Slumkvarter

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
DanishView.svg Danske forhold
Denne artikel omhandler alene (eller overvejende) danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Slumkvarterer eller slum opstår når et større antal bygninger samlet i et område ikke bliver vedligeholdt og forfalder eller udsættes for hærværk. Grunden til, at dette sker kan være at en eller flere boligejere har købt bygninger i spekulationsøjemed og derfor ikke vil afsætte penge til vedligehold[1] eller på grund af bosattes eller udefra kommendes hærværk eller tyveri af værdifulde genstande.

Forslumringsprocessen[redigér | redigér wikikode]

Forslumring har karakter af en fysisk såvel som en social proces.

Fysisk og helbredsmæssig forslumring[redigér | redigér wikikode]

Den fysiske forslumring indtræder ved manglende interesse i vedligeholdelse af bygninger og kan forværres ved en stadig forringelse af de sundhedsmæssige levevilkår, der kan give grobund for kroniske sygdomme og sundhedsskader, større tilbøjelighed til selvmord og druk- eller narkotikaproblemer – en udvikling, der forværres ved manglende evne til at leve hygiejnisk og ernæringsrigtigt[2].

Social forslumring[redigér | redigér wikikode]

Den sociale forslumring er et forløb, hvor en løbende udskiftning af et områdes indbyggere får præg af en nedadgående spiral, idet folk med godt arbejde, høje indkomster og virketrang (også i en social sammenhæng) flytter væk[3], mens folk med sociale problemer – ikke mindst "multisociale problemfamilier" (arbejdsløshed, druk- eller narkoproblemer, erfaringer fra en kriminel tilværelse, enlige forældre med børn) – i stigende grad enten selv flytter til eller tvangsindflyttes af offentlige myndigheder: man taler om "normaliseringsprocesser", hvor mistillid og angst fører til gensidig overvågning og social kontrol. Virkningen heraf er isolation, udstødning og dannelser af mere eller mindre voldelige og/eller provokerende grupper[4]. Udviklingen forstærkes, hvis og når der opstår udtalte (eller uudtalte) modsætninger blandt beboerne i et sådant boligområde[3].

Slumudviklingen gives de bedste begyndelsesbetingelser, hvis boligområdet har et væsentlig indslag af boliger tilpassede social dårligt stillede samfundsgrupper[5]. Det fremmes i tilfælde af høj arbejdsløshed, hvis der bevidst ophobes unge med familieproblemer, tidligere kriminelle og udlændinge med en mere eller mindre kriminel baggrund[6].

Forslumringens anden fase indtræder, når den bliver synligt og fremtrædende i gadebilledet. Det når sin fulde blomstring, når det øvrige samfund overlader slumområdet til sin egen skæbne og fx ordensmagten ikke længere udøver sin virksomhed i området. Dette kan ske, når de tomme bygninger bliver udsat for slumstormer og besættere, som indtager husene og finder anvendelse for dem uden lov og ret.

I værste fald kan ikke blot et bykvarter men en hel by blive ramt af forslumring og håbløshed. Dette var blandt andet tilfældet i den engelske by Liverpool i 1970-erne[7]. Tilsvarende processer prægede Indre Nørrebro inden byfornyelsen satte ind og truede en overgang "Fristaden Christiania" med selvudslettelse[8].

Virkemidler[redigér | redigér wikikode]

Virkemidlerne mod forslumring er:

  1. hård og ubetinget retshåndhævelse, om fornødent ved dom sikre en fast afstraffelse ved påvist kriminel adfærd,
  2. vedvarende bistand og hjælp til de problemramte med at komme af med deres problemer (arbejds- og uddannelsestilbud, afvænning, ikke kun økonomisk men tillige personal hjælp),
  3. tvangsspredning af social ramte for derved at modvirke ophobning af problemer,
  4. aktiv istandsættelseindsats (byfornyelse, boligforbedringer, gårdrydninger).

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

  • Arne Gaardmand: Dansk Byplanlægning 1938-1992, Arkitektens forlag 1993, ISBN 87-7407-132-7.
  • Birte Bech Jørgensen: "De bliver allesammen bare smidt sammen...", Den gode by. SBI-byplanlægning 40. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 83-91.
  • Jan Magnussen: "Byen i forfald", Den gode by. SBI-byplanlægning 40. Statens Byggeforskningsinstitut 1981, ISBN 87-563-0415-3, s. 174-180.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. stiften.dk – ÅRHUS: Politisk fokus på Mejlgades forslumring -
  2. Gaardmand, s. 59. Gaardmand refererer undersøgelser ved læge Vagn Christensen lavet i 1950-erne og ved sociologen Tavs Folmer Andersen i undersøgelsen Børns opvækstvilkår i langsigtet perspektiv fra 1981, hvor netop langtidsvirkningen af en sådan tilværelse er undersøgt
  3. 3,0 3,1 Jørgensen, s. 87
  4. Jørgensen, s. 84
  5. Jørgensen, s. 86
  6. Jørgensen, s. 88-90
  7. Magnussen
  8. se Junkblokaden

Se også[redigér | redigér wikikode]

Commons-logo.svg
Wikimedia Commons har medier relateret til: