Dublin

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Dublin Baile Átha Cliath
Dublins byvåben	Dublins byflag
Ha'penny Bridge over Liffey i Dublin
Overblik
Land:	Irland
Motto:	Obedientia Civium Urbis Felicitas (Indbyggernes lydighed er byens glæde)
Borgmester:	Paddy Bourke
{{{adminenhedtype1}}}:	{{{adminenhed1}}}
{{{adminenhedtype2}}}:	{{{adminenhed2}}}
{{{adminenhedtype3}}}:	{{{adminenhed3}}}
Grundlagt:	841
Postnummer:	{{{postnr}}}
Demografi
Centrum:	505.739 (2006)
- Areal:	114,99 km²
- Befolkningstæthed:	4.398 pr. km²
Dublin:	1.186.159[1] (2006)
- Areal:	{{{indbyg2areal}}} km²
- Befolkningstæthed:	{{{indbyg2tæthed}}} pr. km²
Stor-Dublin:	1.661.185
- Areal:	km²
- Befolkningstæthed:	pr. km²
Tidszone:	GMT -1
Højde OHO:	20 m
Hjemmeside:	www.dublincity.ie
Oversigtskort
Dublin Dublins beliggenhed 53°20′N, -6°-15′E

Koordinater: 53° 20′ 0″ N, -6° -15′ 0″ Ø

Dublin (irsk: Baile Átha Cliath) har været Irlands hovedstad siden 1922 og er landets største by. Dublin ligger på Irlands østkyst ved mundingen af floden Liffey og ligger gennemsnitligt 20 meter over havoverfladen.

Byen er grundlagt som et vikingebosted og har været den vigtigste by i Irland siden middelalderen. I dag er den det økonomiske, administrative og kulturelle centrum for øen med et indbyggertal på lidt over 500.000 inden for bygrænsen, mens den med forstæder og satellitbyer har næsten 1,7 millioner indbyggere.

Floden Liffey deler Dublin i Northside, hvor arbejderklassen traditionelt har været bosat, og i den mere velhavende Southside.

Indholdsfortegnelse 1 Navnet 2 Historie 3 Politik 3.1 Bystyre 3.2 Nationalpolitik 4 Geografi 4.1 Klima 5 Biologi 6 Demografi 7 Infrastruktur 7.1 Veje 7.2 Busser 7.3 Tog, sporvogne og metro 7.4 Luft- og vandtransport 7.5 Forsyning og miljø 8 Kultur og seværdigheder 8.1 Litteratur, teater og kunst 8.2 Natteliv og underholdning 8.3 Sport 9 Erhvervsliv 9.1 Kommunikation og medier 9.2 Indkøbsmuligheder 10 Uddannelse og forskning 11 Kriminalitet 12 Venskabsbyer 13 Noter 14 Eksterne henvisninger

[redigér] Navnet

Navnet Dublin er formentlig af anglo-irsk oprindelse efter 'Dubh Linn', sammensat af det irske ord dubh = sort (farve) og linn = pool eller bassin ("det sorte bredning" eller blackpool ved floden Liffey). Andre tillægger ordet Dublin en skandinavisk eller nordisk oprindelse, hvilket dog er tvivlsomt, da ordet allerede eksisterede ved vikingernes ankomst hertil.

Det irske navn Baile Átha Cliath betyder byen omkring vadestedet ved vidjerne.

[redigér] Historie

Første gang der omtales beboelse på stedet er i ca. 140, da geografen Klaudios Ptolemaios skrev om bebyggelsen under navnet Eblana og indtegnede den på sine kort. Bebyggelsen kan være endnu ældre, idet nogle forskere mener, at den kan være opstået i det 1. århundrede f.Kr. St. Patrick antages at have besøgt regionen omkring 448, hvor han omvendte mange af indbyggerne til kristendommen. I løbet af de næste fire århundreder voksede bosættelserne i området sig stadig større.

Byen Dublin blev grundlagt år 841 af vikinger fra Norden i kraft af bl.a. de befæstninger vikingerne anlagde^[2]. Byen var herefter sæde for nordiske konger til 1171, da normannerne erobrede byen. De byggede borgen Dublin Castle, som i 700 år var et symbol for det engelske styre af Irland. Fra det 14. til et godt stykke ind i det 16. århundrede udgjorde Dublin og området omkring, der var kendt som the Pale, det største område i Irland, der var under regeringens kontrol. Parlamentet befandt sig i Drogheda i flere århundreder, men fra 1504 flyttede det permanent til Dublin i forbindelse med Henrik 7.'s nedkæmpelse af County Kildare.

