Den danske modstandsbevægelse

Der er ingen kildehenvisninger i denne artikel, og det er muligvis et problem Du kan hjælpe ved at angive kilder til de påstande som fremføres i artiklen.

Denne artikel behøver tilrettelse af sproget. Sproget i denne artikel er af lav kvalitet på grund af stavefejl, grammatikfejl, uklare formuleringer eller sin uencycklopædiske stil. Du kan hjælpe Wikipedia ved at forbedre teksten.

Den danske modstandsbevægelse var dels et civilt baseret modsvar til den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig, dels et militært koordineret modsvar, der var inspireret af engelsk militær. Modstandsbevægelsen i Danmark havde få medlemmer før 1942, hvor krigslykken skiftede. Modstandsbevægelsen foretog sabotage af industri og jernbaner og likvideringer af stikkere.

'Denmark Fights for Freedom', film om den danske modstandsbevægelse fra 1944

Modstandsbevægelsen blev aldrig stor og overtog ikke områder fra tyskerne. Alligevel satte den sit tydelige præg på 2. verdenskrig. Blandt de største bedrifter var redningen af de danske jøder til Sverige; en aktion der betragtes som en af de største aktioner gennemført af en modstandsbevægelse i et land besat af Nazi-Tyskland. Resultatet var, at store dele af den dansk/jødiske befolkning overlevede besættelsen. Modstandsbevægelsen bestod af grupper fra alle dele af landet.

Blandt de tidligste var Thomas Sneum, Churchillgruppen og Hvidstengruppen. De største modstandsgrupper var Holger Danske og BOPA. I Sverige samledes Den Danske Brigade, der kom i aktion i maj 1945.

Den tidlige modstand 1940-1942

I de tidlige besættelsesår var modstandsbevægelsen ustruktureret og aktioner forekom sporadisk. Et af de tidlige eksempler på denne type modstand var Churchill-klubben, som blev dannet i 1940 af en gruppe unge drenge i Aalborg. Gruppens sabotageaktioner var i forhold til den senere modstandsbevægelses aktioner små og bestod af ildspåsættelse, hærværk samt våbentyveri.

Modstanden bliver organiseret

I 1941 blev DKP forbudt i Danmark efter Tysklands inversion af Sovjet. Partiet begyndte efterfølgende i løbet af 1942, at organiserer væbnede modstandsgrupper vendt imod den tyske besættelsesmagt og den danske regerings samarbejdspolitik. Samtidigt begyndte partiet, at udgive den illegale avis Land og Folk, som blev et af de største illegale blade under besættelsen.

En af de kommunistiske modstandsgrupper som blev dannet i løbet af 1942 var KOPA (Kommunistiske Partisaner). KOPAs aktiviteter bestod primært af mindre angreb med hjemmelavede bomber, hærværk og ildspåsættelser. I 1943 skiftede de navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). BOPA var under besættelsestiden på trods af en lille kreds af aktive modstandsfolk, i stand til at gennemfører adskillige store sabotageaktioner og likvideringer. BOPA stod bl.a. bag en af besættelsestidens største enkeltsabotager, da gruppe sprængte radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften den 2. januar 1945. Sprængstoffet som blev brugt til aktionerne skaffede BOPA sig via tyverier f.eks. røvede de sprængstoffer i Faxe Kalkbrud i december 1942.

Den anden store modstandsgruppe under Danmarks besættelse var Holger Danske (modstandsgruppe) som blev stiftet i foråret 1943. Holger Danske var en "borgerlig" modstandsgruppe i modsætning til BOPA.

De væbnede modstandsgrupperne blev organiseret i kompagnier og mindre delinger. F.eks. bestod BOPA i gennemsnit af 5-6 grupper a 6-7 mand. Udskiftningen var stor: de fleste var aktive i cirka 3-4 måneder i det praktiske arbejde, hvorefter de måtte flygte til Sverige eller var blevet arresteret eller dræbt. I løbet af krigen var der antagelig cirka 300 mand i BOPAs kamp- og sabotagegrupper. Holger Danske eller HD opdelt i flere grupper I, II, III, IV og V. Grupperne kendte ikke noget til hinanden på grund af den løse struktur og blev en gruppe afsløret, kunne de andre fortsætte. Denne form for struktur, var med til at sikre grupperne imod at blive optrævlet, hvilket alligevel skete i flere tilfælde i løbet af krigen.

