bor omkring 40% af befolkningen på Irland inden for en radius af 100 kilometer fra Dublin.

By/Grevskab Indbyggertal 28. april 2002[7] Indbyggertal 23. april 2006[7]
Dublin City 495.781 506.211
Dún Laoghaire-Rathdown 191.792 194.038
Fingal 196.413 239.992
South Dublin 238.835 246.935
Kildare 163.944 186.335
Meath 134.005 162.831
Wicklow 114.676 126.194
Totalt 1.535.446 1.662.536
Befolkningssammensætning

I en årrække var byen præget af udvandring, men siden begyndelsen af 1990'erne er denne udvikling vendt, og byen har nu en markant indvandrergruppe. Den består primært af unge og enlige[9]. Immigranterne kommer især fra Storbritannien, Polen, Rusland og Litauen. Der er dog også betydelige ikke-europæiske grupper fra bl.a. Kina, Nigeria, Brasilien, Australien og New Zealand. 10% af Irlands befolkning er af fremmed herkomst, og Dublins andel er større end resten af landet. Fx bor 60% af Irlands asiatiske befolkning i Dublin, mens kun 40% af den samlede befolkning bor i Stordublin.

Nord og syd

Liffey har i mange år dannet en tydelig grænse mellem nord og syd: Nordsiden har været opfattet som tilhørende arbejderklassen, mens samfundets højere klasser har holdt sig på sydsiden. Opdelingen daterer sig nogle hundrede år tilbage, hvor jarlen af Kildare byggede sin residens på den upåagtede sydside. Hans argument for dette valg var, at "hvor jeg tager hen, følger moden med". Det viste sig at være rigtigt.

Denne klassebaserede opdeling er nu knap så klar. Formelt er Dublins postdistrikter opdelt, så der er ulige numre på nordsiden og lige numre på sydsiden (bortset fra Dublin 8, der ligger på begge sider af floden).

Infrastruktur[redigér | redigér wikikode]

Veje[redigér | redigér wikikode]

Dublin er centrum for Irlands vejnet. M50-motorvejen er den mest befærdede vej i landet og løber som en halv ringvej fra syd rundt mod vest og til nord for byen. Den har forbindelse til de vigtigste nationale primærruter, der forgrener sig fra hovedstaden ud til regionerne. Fra 2008 er der indført en vejafgift ved passage af den såkaldte West-Link, der består af to parallelle betonbroer, der rejser sig højt over Liffey nær landsbyen Lucan.

Der er stillet forslag om at fuldende ringvejen med en østlig passage. Første trin i dette projekt er havnetunnellen, der blev indviet i 2006, og som primært betjener den tunge trafik.

Byen har også en indre og en ydre ringvej. Den indre ringvej omkranser et område, der omtrent udgøres af den georgianske by, mens den ydre ringvej nogenlunde følger den naturlige cirkel, der dannes af Dublins to kanaler, Grand Kanal og Royal Kanal, suppleret med de nordlige og sydlige ringveje.

Busser[redigér | redigér wikikode]

Dublin har et stort busnetværk bestående af næsten 200 ruter, der dækker alle dele af byen og forstæderne. Størstedelen af ruterne betjenes af Dublin Bus (Bus Átha Cliath), der blev etableret i 1987, men i de senere år er flere mindre selskaber gået ind på markedet. I 2004 havde Dublin Bus 3.408 ansatte og 1.067 busser, der gennemførte over en halv million ture om dagen på hverdage. Billetprisen beregnes generelt ud fra et zonesystem og afhænger af den rejste distance. Billetsystemet dækker de fleste offentlige transportmidler, men visse ruter, især ekspresbusser, har separate systemer.

DART-tog

Tog, sporvogne og metro[redigér | redigér wikikode]

Der er fem toglinjer, der først og fremmest dækker Stordublin, selv om visse tog også kører til byer som Drogheda og Dundalk. En af linjerne løber langs Dublin Bugt og går under navnet Dublin Area Rapid Transit (DART).

I 2004 indviedes letvægtstoget kaldet Luas, der hurtigt blev populært. Det er dog blevet kritiseret for at mangle forbindelser mellem de to linjer. Der er planlagt fem nye Luas-linjer, der blandt andet skal råde bod på denne mangel. Den sidste af disse linjer forventes at stå klar i 2014.

Luas-letvægtstog

I 2005 vedtog det irske parlament at gøre klar til en metro i byen. Den vil i modsætning til de øvrige kollektive trafiksystemer fungere helt uden at forstyrre anden trafik.

