Djengis Khan

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Djengis Khan

Djengis Khan (udtalt: ʧiŋgɪs χaːŋ) blev født mellem 1162 og 1167 og døde den 18. august 1227. Navnet staves også som Chingis, men hans rigtige navn var Temüdjin Borjigin. Han var en mongolsk khan og militær leder, der forenede de mongolske stammer og etablerede det mongolske kejserdømme. Han skabte kejserdømmet ved at erobre størstedelen af de eurasiske steppeområder, herunder Kina, Rusland, Persien og store dele af Mellemøsten. Selv det østlige Europa kom under mongolernes herredømme. Han var bedstefader til Kublai Khan, der var den første kejser af Yuan-dynastiet i Kina.

Barndom og ungdom[redigér | redigér wikikode]

Temüjin var den næstældste søn af Yesügei, der var høvding for Kiyad. Hans klans navn var Borjigin. Han havde 6 søskende, Bekter, Khasar, Kachiun, Temuge, Temulun samt en halvbror ved navn Begutei. Temüjins mor hed Hoelun.

Mens Temüjin stadigvæk var dreng, blev hans far myrdet af nærboende tatarer i 1175, og Temüjin blev udråbt som klanoverhoved. Men hans klan ville ikke ledes af en dreng og forlod ham, og selv hans mor ville ikke underlægges en sølle dreng. Yesugeis førstekriger, Tarkhutai-kiriltukh, udråbte derved sig selv til khan og efterlod Yesugeis familie uden ejendele. De næste par år levede hans familie som fattige nomader. Engang blev han fanget af sin oprindelige klan, men undslap med hjælp fra en medlidende fangevogter ved navn Sorkhansira, som var en af Yesugeis livegne.

Ved omkring 20 års-alderen besøgte Temüjin sin fremtidige kone Börte og modtog en sort zobelfrakke, som blev grundstenen i en formue, som voksede med hans erobringer. Senere giftede Temüjin sig med Börte, men hun blev kidnappet af Merkit-stammen kort derefter, og blev ikke reddet før efter nogle måneder. Dette var med til at så tvivl omkring faderskabet af Temüjins førstefødte søn, Jochi, der blev født ni måneder senere.

I år 1206 havde Temüjin med succes forenet de forskellige mongolske stammeklaner i det nuværende Mongoliet. Ved et Khurultai/Khuriltai, et råd for mongolske klanhøvdinge, fik Temüjin titlen Djengis Khan, som betyder "Verdens Hersker".

Erobringerne[redigér | redigér wikikode]

Ved kuriltaiet blev Gjengis involveret i et sammenstød med staten Xi Xia (nordvest for det nuværende Beijing), og det blev den første kamp i mongolernes felttog. Efter nogle problemer med at indtage de godt forsvarede byer, blev der sluttet fred i 1209, hvor halvdelen af landets territorium blev afstået, og Djengis Khan blev af den nordkinesiske kejser udråbt til herre over Xi Xia.

Et af Djengis' store mål var erobringen af den nordkinesiske stat, Jin, både for at hævne et tidligere nederlag, og for at skaffe sig rigdomme fra det nordlige Kina. Han erklærede krig i 1211. De første kampe var af samme slags som ved krigen i Xi Xia. Mongolerne var sejrrige på de åbne sletter, men de blev skuffede i deres bestræbelser på at tage de større byer. Med sin typiske logik og beslutsomme facon studerede Djengis og hans veltrænede stab af officerer problemet at angribe byernes fæstninger og mure. Med hjælp fra kinesiske ingeniører fik de gradvist skabt teknologien, der skulle gøre dem til de mest effektive og succesfulde belejrere i krigshistorien.

Resultatet blev talrige sejre i det åbne land og nogle få vellykkede erobringer af byer dybt inde i Kina og så langt sydpå som til Den Kinesiske Mur, der ellers netop var beregnet på at holde de nordlige barbarer ude af Kina. Han trængte ind mellem den store mur og Huang Me med tre store hære i hjertet af Jin-dynastiets territorium, besejrede de kinesiske styrker, ødelagde nogle af de nordlige byer og indtog hovedstaden Yanjing (senere kendt som Beijing). Jin-dynastiets kejser Xuan Zong overgav sig dog ikke, men flyttede sin hovedstad til Kaifeng. Dér blev hans efterfølgere endeligt besejret af Djengis Khans efterfølgere, men ikke før 1234. Imens var Kuchlug, den afsatte khan af Naiman-stammen, flyttet vestpå og havde tilranet sig Kara-Khitan Khanatet, den vestlige allierede, der havde tilsluttet sig Djengis Khan.

På det tidspunkt var Djengis' mongoler udmattede efter 10 års uafbrudt krigsførelse mod Xi Xia og Jin. Derfor sendte Djengis kun to "tumen" (1 tumen = 10.000 mand) under lederskab af den geniale, unge general Jebe mod Kuchlug. Et indre opgør i Kuchlugs rækker blev sat i værk af Djengis agenter, hvorefter Jebe løb landet over ende. Kuchlugs tropper blev besejret vest for Kashgar, hvor han selv blev taget til fange og henrettet, og Kara-Khitan blev underlagt Djengis herredømme. I 1218 strakte det mongolske kejserdømme sig derefter vestpå til søen Balkhash. Senere blev Khwarizm, en muslimsk stat, der strakte sig fra det Kaspiske Hav i vest og til den Persiske Bugt og det Arabiske Hav mod syd, underlagt mongolerne.

I 1218 sendte Djengis nogle diplomater til den østligeste provins af Khwarizm for at tale med dens guvernør. Guvernøren dræbte dog diplomaterne, og Djengis hævnede sig med en styrke på 200.000 mand. I 1220 var Khwarizm jævnet med jorden.

Vasalkejseren i Xi Xia havde nægtet at deltage i krigen mod Khwarizm, og mens Djengis var i Iran, indgik Xi Xia en alliance mod mongolerne. Efter at have reorganiseret sine styrker, forberedte Djengis Khan krig mod sine fjender. Imens studerede han rapporter fra det oprørske Xi Xia og Jin, og han samlede en hær på 180.000 mand til sin nye kampagne.

I 1226 angreb Djengis tangutterne (det herskende dynasti i Xi Xia) i det nordøstlige grænseområde mellem Tibet og Kina, idet efterretninger fortalte, at de var mongolernes fjender. I februar overtog Djengis kontrollen med byen Heisui, Ganzhou og Suzhou. I efteråret 1226 tog han kontrol med Xiliang-fu. En Xi Xia-general udfordrede mongolerne til kamp tæt ved Helanshan Bjerget (helan betyder stor hest i den nordlige dialekt). Xi Xias hær blev nedkæmpet ved Helanshan. I november indledte han en belejring af Ling-zhou, der var en af tangutternes byer, og han krydsede Den gule Flod og besejrede tangutternes oprørske hær. Djengis Khan så angiveligt fem stjerner anbragt på linje, og det tog han som tegn.

i 1227 angreb Khanen tangutternes hovedstad, og i februar tog han kontrol med Lintiao-fu. I marts indtog han Xining og Xindu-fu, og i april tog han Deshun. Ved Deshun holdt generalen Ma Jianlong byen i flere dage og anførte i egen person modangreb udenfor byens porte. Han døde senere af pileskud. Gjengis tog til Liupanshanbjerget (Qingshui kommune, Gansu Prov) for at hvile sommeren over. På bjerget sagde han, at han et år tidligere havde sagt, at når fem stjerner stod på linje, måtte mongolerne ikke længere dræbe folk vilkårligt, og det skulle fremover være ulovligt.

På sit dødsleje i 1227 lagde Djengis Khan planerne for den totale udryddelse af Jinkejserdømmet i sin yngste søn, Toluis, hænder. Den plan blev udført og gennemført af Djengis Khans efterkommere og efterfølgere.

Den næste Xi Xia-kejser blev angrebet af mongolerne og overgav sig til dem. Tangutterne overgav sig officielt i 1227 efter at have eksisteret i 190 år fra 1038 til 1227. Mongolerne dræbte den sidste tangutkejser og hans slægtninge.

Efter sin død blev Djengis Khan ført tilbage til sit hjemland, Mongoliet og enhver, som konvojen mødte, blev dræbt for ikke at røbe Djengis sidste hvilested. Djengis Khan-mausoleet er derfor ikke hans rigtige gravsted.

Eftervirkninger[redigér | redigér wikikode]

Under Djengis sidste år havde han forberedt sig på, hvem der skulle være hans fremtidige arving. Han valgte sin tredje søn Ogedei som efterfølger, og fandt frem til en måde at vælge den fremtidige khan på. Hovedkravet skulle være, at én af hans direkte efterkommere skulle være den næste khan.

Som den storkhan (mongolsk kejser) brugte han det samme militære system, som hunnerne med stor succes havde anvendt mod romerne i det 4. og 5. århundrede e.Kr. Systemet var bygget på et decimalsystem, hvor hæren var inddelt i grupper på 10, 100, 1.000 og til slut en "tumen" på 10.000 mand. Hæren tog soldaternes familier og de livsnødvendige heste med. Hver rytter havde 3 eller 4 heste til rådighed, så der altid var friske heste til transport.

På grund af sit herredømmes rækkevidde påvirkede Djengis Khan i høj grad de asiatiske lande, specielt Kina og Rusland. Han ødelagde det eksisterende aristokrati i alle de regioner, han kontrollerede, men han skabte også et omfattende postsystem og udbredte brugen af et universelt alfabet, selv om han selv var analfabet. Han forbød tortur i sine provinser, indførte skattefrihed for lærere og doktorer, og dertil religionsfrihed. Mongolerne introducerede kompasset og regnebrættet. Asiatiske lande er i dag meget forskellige fra, hvad de ville havde været, hvis hans kortvarige, mongolske kejserdømme ikke havde eksisteret.

I nyere tid er Djengis Khan blevet et symbol for Mongoliet i dets forsøg på at genfinde en identitet efter mange års kommunisme. Djengis Khans ansigt kan man finde på vodkaflasker og kreditkort. I Vesten anses han dog som en blodtørstig og vild barbar.

Efterkommere[redigér | redigér wikikode]

Genetiske analyser tyder på, at hen ved 8 pct af mændene i et stort område af Asien (omkring 16 millioner, dvs omkring 0,5 pct af verdens mænd) er direkte efterkommere efter Djengis Khan. Hans ældste søn, Tushi, siges at have haft fyrre sønner. Sønnesønnen Kublai Khan, som oprettede Yuan-dynastiet i Kina, havde 22 ægtefødte sønner, og hentede angiveligt 30 jomfruer til sit harem hvert år. [1] Djengis Khan er i øvrigt kendt for citatet: "Den største lykke er at besejre sine fjender, at jage dem foran sig, frarøve dem deres rigdom, se deres kære badet i tårer, og tage deres koner og døtre i favn." [2]

Henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. Hillary Mayell (14.februar 2003). "Genghis Khan a Prolific Lover". National Geographic. http://news.nationalgeographic.co.uk/news/2003/02/0214_030214_genghis.html. 
  2. Harald Eia og Ole Martin Ihle: Født sånn eller blitt sånn? (s. 184), forlaget Gyldendal, Oslo 2010, ISBN 978-82-05-39895-5

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]


Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: