Frederik Due

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg Der er flere personer med dette navn, se Frederik Due (fodboldspiller).
Broom icon.svg Formatering
Denne artikel bør formateres (med afsnitsinddeling, interne links o.l.) som det anbefales i Wikipedias stilmanual. Husk også at tilføje kilder!
Wikitext.svg
Frederik Due.

Frederik Gottschalck Haxthausen Due (14. april 1796 i Trondhjem16. oktober 1873 i Kristiania) var en norsk statsminister.

Efter som ung Artilleriløjtnant at have deltaget i Felttoget 1814 blev han efter Norges og Sveriges Forening 1815 Adjutant hos daværende Arveprins Oskar og vandt i kort Tid saavel hans som hans Fader Karl Johan’s Venskab og særlige Yndest ved sit belevne Væsen og sin Færdighed i at tale Fransk. Han gjorde nu en saa hurtig Karriere, at han allerede Sommeren 1822 blev Major i Armeen og Efteraaret s. A. Chef for den norske Statsraadsafdelings Kancelli i Sthlm med Titel af Statssekretær. Denne Stilling var i den Tid overordentlig vigtig og indflydelsesrig, idet Statssekretæren p. Gr. a. sin Færdighed i det fr. Sprog foredrog alle norske Anliggender og Ekspeditioner for Kong Karl Johan paa Tomandshaand uden konstitutionelt Ansvar, hvorefter Kongen i al Korthed afgjorde Sagerne i Statsraadet, hvis fleste Medlemmer ikke talte Fransk, saa at D. maatte fungere som Tolk. Til stor Ros for den unge Hofmand er det blevet sagt af indviede Mænd, at han aldrig misbrugte sin indflydelsesrige Stilling. 27. Febr 1841 blev han Statholder Løvenskiold’s Eftermand som norsk Statsminister i Sthlm, efter Anbefaling af alle de (4) norske Statsraader, hvem det høje Embede først var blevet tilbudt, og hilset med Bifald af Samtidens demokratiske Presse i Norge som den første borgerlige Statsminister efter Foreningen med Sverige. Ved sine personlige Egenskaber blev han ogsaa i Stand til at optræde som den ofte nødvendige Fredsmægler lige over for Karl Johan’s hurtig opblussende Heftighed, ogsaa mod Statsraadets Medlemmer, og her kom hans Sprogevne ham godt til Hjælp, idet han som Tolk til tvende Sider forstod behændig at glatte og mildne baade Ord og skarpe Kanter. Den høje Yndest, han havde staaet i hos Karl Johan, bevarede han ogsaa hos hans Søn og Efterfølger Oskar I. Decbr 1858 ombyttede D. sin Stilling i Sthlm med Posten som de forenede Rigers Sendebud i Wien, hvilken Stilling han beklædte til Oktbr 1871, da han søgte Afsked fra Statstjenesten og derpaa bosatte sig først i Kbhvn, senere i Kria. Hans Hustru Alette Wilhelmine D., f. Sibbern (f. paa Vernekloster 28. Febr 1812, d. i Kria 7. Maj 1887, Søster til Statsminister G. C. Sibbern), en ved Skønhed, fin Takt og rig musikalsk Begavelse lige udmærket Kvinde, har sat Musik til adskillige Digte og skrevet fl. Smaating for Piano, hvoraf dog blot enkelte Valse og Romancer er trykte.


Denne artikel stammer hovedsagelig fra Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930).
Du kan hjælpe Wikipedia ved at ajourføre sproget og indholdet af denne artikel.
Hvis den oprindelige kildetekst er blevet erstattet af anden tekst – eller redigeret således at den er på nutidssprog og tillige wikificeret – fjern da venligst skabelonen og erstat den med et
dybt link til Salmonsens Konversationsleksikon 2. udgave (1915–1930) som kilde, og indsæt [[Kategori:Salmonsens]] i stedet for Salmonsens-skabelonen.