Luft- og vandtransport[redigér | redigér wikikode]

Dublin er Irlands transportcentrum, og Dublin Havn og Dublin Lufthavn er de travleste i landet inden for de respektive transportformer. Antallet af passagerer i lufthavnen satte i 2007 ny rekord med over 23 millioner rejsende.[10]

Forsyning og miljø[redigér | redigér wikikode]

Vand

Der har været organiseret vandforsyning i byen siden midten af det 13. århundrede[11]. I begyndelsen kom vandet fra floderne Poddle og Dodder, og det blev efterhånden suppleret med rørsystemer. Grand Canal blev bygget i det 19. århundrede og kunne supplere med nye vandressourcer. Gennem årene er den overvejende del af vandforsyningen kommet fra overfladevand, og det renses nu oftest; således også i Dublin. Desuden tilsættes natriumhypochlorit som desinfektionsmiddel.

Grand Canal er med til at skaffe vand til byen

Siden 1960'erne er der med væksten af byen og stigende anvendelse af vand opstået begyndende vandmangel. Indvindingsområdet er udvidet.

Elforsyning

Det irske Electricity Supply Board (ESB) blev grundlagt i 1927 og står for produktionen af størstedelen og distributionen af al elektricitet i landet og således også i hovedstaden. Det største kraftværk i landet er Poolbeg, der ligger lige syd for Dublinb ud til bugten. Det har en kapacitet på 1.020 MW med olie og gas som råstoffer.

Affald

Byens affaldsmængder er med det stigende befolkningstal ligeledes stigende. I 2003 blev der produceret lidt over fem millioner tons affald, hvoraf 80% stammede fra byggeri og nedbrydning. 670.000 tons stammede fra erhvervsvirksomheder, mens 480.000 tons stammede fra private husholdninger, svarende til 1,2 tons pr. familie.[12] For perioden 2005-2010 har myndighederne lagt vægt på at minimere mængden af affald, øge genbrug samt give private husholdninger bedre muligheder for f.eks. kompostering og affaldssortering. Det skal blandt andet også gøre det muligt at spare penge på energiproduktion, hvis kun materialer, hvis energiindhold kan udnyttes effektivt, bruges til denne produktion.

Spildevand

I Dublin er der ca. 2.500 km kloakrør, og der er ca. 50.000 vejriste. Ved udmundingen af Liffey blev i 2003 indviet af de mest avancerede teknologiske rensningsanlæg. Det har bevirket meget renere vand i Dublin Bay og floderne herved samt mulighed for at anvende et større landområde til bebyggelse. Desværre skabte anlægget store lugtproblemer, som er forbedret, og antallet af klager over lugtgener er faldet fra 125 i juni 2007 til i alt 10 i perioden januar-april 2009.[13]

Statue af James Joyce i O'Connell Street

Kultur og seværdigheder[redigér | redigér wikikode]

Litteratur, teater og kunst[redigér | redigér wikikode]

Dublin er i den litteraturhistorien kendt for en række prominente skikkelser som Nobelprismodtagere i litteratur. Fx William Butler Yeats, George Bernard Shaw, Samuel Beckett og Seamus Heaney. Andre kendte forfattere og dramatikere fra Dublin er Oscar Wilde, Jonathan Swift og Draculas skaber, Bram Stoker. Trods alle disse store navne er den første, de fleste vil pege på James Joyce, hvis kendteste værker foregår i Dublin. Dublinfolk er en samling noveller om hændelser og skikkelser fra byen i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans mest kendte værk Ulysses foregår her og rummer en række detaljer om byen. Andre kendte forfattere fra byen er John Millington Synge, Seán O'Casey, Brendan Behan, Maeve Binchy og Roddy Doyle. Irlands største biblioteker og litterære museer befinder sig i Dublin, blandt andet National Print Museum of Ireland og National Library of Ireland.

Der findes en række teatre i byens centrum, og en række verdenskendte skuespillere debuterede her: Noel Purcell, Brendan Gleeson, Stephen Rea, Colin Farrell og Gabriel Byrne. De bedst kendte teatre er Abbey Theatre, Gaiety Theatre, Olympia Theatre og Gate Theatre. Gaiety har specialiseret sig i musicals og er i øvrigt kendt som dansested efter teatertid. Abbey blev grundlagt i 1904 af en gruppe med den teaterinteresserede Yeats i spidsen for at promovere kunstneriske talenter. Ud over Yeats fik Synge og Shaw deres gennembrud her.

Inden for billedkunst er Dublin ligeledes Irlands centrum. Trinity College udstiller den verdenskendte Book of Kells, et manuskript illumineret af keltiske munke omkring år 800 med eksempler på veludviklede kunstneriske udfoldelser. Chester Beatty Library huser en samling af blandt andet miniaturemalerier, tegninger og manuskripter fra mange tidsaldre og hele verden samlet af den amerikanskfødte irske millionær Chester Beatty. I området omkring St. Stephen's Green, den vigtigste park i centrum, findes mange arbejder af lokale kunstnere. Af museer kan nævnes Irish Museum of Modern Art, National Gallery of Ireland og tre af fire afdelinger af National Museum of Ireland med en stor samling Jack Butler Yates (forfatterens bror).

