Imperium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Imperium stammer fra latin (impe'rare = at befale), hvor det betyder "magt" eller "herredømme". Heraf stammer de nutidige anvendelser som betegnelse for vælde, kejserrige og verdensrige. Man kan også sige, at et imperium er et rige, der strækker sig over flere folkeslag med udgangspunkt i et enkelt folk eller en mindre magtgruppe (klike), og således forsøger at udsprede dette herrefolks eller denne klikes kultur og magt.

Der har gennem tiden eksisteret mange imperier, men fælles for dem alle er, at de før eller siden er kollapset. Det mest kendte er uden tvivl Det Romerske Imperium, men andre store imperier så som det Byzantinske, Russiske, Tysk-Romerske og Britiske har også haft deres glansperioder.

[redigér] Territorialimperier og koloniimperier

Imperier kan have to udforminger:

imperier i form af udvidelse af styrets magt til naboområder (territorialimperier),
oversøiske imperier i form af kolonier (koloniimperier).

Territorialimperier har ofte deres oprindelse i et eller flere af følgende forhold:

virke i en god sags tjeneste (korstog, civilisering af folkeslag) En variant af dette er en ideologisk eller religiøs forpligtigelse til at underlægge sig området (kommunisme, fundamentalisme),
sikring af riget mod en fjendtligt indstillet nabo ved at vinde overherredømmet over denne (en variation af dette er argumentet "fjenden angreb os først"),
sikring af råstoffer, landområder (fx. adgang til kysten, landforbindelse mellem to adskilte dele af riget, områder til befolkningsbosættelse), eller anlæg (markedspladser, fabrikker, havne, strategiske vejanlæg, jernbaner, flyvepladser og lignende),
ønske om vedvarende udplyndring af en velstående nabos velstand (i form af tributter, skatter, afgifter og lignende),
hævdelse af en "etnisk" eller sprogbetinget ret til området (fx. pangermanisme, panslavinisme),
hævdelse af en historisk ret eller tilsvarende til området (typisk, hvis der er tale om et område, som indgik i et tidligere imperium, eller hvor befolkningen tidligere har været bosat), ofte parret med bestridelse af retten for andre folkeslag til deres egen stat (fx. kurdere, tetjenere).

Koloniimperier har i hovedsagen de samme formål som territorialimperier. Indtil det 19. århundrede forekom to hovedtyper af kolonier:

udvandringskolonialisme, hvor folk af religiøse, politiske eller overbefolkningsmæssige årsager udvandrer og opretter egne kolonier, eller landet anvender tvangsforvisning til en koloni som straffemetode af forbrydere og andre uønskede folkeindslag,
handelskolonialisme, hvor fortrinsvis europæiske stater oprettede støttepunkter for deres fjernhandel i Latinamerika, Afrika og Asien.

I det 19. århundrede videreudvikledes de gamle kolonidannelser til regulære imperier, større områder under moderlandets kontrol og med et næringsliv tilpasset det samlede imperiums økonomi. Denne form for imperiedannelse forbindes ofte med fremkomsten af den moderne kapitalisme og forsvandt atter efter 2. verdenskrig.

Til alle tider er desuden forekommet territorialimperialisme, hvor et stærkere rige har søgt at erobre landområder fra nabolande og gennemtvinge egen vilje over for en sprogligt-kulturel stedlig befolkning religiøst, politisk og økonomisk.

[redigér] Imperialismen lever

Imperialismens tidsalder er langt fra forbi. Endnu i det 21. århundrede er der folkeslag, som mere eller mindre krigerisk kæmper for deres selvstændighed (blandt de mest kendte er baskere og tibetanere). I mange indvandringslande, hvor indvandrerne og deres efterkommerne i antal overstiger den oprindelige befolkning (engelsk: aboriginals), er disse sidstnævntes rettigheder ofte et uafklaret spørgsmål. Overherrementalitet og foragt for den stedfødte befolkning (racisme) forekommer hyppigt også blandt nutidige indvandrergrupper, der sjældent end ikke prøver at skjule deres voldelige hensigter over for hjemmefødinge i indvandrerlande.

Imperialisme har således lighedspunkter med diktaturer, men adskiller sig fra disse ved, at det ikke er folk af samme folkeslag, der udøver undertrykkelsen og fratager befolkningen dennes almindelige frihedsrettigheder. Derimod kan diktaturer udmærket godt fremme indvandrergruppers og/eller udlandske investorers rettigheder på bekostning af den hjemmehørende befolkning for derved at befæste sig egen magtstilling.

Imperium

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Indholdsfortegnelse

[redigér] Territorialimperier og koloniimperier

[redigér] Imperialismen lever

[redigér] Territorialimperier

[redigér] Tidligere koloniimperier

[redigér] Se også

[redigér] Externe henvisninger

Visninger

Personlige værktøjer

Navigation

deltagelse

Søg

Værktøjer

organisation

Andre sprog