Skabelondiskussion:Imperialismen

Danmarks tropekolonier

Danmark har jo ikke et "imperium" i denne periode, da alt andet end de Dansk-Vestindiske Øer og Grønland var solgt fra i hhv. 1845 (Guldkysten) el. 1850 (Trankebar/Serampore) eller afstået 1868 (Nikobarerne, der reelt var opgivet længe inden). Kaplandet og Ceylon skal også med under Det Hollandske Imperium, hvis vi nævner de gl.danske besiddelser.--X (diskussion) 31. jan 2013, 10:47 (CET)

Skabelonen bør måske omdøbes, når den kun omhandler "den nyere kolonitid", for eksempel kunne vi flytte skabelonen til Skabelon:Koloniimperier (1870 til 1945) og så have en anden skabelon til de godt 450 år før det. --Palnatoke (diskussion) 31. jan 2013, 13:09 (CET)

Jeg er enig i, at det vil være ønskeligt med to skabeloner, men vil gerne bibeholde betegnelsen imperialismen, da den er en klart adskilt epoke, hvor opbygningen af koloniimperier bliver et ideologisk mål for de europæiske stater i stedet for primært at være handelsstøttepunkter, straffekolonier og bosætningskolonier, som i den ældre kolonialisme. Samtidig kommer nye lande med og imperialismen kommer til at præge hele verden. Hvad med Skabelon:Kolonier under imperialismen (1870 til 1945) og Skabelon:Kolonier 1450 til 1870. Eller er det første for langt? --X (diskussion) 31. jan 2013, 14:44 (CET)

Kunne vi så ikke have "Imperialismen" som overskrift og fx i bunden af kassen henvise til kolonialisme og til den anden skabelon? --Palnatoke (diskussion) 31. jan 2013, 15:30 (CET)

Jo, det lyder fornuftigt.--X (diskussion) 31. jan 2013, 17:19 (CET)

Som den, der i sin tid udarbejdede skabelonen, vil jeg gerne tilslutte mig Palnatokes forslag:

at flytte skabelonen til Skabelon:Koloniimperier (1870 til 1945),

at i bunden af kassen henvise til "kolonialisme" - og til "imperialisme" samt til "koloni" og "imperium" - som andre tilknyttede emner.

Desuden vil jeg gerne tilslutte mig forslaget om en særlig Skabelon:Koloniimperier (indtil 1870). Jeg er lidt betænkelig ved at sætte tidsgrænsen ved 1450. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 31. jan 2013, 19:59 (CET)

Okay, men hvad er begrundelsen for, at vi ikke skal have en skabelon, hvor ordet imperialisme indgår? Det er dog den anerkendte betegnelse for epoken. Mht. 1450 (el. måske 1492, det andet var for at få øerne i Atlanten med) er det for at afgrænse den europæiske oversøiske kolonisering fra fx græske kolonier i oldtiden. Både kolonibegrebet og karakteren af imperier bliver jo anderledes, hvis man går før den iberiske ekspansion fra ca. 1450. I fald du ønsker en oversigt over endnu ældre kolonier, bør vi nok have tre skabeloner.--X (diskussion) 31. jan 2013, 20:19 (CET)

Jeg har bestemt intet imod, at der laves en skabelon for "imperialisme". Vi må blot gøre os klart, at imperialisme ikke er tidsbegrænset til tiden fra det industrielle gennembrud til 2. verdenskrig men har langt dybere historiske rødder, tænk blot på Aleksander den Store, Djengis Khan eller fx Khmer-riget for blot at nævne enkelte eksempler. På lignende måde må USAs og Sovjetunionens forsøg på under den kolde krig at kontrollere den øvrige verden eller Folkerepublikken Kinas undertrykkelse af fx Tibet og Xinjiang og igangværende udpiningspolitik i Afrika regnes som nyere eksempler på imperialisme. Jeg er nok tilbøjelig til at mene, at mht kolonialisme vil en opdeling i hhv klassiske kolonier (Fønikien, Hellas m.fl.), merkantilistiske kolonier (ca 1450-1870) og moderne kolonier (1870-1945 plus afviklingen) samt måske vor tids "postkolonialisme" med fordel kunne samles i hver sin skabelon. Det største problem bliver at håndtere imperialismen i hele dens tidsmæssige udstrækning og imperiale mangfoldighed, og jeg frygter fortsat for endeløse slagsmål om fx Indien, Indonesien, Irak eller Israel må blive karakteriserede som imperialistiske. hilsen --Rmir2 (diskussion) 31. jan 2013, 21:42 (CET)

Imperialisme som fænomen (dvs. imperiebyggeri) har eksisteret til alle tider, men som moderne ideologi er den ret let at afgrænse til netop perioden efter 1870 og frem til tiden efter 2. verdenskrig. Højimperialismen er en term en del historikere anvender om 1870-1914, men det er så lidt for kort til formålet.

Tidsopdelingen er vi jo enige om, men "merkantilistiske kolonier" er ikke dækkende for bosætningskolonier i fx Nordamerika og straffekolonier i Australien m.m. Årstal er nok den bedste løsning for de to nyere kategorier - trods alt. Det bliver sikkert for svært at etablere konsensus om imperialisme-begrebet. Så Klassiske kolonier, Kolonier 1450-1870, Kolonier 1870-1945. Link til imperialismen under sidste skabelon - med præcisering af de to betydninger af imperialisme under artiklen.--X (diskussion) 31. jan 2013, 23:21 (CET)

Vi er ikke enige: udvandringskolonier (det er den gængse benævnelse) og straffekolonier var i høj grad en del af merkantilismen. Systemerne blev skabt under merkantilismen, og jeg er ret sikker på, at det også vil være muligt at finde oplysninger om det merkantilistiske rationale bag denne tankegang (på samme måde, som kolonisystemet ud fra en merkantilistisk tankegang skulle sikre moderlandet råstoffer og til dels afsætningsmarkeder). Jeg vil derfor mene, at udtrykket "Merkantilistiske kolonier" er rimeligt godt ramt. Derfor foretrækker jeg udtrykkene "klassiske kolonier", "merkantilistiske kolonier" og "industrialiseringens kolonier" (ikke kapitalismens - Lenin misforstod som bekendt sammenhængen, som påvist af Schumpeter) som overskrifter + vejledende årstal i parentes. Vi er forhåbentlig enige om, at der nederst i alle skabelonerne kan være henvisninger til imperialisme, imperium, koloni og afhængighedsteori som relaterede emner.

Med hensyn til en ny skabelon for imperialismen som sådan vil det sikkert være klogt at gennemdrøfte emnet. En inddeling i imperialisme betinget af henholdsvis:

1. krigerherskere (Aleksander den Store, Cæsar, Attila, Djengis Khan m.fl.),
2. befolkningsoverskud (landnam, udvandring, måske også straffekolonier),
3. strategiske interesser (fx Italiens ønske om fri passage til verdenshavene, diverse fremskudte militære baser),
4. økonomisk udbytning (ædelmetaller, råstoffer, plantagevirksomhed o.l.) samt
5. ideologi i dette ords bredeste betydning (korstog, verdensrevolution, islamisk fundamentalisme)

burde vel nok dække de fleste af motiverne. Problemet er nok, at motiverne er blandede: samme koloni eller underkuede område kan tjene eller være betinget af flere formål samtidigt. Hvordan dette kan eller bør opstilles uden at få smidt POV-anklager i hovedet, tør jeg ikke udtale mig om netop nu. Men jeg er åben over for forslag. venlig hilsen --Rmir2 (diskussion) 1. feb 2013, 17:15 (CET)