Ved siden af de egentlige kampgrupper blev der organiseret grupper som stod for transport af våben/flygtninge og våbenopsamling. En af besættelsestidens bedst kendte grupper af denne type er Hvidstengruppen, som blev oprettet af Marius Fil i 1943 på opfordring af den jyske modstandsbevægelses leder Flemming Juncker, som samarbejde med SOE om opbygningen af den jyske modstandsbevægelse. SOE havde væsentlig indflydelse på opbygningen af den danske modstandsbevægelse og nedkastede allerede tidligt faldskærmssoldater over Danmark.

En anden typer modstandsgrupper, var de politiske modstandsgrupper. I blev 1942 bevægelsen Frit Danmark dannet, som bl.a. udgav det illegale blad ved samme navn. Organisationen var et tværpolitisk initiativ og blandt stifterne var den konservative politiker og radiovært John Christmas Møller og kommunistpartiets leder Aksel Larsen.

I Starten af besættelsestiden blev der dannet foreninger der fokuserede på folkeoplysning. Modstandsgruppen Ringen (modstandsgruppeer) er et eksempel denne type foreninger, der ønskede at skabe et åndelig modspil til nazismen. I 1943 var foreningen med til at danne frihedsrådet, sammen med Dansk Samling, Frit Danmark og DKP og fra 1944 blev modstandsgruppen Holger Danske (modstandsgruppe) tilknyttet foreningen.

Det samme gjaldt det politiske parti Dansk Samling, som oprindelig var stiftet i 1936, men som under besættelse fordømte samarbejdspolitikken. Fra 1943 gik partiets netværk af lærere, præster og landmænd ind i den aktive modstandskamp, primært ved at tilslutte sig Holger Danske.

Ved siden af den civile modstandskamp var der et ønske fra de allierede om, at der skulle etableres en undergrundshær inden 1. marts 1944, som kunne bistå de allierede tropper ved en evt. inversion. Organiseringen af undergrundshæren skete uden større koordinering indtil nytåret 1943/44. Her indgik Den lille Generalstab, som var blevet oprettet under den tyske interneringen af Hærens officerer under Operation Safari den 29. august 1943 et samarbejde med frihedsrådet i det såkaldte M-udvalg. M-udvalget inddelte Danmark i 6 regioner og senere 7(Bornholm), hvor der blev etableret regionsledelser. Oprindelig tillod Generalstaben ikke, at officererne søgte over i det civile illegale arbejde på egen hånd, men fra foråret 1944 accepterede man, at officerer indgik i dannelsen af de såkaldte militærgrupper eller M-grupper. Betegnelsen O-grupper dækkede tilsvarende over officersgrupper, der fandtes i Storkøbenhavn og på Sjælland. Den lille Generalstab var loyal over for det etablerede Danmarks repræsentanter, politikerne og kong Christian 10.

Grupperne

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

Gruppe	Aktiv fra	Geografiske område	Modstandsaktiviteter	Medlemmer	Faldne	Væsentlige aktioner	Politisk observans
BOPA	1943 - 1945	Hele landet	Udgivelse af illegale blade, organisering af ventegrupper	ca. 400, 125-175 ved krigens afslutning.	ca. 40	Sprængning af radiofabrikken Torotor i Ordrup i luften den 2. januar 1945, samt diverse andre sprængninger af industrianlæg. Samt 20 likvideringer.	Kommunistisk
Churchill-klubben	1940 - 1942	Aalborg	Mindre sabotage	7	0	Diverse hærværk, våbentyverier og ildspåsættelser.	Borgelig
Holger Danske	1943-1945	Primært København	Sabotage, likvideringer	ca. 350(1945)	64	Sprængningen af Forum-hallen på Frederiksberg 24. august 1943 og angrebet på B&W i 1944. Udførte desuden ca. 100 stikkerlikvideringer.	Borgerlig
L-gruppe	1940-1945	Jylland	Tidligt sabotage, senere likvideringer	?	3+	Udførte 18 likvideringer.
Studenternes Efterretningstjeneste	1942-1945	Primært København	Illegal transport til Sverige, udgivelse af illegale blade.	ca. 500	?	?	Konservativ, antikommunistisk
Ringen	31. oktober 1941 - 22. oktober 1945	Hele landet	Folkeoplysning, udgivelse af illegale blade, organisering af ventegrupper.	ca. 1000	?	Deltagelse i Danmarks Frihedsråd	Socialdemokratisk

Modstandsbevægelsen lokalt

Uddybende artikler: Modstandsbevægelsen i Horsens, Modstandsbevægelsen i Aarhus, Modstandsbevægelsen på Fyn og Modstandsbevægelsen i Esbjerg.

Modstandsbevægelsens ledelse

Danmarks Frihedsråd

Uddybende artikel: Danmarks Frihedsråd.

Danmarks Frihedsråd blev dannet af fem danskere på et møde den 16. september 1943 i en lejlighed på Nørrebrogade i København. Det var det nærmeste, Danmark kom til en alternativ regering under besættelsen under 2. verdenskrig.

Målet var at koordinere de forskellige modstandsgruppers arbejde mod den tyske besættelse. Rådet holdt normalt ugentlige møder på forskellige adresser i København, og det nedsatte en række underudvalg til at tage sig af områder som

• våbenfordeling, der især vedrørte fordeling af de våben, som allierede flyvemaskiner nedkastede til modstandsbevægelsen
• illegal presse
• udarbejdelse af lovforslag til et retsopgør efter krigens afslutning
• kontakt med politikerne

Organisationen oprettede også repræsentationer i udlandet.

Frihedsrådet opløstes i juli 1945 og erstattedes af Frihedsbevægelsens Samråd, som fungerede til oktober 1946.

Den lille Generalstab

Uddybende artikel: Den lille Generalstab.

Den lille Generalstab blev oprettet som direkte konsekvens af tyskernes internering af Hæren under Operation Safari den 29. august 1943. Generalstaben blev ledet af kaptajn Viggo Hjalf og bistået af unge officerer, bl.a. kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup, skulle han organisere af hærens officerer og befalingsmænd på baggrund af de nye tilstande. Formålet var at fastholde et kontaktnetværk mellem Hærens officerer. Staben blev etableret under general Ebbe Gørtz, og den etablerede relationer til alle grupper inden for det danske illegale miljø samt til lederne af det illegale arbejde i Danmark, Sverige og England.

Gennem udpegning af regionsledere og militære by- og afsnitsledere fik Generalstaben placeret officerer på nøgleposter i modstandsbevægelsen. Herved sikrede man sig loyalitet over for Hæren i store dele af bevægelsen.

Den lille Generalstab var repræsenteret i Frihedsrådet – senest i K-udvalget - men i marts 1945 kom Den lille Generalstab i konflikt med dele af Frihedsrådet samt med faldskærmschefen Ole Lippmann. Stridens æble var primært våbenfordelingen mellem modstandsgrupperne, og Generalstaben blev mistænkt for kun at tilgodese Hærens modstandsgrupper gennem våbenforsyninger, mens de ofte kommunistisk dominerede civile sabotagegrupper kom i anden række. Den skæve våbenfordeling bundede i den mistro, der da herskede mellem det etablerede Danmark og de kommunistiske cirkler inden for modstandsbevægelsen. Sabotagegruppen BOPA ytrede mistanke om, at den ikke fik de nødvendige våben pga. organisationens kommunistiske oprindelse. Historien udmøntede sig efter befrielsen til en intens offentlig debat, hvor Viggo Hjalf måtte tale for sin sag.

Modstandsbevægelsen arbejdsområder

Sabotage

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Stikker likvideringerne

Uddybende artikler: Stikker og Personer som blev likvideret af den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig.

Likvideringerne af stikker og andre personer som samarbejde med tyskerne er et af de mest omdiskuterede og kontroversielle områder i den danske modstandskamp. Efter Krigen blev ca. 400 drab tilskrevet denne kategori. Det var primært BOPA og Holger Dansker som foretog likvideringerne i København, mens det var de omrejsende L-Grupper, en betegnelse for "likviderings-grupperne", som foretog likvideringerne i Jylland.

Ordet ”stikkerlikvidering” er egentlig misvisende, idet en betydelig del af de likviderede ikke var egentlige stikkere, men blev dræbt, fordi de af andre grunde blev anset for en fare for modstandsbevægelsen. Blandt de likviderede var fremtrædende medlemmer af DNSAP, medlemmer af Schalburgkorpset og andre terrorkorps samt personer, som arbejdede for tyskerne som marinevægtere og lign. Enkelte medlemmer af modstandsbevægelsen blev likvideret af deres egne fordi de var for åbenmundede. Nogle blev dræbt fordi de tilfældigvis var sammen med en, som skulle likvideres, og i nogle tilfælde skete der fejltagelse i form af navneforvekslinger og lignende. I et enkelt tilfælde viste det sig senere, at der var tale om et rovmord begået af personer med tilknytning til modstandsbevægelsen.

Den illegale presse

Den illegale presse var en væsentlig del af den civile modstandsbevægelse. Der blev under krigen udgivet en række landsdækkende og lokale blade, samtidigt med at BBC sendte radio til den danske befolkning.

Land og Folk: Fra oktober måned 1942 begyndte DKP at udgive det illegalle blad, Land og Folk, som i starten udkom en gang måneden, senere i krigen oftere. I krigens sidste år nåede avisen et oplag på 120.000. Umiddelbart efter besættelsens afslutning, 5. maj 1945, blev avisen gjort til et dagblad.

Frit Danmark: Udgivet af bevægelsen ''Frit Danmark''. Bladet udkom i første omgang i et oplag på ca. 5000, men udkom i et oplag på ca. 144.000 i marts 1945.

Modstandsbevægelsen fra 1943

1943 var et nøgleår for den danske modstandsbevægelse. Dels blev modstandenskampen mere organiseret igennem organer som den Danmarks Frihedsråd og Den lille Generalstab, samtidigt med at værnemagten indførte sanktioner, som var målrettet bekæmpelsen af modstandsbevægelsen.

Augustoprøret 1943

Uddybende artikler: Augustoprøret og Operation Safari.

Efter valget i marts 1943 voksede utilfredsheden med den tyske besættelse og det førte til omfattende strejker og civile uroligheder i sommeren 1943. Oprøret begyndte i Odense i form af strejker, demonstrationer og uro i gaderne og spredte sig herfra til en række andre byer på Fyn samt til bl.a. København, Esbjerg, Aalborg og Aarhus. Som følge af oprøret og den uenighed, der var mellem partier om samarbejdspolitikken, trådte samlingsregeringen tilbage 29. august 1943. Den danske regering nægtede at reagere på en måde, der kunne tilfredsstille den tyske besættelsesmagt bl.a. ved at indfører undtagelsestilstand og dødsstraf for sabotage.

Augustoprøret 1943 havde givet den tyske general Hermann von Hanneken et påskud til at igangsætte Operation Safari, således at den danske hær og flåde ikke kunne hjælpe de allierede styrker i tilfælde af en invasion. Operation Safari (tysk: Unternehmen Safari) var en militæroperation gennemført af den tyske værnemagt tidligt om morgenen den 29. august 1943 med det formål at afvæbne og opløse den danske hær og flåde i kølvandet på augustoprøret og samarbejdspolitikkens ophør. Flådens sænkning var en vigtig begivenhed som dansk modsvar til aktionen. På dansk side resulterede operationen i 23 faldne danskere, 2 dræbte civile og ca. 56 danske sårede.[1][2] Tyskerne havde også tilsvarende tab. Hærens officerer blev interneret frem til oktober 1943.

Under oprøret fandt træfningen ved Hollandshus sted natten mellem den 17 og 18 august 1943. Det var den første begivenhed, hvor tyske soldater og danske modstandsfolk kom i ildkamp. Modstandsmanden Niels Erik Vangsted blev dræbt og Poul Edvin Kjær Sørensen blev taget til fangen og blev som den første dansker dømt til døden ved en tyskkrigsret og henrettet d. 28 august 1943. Henrettelsen var en medvirkede årsag til, at den danske regering opgav samarbejdspolitikken dagen efter.

Indførelsen af dødsstraffen og deportation

Uddybende artikler: Modstandsfolk som blev henrettet under 2. verdenskrig i Danmark og Modstandsfolk som døde i tysk varetægt under 2. verdenskrig i Danmark.

Henrettelsespladsen i Ryvangen

Den tyske besættelsesmagt gennemført allerede d. 28. august 1943 dagen før den danske regeringens tilbagetrækning den første henrettelse i Ryvangen, hvor den kommunistiske modstandsmand Paul Edvin Kjær Sørensen blev skudt i Ryvangen. Samme år gennemført værnemagten den første massehenrettelse, da den henrettede fem unge modstandsfolk med tilknytning til Konservativ Ungdom i Skæring ved Aarhus. I løbet af krigen blev der gennemført adskillige massehenrettelse af hele modstandsgrupper eller grupper af modstandsfolk bl.a. de otte medlemmer af Hvidstengruppen som blev henrettet d. 29. juni 1944 og 17. marts 1945, hvor syv medlemmer af Holger Danske blev henrettet. Massehenrettelsernes formål var at skræmme og chokere civilbefolkningen.