Natteliv og underholdning[redigér | redigér wikikode]

Nattelivet i Dublin er meget levende og er valgt som Europas mest gæstfri[14]. Som i resten af landet har midtbyen en lang række pubs, ikke mindst i området omkring St. Stephen's Green med en række populære natklubber. I udlandet er Temple Bar-området på sydsiden nok det mest kendte; det er blevet et område, der nu mest besøges af turister. Området blev etableret som Dublins kulturelle centrum, og der findes mange gadeoptrædender, intime musikalske optrædender og små kunstværksteder. Også pubber og klubber for homoseksuelle findes i dette områder.

Musik kan opleves live på en række scener og i gaderne, og byen er verdenskendt for en række rock- og popnavne som U2, Thin Lizzy, Boyzone og The Boomtown Rats. Desuden stammer folkemusikgruppen The Dubliners fra byen. Byen har flere biografer, hvoraf de to kendteste i centrum nok er Savoy Cinema og Cineworld Cinema på flodens nordside. Der findes også kunstneriske biografer som Irish Film Institute i Temple Bar. Byens største koncertscene er The Point Theatre, hvor blandt andet Madonna, Aerosmith og Britney Spears har optrådt. Scenen er i øjeblikket under renovering.

Croke Park, Europas fjerdestørste stadion

Sport[redigér | redigér wikikode]

Stort set alle Irlands nationale sportsorganisationer har hovedkvarter i Dublin. Som overalt i Irland er fodbold og rugby populære sammen med mere lokale sportsgrene som gælisk fodbold og hurling.

I Dublin findes en af Europas største stadioner, Croke Park, der har plads til 83.700. Her spilles især gælisk fodbold og hurling i sommerperioden. I de senere år har Croke Park også været anvendt til store koncerter med bl.a. U2 og Robbie Williams. Lansdowne Road er nationalstadion for både det irske rugbylandshold og fodboldlandsholdet. Det er for tiden under ombygning og vil i færdig udgave kunne rumme 50.000 siddende tilskuere[15]. Der findes derudover en række stadioner for de nævnte sportsgrene over hele byen. Irlands mest succesrige fodboldklub, Shamrock Rovers F.C. stammer oprindeligt fra forstaden Milltown i sydbyen, men har i et par årtier søgt efter et nyt hjemsted. Klubben håber nu på at kunne få et nyt stadion i Tallaght fra 2009.

Af andre populære sportsgrene kan nævnes ridning og galop samt hundevæddeløb. Et årligt maratonløb har været afholdt siden 1980, og siden 1983 har der været afholdt et kvindeløb, der har samlet op imod 40.000 deltagere.

Erhvervsliv[redigér | redigér wikikode]

Dublin har oplevet en nærmest eksplosiv økonomisk vækst i de seneste årtier og bl.a. steg huspriserne fra 1997 til 2006 med 252% ifølge ugeskriftet The Economist.[16] Leveforholdene i byen steg dramatisk, men priserne fulgte også godt med. Byen er på nuværende tidspunkt verdens 16. dyreste by (8. dyreste i Europa, uden Rusland)[17]. Samtidig er lønningerne imidlertid de 4. højeste i verden[18].

Oprindeligt har bryggerivirksomhed været en vigtig industri i byen, med Guinness, der har brygget siden 1759, som den mest kendte. Siden økonomiens eksplosion i slutningen af det 20. århundrede er der nu vokset en lang række andre virksomheder op, ikke mindst inden for farmakologi og informatik. En lang række globale virksomheder har nedsat sig med betydelige afdelinger i Stor-Dublin. Det gælder f.eks. Pfizer, Microsoft, Google, Amazon og Yahoo!. Dertil kommer, at Intel og Hewlett-Packard har stor produktionsvirksomhed umiddelbart uden for byen.

Docklands med IFSC i midten

Med den stærkt forøgede økonomiske vækst har byen også tiltrukket firmaer inden for bank-, handels- og finansbrancherne. International Financial Services Centre (IFSC) blev etableret af Dermot Desmond i slutningen af 1980'erne og har en omsætning på over €1 trillion årligt. I Dublin finder man også Irish Stock Exchange samt andre børser.

Også byggebranchen har nydt godt af det økonomiske boom. Der opstod imidlertid mangel på grunde til nybyggeri. I de senere år har man blandt andet derfor taget fat på at renovere havneområderne, og byens styre har efterhånden også accepteret opførelse af højhuse. Den nuværende højeste bygning er Liberty Hall på 59,4 m, men der er bygninger på over 100 m på vej.

