Skjold-klassen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Skjold-klassen
KNM Storm (P961), 2008

KNM Storm (P961), 2008

Klasse oversigt
Type Missilfartøj
Bruger(e) Flag of Norway, state.svg Sjøforsvaret
Værft Umoe Mandal (Mandal, Norge)
Byggeperiode 1997-2010
Byggede enheder 6
Operative enheder
Tekniske data
Deplacement 273 tons
Længde 47,50 meter
Bredde 13,50 meter
Dybgang 1 meter
Fremdrift 2× 2.000 kW P&W gasturbine
2× 4000 kW P&W gasturbine som driver to waterjet
2 × 735 kW MTU til luftkompression
Hjælpemaskineri 2× 275 kW MTU dieselgeneratorer til strømproduktion
Fart 60 knob
Rækkevidde 800 sømil
Besætning 20+
Sensorpakke Thales MRR-3D-NG kombineret luft og overfladevarslingsradar
1× Ceros 200 Ildledelsesradar
CS-3701 ESM-system
1× Sagem Vigy 20 Elektrooptisk sensor
Soft kill-udstyr TKWA/MASS (Multi Ammunition Softkill System)
Artilleri OTO Melara 76mm Super Rapido
Småvåben 12,7 mm tungt maskingevær 
Missiler 8× NSM SSM
1× Mistral SAM-system 

Skjold-klassen er Sjøforsvarets nye missilfartøjer (officielt benævnt som kystkorvetter). De seks fartøjer i Skjold-klassen bygges af Umoe Mandal og har erstattet Hauk-klassen. Kontrakten for leverancen af fartøjerne er indgået med Skjold Prime Consortium (SPC) som foruden Umoe Mandal består af franske Armaris og Kongsberg Defence and Aerospace. Fartøjerne er konstrueret som en slags hybrid mellem en luftpudebåd og en katamaran, hvilket bliver kaldt Surface Effect Ship. Skroget er formet som et katamaranskrog, men mellem skrogene er der monteret fleksibele skørter. Mellem skørtene bliver der pumpet luft ind, som sørger for overtryk, hvilket gør at skibene vil hæve sig over søen mere end skibenes opdrift ellers skulle tillade. Dette giver lav vandmodstand og dermed højere hastighed. For at opnå en så lav vægt som mulig, er skibene konstrueret i fiberforstærket plast. fartøjerne vil være bevæbnet med Naval Strike Missile (NSM) og en 76 mm OTO Melara kanon, samt Mistral anti-luftmissiler til luftforsvar.

Ydelse og konstruktion[redigér | redigér wikikode]

Under afprøvning af prototypen KNM Skjold, som blev søsat den 22. september 1998, blev der høstet erfaringer som har ført til at klassens senere enheder blev modificeret. Blandt andet er to store gasturbiner erstattet af fire mindre for at få et bedre sejladsmønster. Fartøjerne har et deplacement på 273 tons. Hvert fartøj har en mandskab på 9 officerer, 3 konstabler samt 4 værnepligtige.

Fartøjstypen er kendt for meget høje hastigheder selv i svær sø og en meget lille radar-, infrarød- og akustisk signatur. Radarsignaturen er reduceret ved hjælp af stealth teknologi. Fartøjerne har ingen konstruktioner der rager ud fra skroget, og ved at bygge eksempelvis pullerter ind i selve skroget og benytte radarabsorberende materialer i konstruktionen, har man reduceret radarsignaturen yderligere. Alt dæksarbejde så som fortøjning kan gøres under læ og via luger i skroget. Brugen af radarabsorberende materialer har ført til at skroget er godt varmeisoleret, som reducerer fartøjets IR-signatur. I tillæg føres alle udstødninger ud bag fartøjet og under – dvs. mellem skørterne og udstødning fra gasturbinerne bliver blandet med vand før de slippes ud. Således køles udstødningsgasserne ned så fartøjerne ikke bliver opdaget af varmesøgende instrumenter. Skjold-klassen er også meget vanskelig at opdage visuelt da skibet er malet i et højteknologisk sløringsmønster.

Vægten er essensiel for et SES-fartøj. På grund af den fiberforstærkede plast vejer Skjold-klassens fartøjer 20-30 procent af hvad et stålskrog af samme størrelse ville veje. Ved at lægge materialet, fartøjerne er konstrueret i lag, og derefter "trækkes" lim igennem ved hjælp af vakuum, opnår man et skrog som er lige så stærkt som et tilsvarende stålskrog. Samme produktionsmetode er også brugt ved de danske fartøjer af Flyvefisken-klassen, Diana-klassen samt Holm-klassen.

