Skov-Jordbær

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Skov-Jordbær ?
Skov-Jordbær (Fragaria vesca)Foto: Alinja
Skov-Jordbær (Fragaria vesca)
Foto: Alinja
Videnskabelig klassifikation
Rige: Plantae (Planter)
Division: Magnoliophyta (Dækfrøede)
Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)
Orden: Rosales (Rosen-ordenen)
Familie: Rosaceae (Rosen-familien)
Slægt: Fragaria (Jordbær)
Art: F. vesca
Videnskabeligt artsnavn
Fragaria vesca
L.

Skov-Jordbær (Fragaria vesca) er en 5-15 cm høj urt med lange, rodslående udløbere. Den vokser på både på bakker og skrænter og i skov.

Beskrivelse[redigér | redigér wikikode]

Fragaria vesca - metsmaasikas.jpg

Skov-Jordbær er en flerårig urt med en tueformet vækst. De lange udløbere gør dog, at planten kan danne sammenhængende tæpper under de rette betingelser. Stænglerne er rødlige og svagt hårede med rundt tværsnit. Oftest danner bladene dog en grundstillet bladroset. Bladene er trekoblede med omvendt ægformede småblade, der har groft takket rand. Den midterste tand på endesmåbladet rager længere frem end de øvrige på samme småblad (dette til forskel fra Bakke-Jordbær). Oversiden er græsgrøn og furet på grund af nedsænkede bladribber. Undersiden er lysegrøn.

Blomstringen sker i maj-juni, hvor man finder blomsterne siddende i små stande på særlige, oprette skud. De enkelte blomster er regelmæssige og 5-tallige med hvide kronblade. Frugterne er uægte frugter, der består af den opsvulmede og røde frugtbund med mange indlejrede nødder.

Rodnettet er trævlet og ret højtliggende. Udløberne slår rod ved jordkontakt og skaber nye planter.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,10 x 0,25 m (10 x 25 cm/år), heri ikke medregnet planter, der er dannet fra udløberne.

Voksested[redigér | redigér wikikode]

Indikatorværdier
Skov-Jordbær
L = 7 T = x K = 5 F = 5 R = x N = 6

Arten hører hjemme i skovlysninger og lyse skove, på overdrev og langs veje og på vejskråninger. Desuden kan den findes i enge, og ved skovbryn og langs hegn. I Danmark er den almindelig i det meste af landet, bortset fra Vestjylland.

I tre gamle naturskove ved Koeru i det centrale Estland vokser arten under Rød-Gran og Hassel sammen med bl.a. Hundegræs, Alm. Hvene, Korsknap, Mrkarve, Skovarve, Blå Anemone, Carex pallescens (en art af Star), Eng-Nellikerod, Græsbladet Fladstjerne, Hindbær, Humle-Sneglebælg, Hvid Snerre, Håret Frytle, Knude-Firling, Krat-Viol, lmindelig Syre, Læge-Ærenpris, Mose-Bunke, Nikkende Flitteraks, Prikbladet Perikon, Rød Svingel, Skovsyre og Tveskægget Ærenpris[1]

Anvendelse[redigér | redigér wikikode]

Skov-Jordbær kan bruges som bunddække på skyggefulde steder i haven. Bærrene kan bruges til marmelade og saft.

Dyrket form[redigér | redigér wikikode]

Det såkaldte "Immerbær" (Fragaria vesca var. semperflorens) er en type af Skov-Jordbær, som ikke danner udløbere. Til gengæld er den remonterende, dvs. at den bærer bær hen over hele sommeren.


Wikipedia-logo.png Søsterprojekter med yderligere information:



Note[redigér | redigér wikikode]

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  • Signe Frederiksen et al., Dansk flora, 2. udgave, Gyldendal 2012. ISBN 8702112191.

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]