Byen havde siden Middelalderen et lokalt styre, der repræsenterede byens lav, hvorfor magten tilhørte en lille elite. Dette oligarki blev først lempet i 1840'erne, hvor styret efterhånden blev mere demokratisk.

Fra det 17. århundrede voksede byen hastigt, da bystyret nedsatte en kommission til planlægning af forhold som veje, broer og bygninger mm. I begyndelsen af det 18. århundrede var byen kortvarigt den næststørste i det britiske empirium efter London. En række af Dublins mest interessante arkitektur stammer fra denne tid, og Guinness-bryggeriet blev også etableret i den periode. Det 19. århundrede var i forhold hertil mere en nedgangsperiode. Dette skyldtes kartoffelpesten, der fik store dele af landbefolkningen til at flytte til Dublin, hvor de boede under kummerlige forhold og gav anledning til, at store dele af byen blev til slumkvarterer. Samtidig hermed var Belfasts industri i stor vækst, og Belfast havde omkring 1900 dobbelt så mange indbyggere som Dublin og var generelt langt mere velstående. Man kan finde beskrivelser af Dublins situation i den periode hos James Plunkett og Sean O'Casey. Dublin var stadig centrum for administration og transportknudepunkt for det meste af Irland, men den industrielle revolution havde aldrig indfundet sig for alvor.

I slutningen af det 19. århundrede blev Dublin centrum for den irske nationalisme, som kulminerede i Påskeoprøret (1916), der fandt sted i midtbyen og medførte omfattende ødelæggelser. Den irske uafhængighedskrig og senere den irske borgerkrig medførte yderligere ødelæggelser, og mange fine bygningsværker blev til ruiner. Fra 1922 blev Dublin hovedstad i Irland, og Den irske fristat genopbyggede mange af bygningerne og flyttede parlamentet til Leinster House. Fra 2. verdenskrig til 1960'erne vedblev Dublin at være en umoderne hovedstad, og især byens centrum forblev, som det havde været gennem mange årtier. Som en sidegevinst herved blev byen interessant som baggrund for optagelse af historiske film som For mod og tapperhed (fra 1. verdenskrig) og Min venstre fod (fra 1930'erne og frem). Dette fik senere betydning for en selvstændig irsk filmproduktion. Efterhånden blev økonomien bedre i Dublin, og der kom efterhånden moderne arkitektur i byen parallelt med, at et arbejde med at renovere bygninger med mere fra byens storhedstid fandt sted.

Siden 1997 er bybilledet i Dublin ændret markant med omfattende udvikling af private og offentlige bygninger, transport og forretning. I 2003 gennemførte BBC en europæisk undersøgelse blandt beboere i storbyer og byområder, og her kom Dublin ind som den bedste hovedstad at bo i^[3].

[redigér] Politik

[redigér] Bystyre

Byen styres af Dublin City Council (Dublin Byråd, tidligere kaldet Dublin Corporation) med byens borgmester i spidsen. Borgmesteren residerer i Mansion House og vælges for et år ad gangen. Dublin City Council holder sine møder i Dublin City Hall (tidligere Royal Exchange); bygningen er brugt hertil siden 1850'erne. Den tilhørende administration har i stor udstrækning hjemme i Civic Offices på Wood Quay.

Byrådet består af 52 medlemmer, der vælges hvert femte år. Det parti, der har det største antal medlemmer, vælger udvalgsformændene og rådets arbejdsmetoder samt borgmesteren (denne vælges årligt). Under forsæde af borgmesteren vedtager byrådet et årligt budget, der omfatter boliger, trafik, renovation, spildevand, byplanlægning osv. Byens administrative chef er ansvarlig for, at byrådets beslutninger føres ud i livet.

Efter lokalvalget i 2004 blev fordelingen mellem partierne som følger:

• Labour 15 pladser
• Fianna Fáil 12 pladser
• Fine Gáel 10 pladser
• Sinn Féin 10 pladser
• De grønne 1 plads
• Progressive Democrats 1 plads
• Uafhængige 3 pladser

Labour, Fine Gáel og De grønne gik sammen med halvdelen af pladserne og enedes om en fælles politik samt valg af borgmesteren. Imidlertid ekskluderede Fine Gáel et af sine medlemmer, hvorpå en af de uafhængige fik borgmesterposten i 2006.

[redigér] Nationalpolitik

Irlands parlament, Oireachtas, omfatter Irlands præsident samt de to kamre, Dáil Éireann (Deputeretkammer) og Seanad Éireann (Senatet). Alle tre har hjemme i Dublin. Præsidentens embedsbolig er Áras an Uachtaráin beliggende i byens største park, Phoenix Park. Boligen var tidligere residens for guvernørgeneralen i Den Irske Fristat. De to kamre mødes i Leinster House, der har været anvendt til formålet siden dannelsen af fristaten i 1922.

Regeringen har til huse i Government Buildings, en stor bygning, der er skabt af Sir Aston Webb, der også skabte den edwardianske facade på Buckingham Palace. I 1921 mødtes House of Commons for Sydirland i bygningen, og da Den Irske Fristat blev en realitet, gjorde regeringen Government Buildings ved siden af Leinster House til midlertidigt hjemsted for nogle ministerier. Efter nogen tid blev begge bygninger permanente regerings- og parlamentsbygninger.

[redigér] Geografi

[redigér] Klima

Dublins ligger i en tempereret klimazone, som er karakteriseret ved milde vintre, kølige somre og uden store temperaturudsving. Byen har et relativt tørt klima med kun lidt mere en den halve nedbørsmængde, som kendetegner det vestlige Irland, lige som byen gennemsnitligt har færre regndage end London. De gennemsnitlige højeste temperaturer i januar ligger på 8 °C, mens det tilsvarende tal for juli er 20 °C. De mest solrige måneder er normalt maj og juni, mens de mest våde måneder er december og august med gennemsnitligt 74 mm nedbør, og den tørreste måned er april med 45 mm. Den gennemsnitlige årlige nedbørsmængde er på 762 mm. Med sin placering på den 53. nordlige breddegrad er der ret lange sommerdage med 19 timers dagslys ved midsommer samt korte vinterdage med ni timers dagslys ved juletid.

Som resten af Irland bliver Dublin kun i begrænset omfang ramt af naturkatastrofer. Storme fra Atlanterhavet kan påvirke Dublin, men med byens placering på øens østkyst rammer de normalt ikke så hårdt som mange andre steder i landet. Kraftige vinde forekommer mest i perioden oktober-februar, men kan forekomme hele året. I nyere tid blev der målt en vindhastighed på 151 km/t 24. december 1997.

Nedbør forekommer også om vinteren hovedsageligt som regn. Der kan forekomme snebyger mellem november og april, men snedække forekommer sjældent (gennemsnitligt blot 4/5 dag om året). Hagl ses oftere end sne, som regel om vinteren og i foråret. Torden og lyn opleves kun sjældent, og da oftest om sommeren.

Måned[4]	Jan	Feb	Mar	Apr	Maj	Jun	Jul	Aug	Sep	Okt	Nov	Dec	År 2005-2006
Gennemsnitlig max.	8°C	8°C	10°C	13°C	15°C	18°C	20°C	19°C	17°C	14°C	10°C	8°C	13°
Gennemsnitlig min.	1°C	2°C	3°C	4°C	6°C	9°C	11°C	11°C	9°C	6°C	4°C	3°C	6°C
Samlet nedbør	67 mm	55 mm	51 mm	45 mm	60 mm	57 mm	70 mm	74 mm	72 mm	70 mm	67 mm	74 mm	762 mm

[redigér] Biologi

I Dublin findes der en stor biodiversitet, som bystyret er opmærksomme på at beskytte, så der ikke bliver færre arter. Der er valgt at fokusere på en række arter, der i særlig grad skal beskyttes^[5]. Det drejer sig om:

• rødt egern
• odder
• flagermus
• laks og ørred
• isfugl
• visse hvirvelløse dyr
• hække og bytræer
• truede plantearter
• vådområder og braklagte græsområder.

De vigtigste naturområder i Dublin er North Bull Islands og den nordlige og sydlige Dublinbugt. Disse områder huser levesteder bl.a. for mange sjældne fugle og de er en del af det irske og europæiske netværk af beskyttede områder, der skal sikre biodiversitet. Udover disse områder er der også flere vandløb, der løber gennem byen, som er vigtige levesteder for bl.a. oddere, laks og flagermus.^[6]

Nogle af de største grønne områder består dog af private haver, som udgår op imod 25 % af Dublins areal. På grund af den store størrelse er disse områder nøgleområder til at sikre biodiversiteten i byen. Bystyret opfordrer derfor ligeledes den enkelte borger til at lave tiltag for at sikre at også deres have er med til at understøtte den overordnede strategi.^[6]

[redigér] Demografi

By og byområde

Dublin City administreres af Dublin City Council og befinder sig på nogenlunde samme administrative niveau som landets grevskaber. Dublins byområde omfatter forstadsområder, som strækker sig ind i de omkransende grevskaber Dun Laoghaire-Rathdown, Fingal og South Dublin. Sammen med Dublin City udgør disse County Dublin.

Område	Indbyggertal 28. april 2002[7]	Indbyggertal 23. april 2006[7]
Dublin City	495.781	506.211
Forstæder	508.833	539.558
Stor-Dublin	1.004.614	1.045.769

Region

Dublinregionen, Greater Dublin Area (Stor-Dublin), udgøres af byen Dublin med nærmest omgivende grevskab, samt grevskaberne Kildare, Meath og Wicklow^[8]. Hele regionen har 1.662.536^[7] indbyggere (2006). Regionens befolkning øges fortsat, og forventes at have omkring 2,1 millioner indbyggere i 2021^[8]. I dag bor omkring 40% af befolkningen på Irland inden for en radius af 100 kilometer fra Dublin.

By/Grevskab	Indbyggertal 28. april 2002[7]	Indbyggertal 23. april 2006[7]
Dublin City	495.781	506.211
Dún Laoghaire-Rathdown	191.792	194.038
Fingal	196.413	239.992
South Dublin	238.835	246.935
Kildare	163.944	186.335
Meath	134.005	162.831
Wicklow	114.676	126.194
Totalt	1.535.446	1.662.536

Befolkningssammensætning

I en årrække var byen præget af udvandring, men siden starten af 1990'erne er denne udvikling vendt, og byen har nu en markant indvandrergruppe. Denne består primært af unge og enlige^[9]. Immigranterne kommer især fra Storbritannien, Polen, Rusland og Litauen. Der er dog også betydelige ikke-europæiske grupper fra bl.a. Kina, Nigeria, Brasilien, Australien og New Zealand. 10% af Irlands befolkning er af fremmed herkomst, og Dublins andel er større end resten af landet. F.eks. bor 60% af Irlands asiatiske befolkning i Dublin sammenlignet med, at kun 40% af den samlede befolkning bor i Stor-Dublin.

Nord og syd

Byen har i mange år med Liffey som afgrænsning haft en tydelig modsætning mellem nord og syd. Nordsiden har været opfattet som tilhørende arbejderklassen, mens samfundets højere klasser har holdt sig på sydsiden. Opdelingen daterer sig nogle hundrede år tilbage, hvor jarlen af Kildare byggede sin residens på den på det tidspunkt upåagtede sydside. Hans argument for dette valg var, at "hvor jeg tager hen, følger moden med", hvilket viste sig at blive korrekt.

Denne klassebaserede opdeling er dog knap så klar nu om stunder. Mere formelt kan man sige, at Dublins postdistrikter er opdelt, så der er ulige numre på nordsiden, mens de lige numre findes på sydsiden (bortset fra Dublin 8, der krydser floden).

[redigér] Infrastruktur

[redigér] Veje

Dublin er centrum for Irlands vejnet. M50-motorvejen er den mest befærdede vej i landet og løber som en halv ringvej fra syd rundt mod vest og til nord for byen. Den har forbindelse til de vigtigste nationale primærruter, der forgrener sig fra hovedstaden ud til regionerne. Fra 2008 er der indført en vejafgift ved passage af den såkaldte West-Link, der består af to parallelle betonbroer, der rejser sig højt over Liffey nær landsbyen Lucan.

Der er stillet forslag om af fuldende ringvejen med en østlig passage. Første trin i dette projekt er havnetunnellen, der blev indviet i 2006, og som primært betjener den tunge trafik.

Byen har også en indre og en ydre ringvej. Den indre ringvej omkranser et område, der omtrent udgøres af hjertet af den georgianske by, mens den ydre ringvej nogenlunde følger den naturlige cirkel, der dannes af Dublins to kanaler, Grand Kanal og Royal Kanal, suppleret med de nordlige og sydlige ringveje.

