Skyggen (psykologi)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Version fra 2. nov. 2014, 15:42 af EPO (diskussion | bidrag) EPO (diskussion | bidrag) (Gendannelse til seneste version ved Steenthbot, fjerner ændringer fra 185.37.86.58 (diskussion | bidrag))

Skyggen er, som dybdepsykologisk begreb, de sider af personligheden som mennesket ikke vil være ved de har, fx mindreværdige karaktertræk.

Den manifesterer sig i Jeg'et, men i ubevidst form, og er tæt forbundet med instinkt-verdenen. Skyggen personificerer alt det, personen ikke vil vedgå sig, og som altid vil trænge sig på direkte eller indirekte.

Menneskets skyggesider dannes tidligt i barndommen som dispositioner der er uforenelige med den livsform eller det miljø, hvorunder man lever. De kan også optræde i kollektiv form, således at en gruppe personer undertrykker følelser og væremåder, fordi de er uforenelige med det omgivende samfunds normer.

Skyggesiderne kan manifestere sig i hverdagen som ubevidste handlinger eller fortalelser. Ofte projicerer man sine skyggesider over på andre personer. Denne projektion kan ske på såvel det personlige som det kollektive/ samfundsmæssige plan ("Det er de andres skyld").

I en dybdepsykologisk analyse vil skygggesiderne ofte være noget af det første, der skal arbejdes med, før man kan arbejde med de modsatkønnede sider (Anima og animus).

Indenfor jungiansk drømmetydning, mener man, at Skyggen oftest optræder som personer af modsat køn med negative karakteregenskaber.

Skyggen i litteraturen

Litteraturen har flere eksempler, hvor skygge-begrebet omtales. Bedst kendt er nok H.C.Andersens eventyr Skyggen.

Lone Lund Jørgensen har skrevet en formidabel bog om skyggesider - se mere på skyggekompagniet.dk

Se også