Derudover gennemførtes uofficielle henrettelser som Massakren ved Osted d. 9. august 1944, hvor 11 modstandsfolk fra BOPA og Holger Danske blev skudt. Der omkom desuden adskillige modstandsfolk som følge af tortur under forhør i fangenskab.

Deportation til KZ-lejre

Uddybende artikel: Koncentrationslejr.

Efter Samarbejdspolitikkens sammenbrud d. 29. august 1943 begyndte de tyske myndigheder, at deporterer ca. 6000 dansker til koncentrationslejre.

Ca. 2.850 modstandsfolk blev sendt i koncentrationslejrer. De fleste blev sendt til Neuengamme, Sachsenhausen og Dachau, hvor 240 døde.

Evakueringen af de danske jøder

Uddybende artikel: Redningen af de danske jøder.

Evakueringen af de danske jøder fandt sted i oktober 1943 efter at den tyske skibsfartsattache Georg Ferdinand Duckwitz, den 28. september 1943 lækkede informationen om den forestående deportation til formanden for socialdemokratiet Hans Hedtoft, der derefter kontaktede den danske modstandsbevægelse og de danske jøde.

Andre vigtige aktioner i 1943

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

1944

Folkestrejken

Uddybende artikel: Folkestrejken (1944).

Opildnet af de allieredes landgang i Normandiet 6. juni 1944 udførte modstandsgruppen BOPA 22. juni en dristig aktion mod Riffelsyndikatet, hvor de ødelagde bygninger og erobrede betydelige mængder våben. Tyskerne svare igen med terrorangreb mod Studentergården, Borgernes hus, Den Kongelige Porcelænsfabrik samt 25. juni Tivoli blev schalburgteret. Samme dag indførtes en streng spærretid gældende fra 20 aften til 5 morgen. Samtidig var det varmt sommervejr, men dette kunne københavnerne nu ikke nyde om aftenen. Arbejderne på B&W meddelte så, at hvis de ikke kunne få lov at passe deres kolonihaver om aftenen, måtte de gøre det om dagen, da de ikke kunne undvære de grøntsager, de dyrkede, og derfor gik de alle hjem kl. 14.

De efterfølgende dage udviklede det sig til en egentlig folkestrejke 30. juni til 5. juli. Werner Best proklamerer, at Schalburgkorpset vil blive taget væk fra gaderne samt at ophæve spærretiderne. Dette fik Frihedsrådet til at afblæse strejkerne og proklamere, at sejren var vundet. Igennem radioen opfordrede ledende politikere folk til at genoptage arbejdet.

96 blev dræbt og over ca. 700 såret (ifølge bladet Frit Danmark).

1945

Befrielsen

Uddybende artikel: Befrielsen.

Efter krigen

Offentlig anderkendelse

Uddybende artikler: Mindelunden i Ryvangen og 4. Maj Kollegierne.

Mindelunden i Ryvangen blev indviet den 5. maj 1950 som minde for de danske modstandsfolk, der faldt under under Besættelsen 1940-1945.

Modstandsbevægelsens demografi

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Historikernes dom

Tekst mangler, hjælp os med at skrive teksten

Modstandsbevægelsen i populærkulturen

Der er siden krigens afslutning blevet udgivet adskillige romaner, samt film om modstandsbevægelsen.

Film

• Drengene fra Sankt Petri, 1991 - løst inspireret af historien om sabotagegruppe Churchill-klubben.
• Flammen & Citronen, 2008 - Film om Bent Faurschou-Hviid (kendt under dæknavnet Flammen) og Jørgen Haagen Schmith (kendt som Citronen)
• Hvidsten Gruppen, 2012 - Omhandler modstandsgruppen Hvidstengruppen.

Litteratur

• Kirchhoff, Hans (2001). Samarbejde og modstand under besættelsen - En politisk historie. Odense: Odense Universitetsforlag. ISBN 87-7838-457-5. 
• Hæstrup, Jørgen (1967). Kontakt med England 1940-43. København: Trajan. 
• Hæstrup, Jørgen (1968). Hemmelig alliance 1+2. København: Trajan. 

Henvisning

• Frihedsmuseet, Museum for den danske modstandsbevægelse under 2. verdenskrig