I 2005 var omkring 800.000 mennesker beskæftiget i Stordublin, heraf cirka 600.000 i servicesektoren og 200.000 i industrien[19]. Den økonomiske vækst forventes for de kommende år at stilne noget af, og den irske centralbank spår en vækst på 3-5% i økonomien[20]. Den økonomiske krisen nåede først Irland.

Kommunikation og medier[redigér | redigér wikikode]

Dublin er centrum for såvel medier som kommunikation i Irland, og flere aviser, radiostationer, tv-stationer og telefonselskaber har hovedkontor her. Det gælder blandt andet Radio Telefís Éireann (RTÉ), det nationale radio- og tv-selskab, der har hovedkontor og studier i Donnybrook i Dublin. Dertil kommer flere nationale kommercielle stationer som det irske TV3, Channel 6, City Channel og Setanta Sports (tv) og Today FM og Newstalk (radio). Ligeledes har det statslige postvæsen, An Post, samt det tidligere statslige telefonselskab Eircom hjemsted i Dublin sammen med en række andre kommercielle teleselskaber. På avissiden har de to store nationale dagblade The Irish Times og Irish Independent hovedkvarterer i byen.

Indkøbsmuligheder[redigér | redigér wikikode]

Dublin er en populær indkøbsby, både for irere og for turister. Byens centrum har flere butiksområder som Grafton Street, Henry Street, Stephen's Green Shopping Centre, Jervis Shopping Centre og det nyligt renoverede Ilac Shopping Centre. På Grafton Street findes kendte butikker som varehuset Brown Thomas, der kan sammenlignes med Bloomingdales i New York City. Brown Thomas omfatter også en række mindre afdelinger af f.eks. fransk modebutikker som Chanel, og Grafton Street har derfor karakter af Dublins modegade. I byens centrum findes ud over Brown Thomas også varehuse som Clerys i O'Connell Street samt Arnotts og Debenhams i Henry Street.

Et større projekt for centrum er sat i gang og vil resultere i opførelsen af 47 nye butikker 175 lejligheder og et firestjernet hotel i Northern Quarter. Ligeledes er der planer om større ændringer af området mellem Henry Strret, O'Connell Street, Abbey Street og Liffey Street, der bl.a. vil resultere i 14 nye cafeer og en nyt hotel.

Siden midten af 1990'erne er der i Dublins forstæder opført en række indkøbscentre.

Trinity College

Uddannelse og forskning[redigér | redigér wikikode]

Dublin er centrum for Irlands uddannelse med flere universiteter og adskillige andre højere læreanstalter. University of Dublin er landets ældste og blev grundlagt i det 16. århundrede. Dets eneste fakultet, Trinity College, blev etableret under Elizabeth 1. og var oprindeligt forbudt for romerskkatolske studerende, men med større frihed for katolicismen omkring 1800 fik studerende med denne tro adgang; dette gjaldt dog ikke romerskkatolske, der ført fik adgang i 1970. Trinity College findes i centrum af byen og har omkring 15.000 studerende, hvoraf langt størstedelen er katolikker. Andre universiteter er National University of Ireland (NUI) og University College Dublin (UCD), der ligger lidt uden for centrum og er landets største med omkring 22.000 studerende. Det nyeste universitet er Dublin City University (DCU), der er mere erhvervsrettet med fagområder som ingeniørvirksomhed, naturvidenskab og forretning etc. Den medicinske skole Royal College of Surgeons in Ireland er tilknyttet NUI.

Dublin Institute of Technology (DIT) er et teknisk universitet og landets næststørste højere uddannelsesinstitution (bortset fra universiteterne), der har specialiseret sig i tekniske fag, men også udbyder flere humanistiske kurser. Andre markante institutioner er National College of Art and Design (NCAD) samt Dun Laoghaire Institute of Art, Design and Technology (DLIADT), der tilbyder uddannelser inden for kunst, design og medieteknologi. Dublin Business School (DBS) er den største irske private videregående uddannelsesinstiution, en handelshøjskole med over 9.000 studerende.

Kriminalitet[redigér | redigér wikikode]

De officielle statistikker 2001-05 viser, at den overordnede forekomst af alvorlige forbrydelser i Stordublin er landets største pr. 1.000 indbyggere med ca. 39 i 2005 mod ca. 26 i gennemsnit for hele landet[21]. I løbet af 1980'erne og 1990'erne har en heroinbølge skyllet ind over arbejderklasseområderne i midtbyen og forstæderne. Der var 80 tilfælde af drab i perioden 2004-2006, hvoraf mindst 32 var banderelaterede.

Venskabsbyer[redigér | redigér wikikode]

Noter[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: