Sigurd Ibsen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Sigurd Ibsen (23. december 1859 i Oslo14. april 1930 i Lausanne) var en norsk jurist, diplomat, politiker og skribent. Han var forfatteren Henrik Ibsens eneste barn. I hele hans opvækst havde folk høje forventninger til ham, og han måtte stræbe hele livet for at nå mål, som andre satte for ham. Som politiker repræsenterede han partiet Venstre.

Sigurd Ibsen blev født i Oslo. Han var statsminister i Stockholm fra 1903 til 1905 mens George Francis Hagerup var statsminister i Kristiania (Oslo). Ibsen var en central person i opløsningen af unionen mellem Sverige og Norge i 1905. Han ydede en indsats i at overtale vigtige personer som Bjørnstjerne Bjørnson, Arne Garborg og Fridtjof Nansen til at gå ind for monarki. Mange af disse ønskede oprindelig at Norge skulle være republik.

Sigurd Ibsen blev jurist i Rom i 1882. Han var gift med Bjørnstjerne Bjørnsons datter Bergliot og far til filminstruktøren Tancred Ibsen.

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Ekstern henvisning[redigér | redigér wikikode]


Norge Stub
Denne biografi om en nordmand er kun påbegyndt. Du kan hjælpe Wikipedia ved at tilføje mere.
Biografi