[redigér] Busser

Dublin har et stort busnetværk bestående af næsten 200 ruter, der dækker alle dele af byen og forstæderne. Størstedelen af ruterne betjenes af Dublin Bus (Bus Átha Cliath), der blev etableret i 1987, men i de senere år er flere mindre selskaber gået ind på markedet. I 2004 havde Dublin Bus 3.408 ansatte og 1.067 busser, der gennemførte over en halv million ture om dagen på hverdage. Billetprisen beregnes generelt ud fra et zonesystem og afhænger af den rejste distance. Billetsystemet dækker de fleste offentlige transportmidler, men visse ruter, især ekspresbusser, har separate systemer.

[redigér] Tog, sporvogne og metro

Der er fem toglinjer, der først og fremmst dækker Stor-Dublin, selv om visse tog også kører til byer som Drogheda og Dundalk. En af linjerne løber langs Dublin Bugt og går under navnet Dublin Area Rapid Transit (DART).

I 2004 indviede man letvægtstoget kaldet Luas, der hurtigt blev populært. De er dog blevet kritiseret for manglende mulighed for forbindelser mellem de to linjer. Der er planlagt fem nye Luas-linjer, der blandt andet skal råde bod på denne mangel. Den sidste af disse linjer forventes at stå klar i 2014.

I 2005 vedtog det irske parlament at gøre klar til en metro i byen. Denne vil i modsætning til de øvrige kollektive trafiksystemer fungere helt uden at forstyrre anden trafik.

[redigér] Luft- og vandtransport

Dublin er Irlands transportcentrum, og Dublin Havn og Dublin Lufthavn er de travleste i landet inden for de respektive transportformer. Antallet af passagerer i lufthavnen satte i 2007 ny rekord med over 23 millioner rejsende.^[10]

[redigér] Forsyning og miljø

Vand

Der har været organiseret vandforsyning i byen siden midten af det 13. århundrede^[11]. I begyndelsen kom vandet fra floderne Poddle og Dodder, og dette blev efterhånden suppleret med rørsystemer. Grand Canal blev bygget i det 19. århundrede og kunne supplere med nye vandressourcer. Gennem årene har den overvejende del af vandforsyningen kommet fra overfladevand, og denne renses oftest nu om stunder; således også i Dublin. Desuden tilsættes natriumhypochlorit som desinfektionsmiddel.

Siden 1960'erne er der med væksten af byen og stigende anvendelse af vand opstået begyndende mangel på vand. Man har derfor udvidet det område længere ind i landet, hvorfra man skaffer sig vand.

Elforsyning

Det irske Electricity Supply Board (ESB) blev grundlagt i 1927 og står for produktionen af størstedelen og distributionen af al elektricitet i landet og således også i hovedstaden. Det største kraftværk i landet er Poolbeg, der ligger lige syd for Dublinb ud til bugten. Det har en kapacitet på 1.020 MW med olie og gas som råstoffer.

Affald

Byens affaldsmængder er med det stigende befolkningstal ligeledes stigende. I 2003 blev der produceret lidt over 5 millioner tons affald, hvoraf 80% stammede fra byggeri og nedbrydning. 670.000 tons stammede fra erhvervsvirksomheder, mens 480.000 tons stammede fra private husholdninger, svarende til 1,2 tons pr. familie.^[12] For perioden 2005-2010 har de offentlige myndigheder lagt vægt på at minimere mængden af affald, øge genbrug samt give private husholdninger bedre muligheder for f.eks. kompostering og affaldssortering. Det skal blandt andet også gøre det muligt at spare penge på energiproduktion, hvis kun materialer, hvis energiindhold kan effektivt udnyttes, bruges til denne produktion.

Spildevand

I Dublin er der ca. 2.500 km kloakrør, og der er ca. 50.000 vejriste. Ved udmundingen af Liffey findes et af de mest avancerede teknologiske rensningsanlæg, der blev indviet i 2003. Det har bevirket et betydeligt renere vand i Dublin Bay og floderne herved samt mulighed for at anvende et større landområde til bebyggelse. Imidlertid skabte anlægget store lugtproblemer, som man nu er gået i gang med at bekæmpe, og antallet af klager over lugtgener er faldet fra 125 i juni 2007 til i alt 10 i perioden januar-april 2009.^[13]

[redigér] Kultur og seværdigheder

[redigér] Litteratur, teater og kunst

Dublin er kendt i den litterære verdenshistorie ved en række prominente skikkelser, herunder Nobelprismodtagere i litteratur som William Butler Yeats, George Bernard Shaw og Samuel Beckett. Andre kendte forfattere og dramatikere fra Dublin er Oscar Wilde, Jonathan Swift og Draculas skaber, Bram Stoker. Trods alle disse store navne er den første, de fleste litteraturinteresserede personer vil pege på, uden tvivl James Joyce, hvis kendteste værker foregår i Dublin. Dublinfolk er en samling noveller af Joyce om karakteristiske hændelser og figurer fra byen i begyndelsen af det 20. århundrede. Hans mest kendte værk, Ulysses, foregår også i Dublin og indeholder en række detaljer om byen. Andre kendte forfattere fra byen er J.M. Synge, Seán O'Casey, Brendan Behan, Maeve Binchy og Roddy Doyle. Irlands største biblioteker og litterære museer befinder sig i Dublin, blandt andet National Print Museum of Ireland og National Library of Ireland.

Der findes en række teatre i byens centrum, og en række verdenskendte skuespillere er første gang dukket op på nogle af disse scener. Det gælder f.eks. Noel Purcell, Brendan Gleeson, Stephen Rea, Colin Farrell og Gabriel Byrne. De bedst kendte teatre er Abbey Theatre, Gaiety Theatre, Olympia Theatre og Gate Theatre. Gaiety har specialiseret sig i musikalske produktioner som musicals og er i øvrigt kendt som dansested efter teatertid. Abbey blev grundlagt i 1904 af en gruppe med teaterinteresserede Yeats i spidsen med henblik på at promovere kunstneriske talenter, og ud over Yeats har også Synge og Shaw fået deres gennembrud her.

Inden for billedkunst er Dublin ligeledes Irlands centrum. På Trinity College kan man se den verdenskendte Book of Kells, et manuskript fremstillet af keltiske munke omkring år 800 med eksempler på datidens veludviklede kunstneriske udfoldelser. Chester Beatty Library huser en samling af blandt andet miniaturemalerier, tegninger og manuskripter fra mange tidsaldre og hele verden samlet af den amerikanskfødte irske millionær Chester Beatty. I området omkring St. Stephen's Green, den vigtigste park i centrum, kan man finde mange arbejder af lokale kunstnere. Af museer kan nævnes Irish Museum of Modern Art, National Gallery of Ireland og tre af fire afdelinger af National Museum of Ireland.

[redigér] Natteliv og underholdning

Nattelivet i Dublin er meget levende og er valgt som Europas mest gæstfri^[14]. Som i resten af landet har midtbyen en lang række pubs, ikke mindst i området omkring St. Stephen's Green, hvor også en række populære natklubber befinder sig. I udlandet er Temple Bar-området på sydsiden nok det mest kendte, og det er blevet et område, der efterhånden mest besøges af turister. Området blev etableret som Dublins kulturelle centrum, og denne tanke kan fortsat findes blandt de mange gadeoptrædender, intime musikalske optrædender og små kunstværksteder. Også pubber og klubber for homoseksuelle findes i dette områder.

Musik kan opleves live på en række scener og i gaderne, og byen er verdenskendt for en række rock- og popnavne, der stammer fra byen, herunder U2, Thin Lizzy, Boyzone og The Boomtown Rats. Byen har flere biografer, hvoraf de to kendteste i centrum nok er Savoy Cinema og Cineworld Cinema på flodens nordside. Der findes også kunstneriske biografer som Irish Film Institute i Temple Bar. Byens største koncertscene er The Point Theatre, hvor blandt andet Madonna, Aerosmith og Britney Spears har optrådt. Scenen er i øjeblikket under renovation.

[redigér] Sport

Stort set alle Irlands nationale sportsorganisationer har hovedkvarter i Dublin. Som i resten af landet er fodbold og rugby populære sammen med mere lokale sportsgrene som gælisk fodbold og hurling.

