Shellhuset

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 20. apr. 2015, 20:26 af Pugilist (diskussion | bidrag) Pugilist (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Knud Winckelmann, fjerner ændringer fra 87.50.114.105 (diskussion | bidrag))
Shellhuset i Kampmannsgade, hvor der nu er tankstation
Det oprindelige Shellhus

Shellhuset er en bygning i karreen Kampmannsgade/Vester Farimagsgade/Dahlerupsgade/Nyropsgade i København. Den oprindelige bygning var tegnet af arkitekten Gerhard Rønne i 1932 som hovedkvarter for Shell i Danmark. Under anden verdenskrig (1944) blev bygningen konfiskeret og brugt som hovedkvarter af Gestapo i Danmark.

I Shellhuset befandt sig i 1945 livsvigtige dokumenter og oplysninger om den københavnske modstandsbevægelse, der kunne afsløre den. Tyskerne var klar over, at et angreb på Shellhuset var muligt. For at hindre det placerede Gestapo fanger fra modstandsbevægelsen på de øverste etager. De ventede på at blive afhørt, sendt til koncentrationslejre eller henrettet.

Shellhusbombardementet

Gerhard Rønnes rødstensbygning blev forvandlet til en ruin under shellhusbombardementet 21. marts 1945. Den blev erstattet af den nuværende, der er opført for Dansk Shell 1950-51 efter tegninger af Vilhelm Lauritzen.

Bygningen fraflyttes

Dansk Shell fraflyttede efter 50 års brug bygningen i 2001, hvorefter bl.a. Kammeradvokaten flyttede ind.

Eksterne henvisninger

DanskSpire
Denne artikel om et dansk bygningsværk og/eller en dansk seværdighed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Bygning eller seværdighed

55°40′40″N 12°33′42″Ø / 55.67778°N 12.56167°Ø / 55.67778; 12.56167