Som et bevis på klassens sødygtighed og evne til at operere selvstændigt, sejlede KNM Skjold i september 2001 til USA fra Norge for egen maskine. Besætningen kan gennemføre sine opgaver selv i høj sø, men som besætningen skrev på sin egen hjemmeside: "Som forventet bankede vi pæle i søen syd for Island, men det stilnede gradvist af som vi kom vestover. Det slider meget på personellet at forcere det store ocean med 50 knob og det kan være en udfordring at indtage føde både vådt og tørt. Kokken bagte derfor rugbrød og smurte håndmadder som han placerede rundt om i båden. Kaffen indtog vi ved hjælp af sugerør".

Den norske marine har købt minerydningsfartøjer (Oksøy-klassen og Alta-klassen) der også er konstrueret som SES-fartøjer, men disse er ikke lige så lette som Skjold-fartøjene, og opnår dermed ikke samme hastigheder. Fremdriftsmaskineriet er desuden også svagere.

Bevæbning[redigér | redigér wikikode]

Skjold-klassen vil blive bevæbnet med NSM antiskibsmissiler som sit primære våbensystem. Der er dermed ikke noget tilbage af den gamle betydning af tybebetegnelsen MTB, Motortorpedobåd – senere Torpedomissilbåd; Skjold-klassen medbringer ikke torpedoer, og mange mener den dermed ikke at den kan benævnes som en torpedobåd. Missilpatruljebåd er foreslået, MPB. (Engelsk: Missile Patrol Boat.) Det er besluttet at Skjold-klassen fra december 2008 skal omtales som "kystkorvetter", da deres sødygtighed er sammenlignelig med korvetter.

NSM missilerne vil blive placeret i otte brønde bag overbygningen. Under affyring vil missilene blive kørt op fra brønden sammen med affyringsrampen. Efter affyringen sænkes affyringsrampen igen for at holde fartøjets radarsignatur så lav som mulig. Missilerne er stadig under udvikling, og det er store forventninger til systemet.

Til luftforsvar har Skjold-klassen en 76 mm kanon og Mistral SAM. Mistral missilerne er placeret i en Manpad konfiguration således at de også kan placeres på land når fartøjet er fortøjret. Kanonen er en multifunktions-kanon, som kan bruges både mod overflade- og luftmål. Desuden er der placeret maskingeværer på hver side af broen. Våbenkapaciteten i overfladerollen er tilsvarende til en moderne korvet.

Fartøjerne er også udrustet med et missilvildledningssystem der er udstyret med både chaff og flares og kan sænkes ned i skibet således skibet mindsker sin radarsignatur.

Træningsplatform[redigér | redigér wikikode]

Grundet blandt andet de høje operative farter, operationsomkostningerne og bemandingen på broen, har Sjøforsvaret besluttet at anskaffe en 1:1 simulator af Skjold-klassens bro til navigations- og manøvretræning. Simulatoren er en af verdens mest avancerede, og skal leveres af Kongsberg Maritime i løbet af 2009.

Kontroverser[redigér | redigér wikikode]

I Forsvarsstudie 07 foreslog forsvarschefen general Sverre Diesen at nedlægge Skjold-projektet. Han fik støtte af Forsvarspolitisk udvalg (et tværpolitisk statslig råd), der dog kan have været fejlinformeret om klassens kapaciteter. Hidtil er over fem milliarder kroner brugt på udvikling og produktion af Skjold-klassen. I tillæg kommer omkostningerne knyttet til udviklingen af NSM. Ejeren af værftet Umoe Mandal, Jens Ulltveit-Moe, oplyste at værftet vil færdigbygge seks både i Skjold-klassen, selv om Sjøforsvaret eventuelt afslutter projektet før kontrakten er fuldført. Det blev dog den 14. marts 2008 slået fast af Arbeiderpartiets stortingskomite at der skal bevilges penge til gennemførelse af projektet, forslaget bliver støttet af Fremskrittspartiet, Høyre og Senterpartiet. Sosialistisk Venstreparti var det eneste parti der modsatte sig projektets videreførelse.

Skibe i klassen[redigér | redigér wikikode]

Pnt. Navn Kølen lagt Søsat Indgået Navngivet af Skæbne Kaldesignal
P960 Skjold 4. august 1997 22. september 1997 17. april 1999 Margot Henriksen I tjeneste LBBR
P961 Storm Oktober 2005 1. november 2006 20. februar 2008 Marie Eriksen Søreide I tjeneste LBAD
P962 Skudd Marts 2006 30. april 2007 28. oktober 2010 Siv Jensen I tjeneste LBAF
P963 Steil Oktober 2006 15. januar 2008 30. juni 2011 Inger Lise Hansen I tjeneste LBAH
P964 Glimt Maj 2007 - 29. marts 2012 Monica Mærland I tjeneste LBAI
P965 Gnist December 2007 - 23. oktober 2012 Laila Gustavsen I tjeneste LBAJ

Kilder[redigér | redigér wikikode]

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]