I Dublin findes en af Europas største stadioner, Croke Park, der har en tilskuerkapacitet på 83.700. Her spilles især gælisk fodbold og hurling i sommerperioden. I de senere år har Croke Park også været anvendt til store koncerter med bl.a. U2 og Robbie Williams. Lansdowne Road er nationalstadion for både det irske rugbylandshold og fodboldlandsholdet. Det er for tiden under ombygning og vil i færdig udgave kunne rumme 50.000 siddende tilskuere^[15]. Der findes derudover en række stadioner for de nævnte sportsgrene fordelt over hele byen. Irlands mest succesrige fodboldklub, Shamrock Rovers F.C. stammer oprindeligt fra forstaden Milltown i sydbyen, men har i et par årtier søgt efter et nyt hjemsted. Klubben håber nu på at kunne få et nyt stadion i Tallaght fra 2009.

Af andre populære sportsgrene kan nævnes ridning og galop samt hundevæddeløb. Et årligt maratonløb har været afholdt siden 1980, og siden 1983 har der været afholdt et kvindeløb, der har samlet op imod 40.000 deltagere.

[redigér] Erhvervsliv

Dublin har oplevet en nærmest eksplosiv økonomisk vækst i de seneste årtier og bl.a. steg huspriserne i perioden 1997-2006 med 252% ifølge ugeskriftet The Economist.^[16] Leveforholdene i byen steg dramatisk, men priserne fulgte også godt med. Byen er på nuværende tidspunkt verdens 16. dyreste by (8. dyreste i Europa, uden Rusland)^[17]. Samtidig er lønningerne imidlertid de 4. højeste i verden^[18].

Oprindeligt har bryggerivirksomhed været en vigtig industri i byen, med Guinness, der har været i gang siden 1759, som den mest kendte. Siden økonomiens eksplosion i slutningen af det 20. århundrede er der nu vokset en lang række andre virksomheder op, ikke mindst inden for farmakologi og informatik. En lang række globale virksomheder har nedsat sig med betydelige afdelinger i Stor-Dublin. Det gælder f.eks. Pfizer, Microsoft, Google, Amazon og Yahoo!. Dertil kommer, at Intel og Hewlett-Packard har stor produktionsvirksomhed umiddelbart uden for byen.

Med den stærkt forøgede økonomiske vækst har byen også tiltrukket firmaer inden for bank-, handels- og finansbrancherne. International Finacial Services Centre (IFSC) blev etableret af Dermot Desmond i slutningen af 1980'erne og har en omsætning på over €1 trillion årligt. I Dublin finder man også Irish Stock Exchange samt andre børser.

Også byggebranchen har nydt godt af det økonomiske boom. Der opstod imidlertid mangel på grunde til nybyggeri. I de senere år har man blandt andet derfor taget fat på at renovere havneområderne, og byens styre har efterhånden også accepteret opførelse af højhuse. Den nuværende højeste bygning er Liberty Hall på 59,4 m, men der er bygninger på over 100 m på vej.

I 2005 var omkring 800.000 mennesker beskæftiget i Stor-Dublin, heraf cirka 600.000 i servicesektoren og 200.000 i industrisektoren^[19]. Den økonomiske vækst forventes for de kommende år at stilne noget af, og den irske centralbank spår en vækst på 3-5% i økonomien^[20]. Den økonomiske situation er dog fortsat god sammenlignet med de fleste andre vestlige lande.

[redigér] Kommunikation og medier

Dublin er centrum for såvel medier som kommunikation i Irland, og flere aviser, radiostationer, tv-stationer og telefonselskaber har hovedkontor her. Det gælder blandt andet Radio Telefís Éireann (RTÉ), det nationale radio- og tv-selskab, der har hovedkontor og studier i Donnybrook i Dublin. Dertil kommer flere nationale kommercielle stationer som det irske TV3, Channel 6, City Channel og Setanta Sports (tv) og Today FM og Newstalk (radio). Ligeledes har det statslige postvæsen, An Post, samt det tidligere statslige telefonselskab Eircom hjemsted i Dublin sammen med en række andre kommercielle teleselskaber. På avissiden har de to store nationale dagblade The Irish Times og Irish Independent hovedkvarterer i byen.

[redigér] Indkøbsmuligheder

Dublin er en populær indkøbsby, både for irere og for turister. Byens centrum har flere butiksområder, herunder Grafton Street, Henry Street, Stephen's Green Shopping Centre, Jervis Shopping Centre og det nyligt renoverede Ilac Shopping Centre. På Grafton Street findes kendte butikker som varehuset Brown Thomas, der kan sammenlignes med Bloomingdales i New York City. Brown Thomas omfatter også en række mindre afdelinger af f.eks. fransk modebutikker som Chanel, og Grafton Street har derfor karakter af Dublins modegade som Bond Street i London. I byens centrum findes ud over Brown Thomas også varehuse som Clerys i O'Connell Street samt Arnotts og Debenhams i Henry Street.

Et større projekt for centrum er sat i gang og vil resultere i opførelsen af 47 nye butikker 175 lejligheder og et firestjernet hotel i det såkaldte Northern Quarter. Ligeledes er der planer om større ændringer af området mellem Henry Strret, O'Connell Street, Abbey Street og Liffey Street, der bl.a. vil resultere i 14 nye cafeer og en nyt hotel.

Siden midten af 1990'erne er der også i Dublins forstæder opført en række indkøbscentre.

[redigér] Uddannelse og forskning

Dublin er centrum for Irlands uddannelse med flere universiteter og adskillige andre højere læreanstalter. University of Dublin er landets ældste og blev grundlagt i det 16. århundrede. Dets eneste fakultet, Trinity College, blev etableret under Elizabeth 1. og var oprindeligt forbudt for romerskkatolske studerende, men med større frihed for katolicismen omkring 1800 fik studerende med denne tro adgang; dette gjaldt dog ikke romerskkatolske, der ført fik adgang i 1970. Trinity College findes i centrum af byen og har omkring 15.000 studerende, hvoraf langt størstedelen nu er katolikker. Andre universiteter er National University of Ireland (NUI) og University College Dublin (UCD), sidstnævnte ligger lidt uden for centrum og er landets største med omkring 22.000 studerende. Det nyeste universitet er Dublin City University (DCU), der er mere erhvervsrettet med fagområder som ingeniørvirksomhed, naturvidenskab og forretning etc. Den medicinske skole Royal College of Surgeons in Ireland er tilknyttet NUI.

Dublin Institute of Technology (DIT) er et teknisk universitet og landets næststørste højere uddannelsesinstitution (bortset fra universiteterne), der har specialiseret sig i tekniske fag, men også udbyder flere humanistiske kurser. Andre markante institutioner er National College of Art and Design (NCAD) samt Dun Laoghaire Institute of Art, Design and Technology (DLIADT), der tilbyder uddannelser inden for kunst, design og medieteknologi. Dublin Business School (DBS) er den største irske private videregående uddannelsesinstiution, en handelshøjskole med over 9.000 studerende.

[redigér] Kriminalitet

De officielle statistikker for perioden 2001-05 viser, at den overordnede forekomst af alvorlige forbrydelser i Stor-Dublin er landets største pr. 1.000 indbyggere med ca. 39 i 2005 mod ca. 26 i gennemsnit for hele landet^[21]. I løbet af 1980'erne og 1990'erne har en heroinbølge skyllet ind over arbejderklasseområderne i midtbyen og forstæderne. Der var 80 tilfælde af drab i perioden 2004-2006, hvoraf 32 var banderelaterede.

[redigér] Venskabsbyer

• Barcelona, Spanien
• Emmetsburg, Iowa, USA^[22]
• Liverpool, England
• San Jose, Californien, USA

[redigér] Noter

[redigér] Eksterne henvisninger

Wikimedia Commons har medier relateret til: Dublin

• Dublins officielle turist-website
• Dublin City Council (officiel website)
• Interaktiv communityportal
• Photos Dublin

s·d·r Hovedstæder i Europa Amsterdam • Athen • Andorra la Vella • Beograd • Berlin • Bern • Bratislava • Bruxelles • Budapest • Bukarest • Chişinău • Dublin • Helsinki • Jerevan • Kiev • København • Lissabon • Ljubljana • London • Luxembourg • Madrid • Minsk • Moskva • Nicosia • Oslo • Paris • Prag • Pristina • Reykjavik • Riga • Rom • San Marino • Sarajevo • Skopje • Sofia • Stockholm • Tallinn • Tirana • Thorshavn • Vaduz • Valletta • Vilnius • Warszawa • Wien • Zagreb

s·d·r Hovedstæder i EU Amsterdam • Athen • Berlin • Bratislava • Bruxelles • Bukarest • Budapest • Dublin • Helsinki • København • Lissabon • Ljubljana • London • Luxembourg • Madrid • Nicosia • Paris • Prag • Riga • Rom • Sofia • Stockholm • Tallinn • Valletta • Vilnius • Wien • Warszawa

GA-ikon.