Regional planlægning

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Regional planlægning er en betegnelse for den fysiske planlægning, der omfatter niveauet mellem kommunerne og staten.

Dansk regional planlægning[redigér | redigér wikikode]

Regionplaner er betegnelsen for den fysiske planlægning, som amterne stod for i 1977-2007.

Planlovens bestemmelser om udarbejdelse af Regionplaner trådte i kraft 1. februar 1977. Amtsrådene udarbejde herefter forskellige alternative forslag til den første regionplan. Efter offentlige høringer vedtog amtsrådet så de endelige Regionplaner.

Amtets Regionplan blev revideret i hver amtsrådsperiode.

I forbindelse med amternes nedlæggelse 1. januar 2007 blev de sidst vedtagne regionplaner ophøjede til landsplandirektiver. De tidligere regionplaners indhold indarbejdes i kommuneplanerne.

Efter 2007 udarbejder regionsrådene Regionale Udviklingsplaner (RUP). I modsætning til regionplanerne, så er udviklingsplanerne ikke bindende for kommunerne.

Regional planlægning i andre lande[redigér | redigér wikikode]

Norge[redigér | redigér wikikode]

I hvert fylke vedtages Fylkesplanen af det folkevalgte Fylkesting. Planen kan først træde i kraft, når den er godkendt af regeringen. Planen binder også staten. Derfor ændrer Miljøverndepartementet ofte i Fylkesplanen, inden den indstilles til godkendelse i Statsrådet.

Sverige[redigér | redigér wikikode]

I Sverige hører den regionale planlægning under Länsstyrelsen, der er den statslige myndighed i området.

I Skåne (Region Skåne, formelt Skåne läns landsting) og Västergötland (Västra Götalandsregionen, formelt Västra Götalands läns landsting) har man dog som et forsøg overført den regionale planlægning til de folkevalgte landsting. Det diskuteres, om man skal have lignende ordninger i resten af Sverige.

Tyskland[redigér | redigér wikikode]

I de fem mindste delstater (Slesvig-Holsten, Hamborg, Bremen, Saarland og Berlin) er det delstaten, der står for den regionale planlægning.

I de 11 største delstater er det regionale myndigheder, der står for planlægningen. Dette sker i et samarbejde med delstaten og kommunerne.

Slesvig-Holsten[redigér | redigér wikikode]

Det er indenrigsministeriet i Kiel, der har ansvaret for den regionale planlægning.

Delstaten består af fem planlægningsområder (Planungsräume):

Der har været forslag om at kommunalisere den regionale planlægning i Slesvig-Holsten.

Baden-Württemberg[redigér | redigér wikikode]

12 regioner.

Bayern[redigér | redigér wikikode]

18 regioner.

Brandenburg[redigér | redigér wikikode]

5 regionale planlægningsområder (Regionale Planungsräume).

Hessen[redigér | redigér wikikode]

3 regeringsdistrikter (Regierungsbezirke)

Mecklenburg-Vorpommern[redigér | redigér wikikode]

4 planlægningsregioner (Planungsregionen)

Niedersachsen[redigér | redigér wikikode]

34 landkredse (Landkreise). Særlige ordninger for de kredsfrie byer og for Braunschweig området.

Nordrhein-Westfalen[redigér | redigér wikikode]

5 regeringsdistrikter (Regierungsbezirke). Særlige ordninger.

Rheinland-Pfalz[redigér | redigér wikikode]

5 regioner

Sachsen[redigér | redigér wikikode]

5 planlægningsregioner (Planungsregionen).

Sachsen-Anhalt[redigér | redigér wikikode]

5 planlægningsregioner (Planungsregionen).

Thüringen[redigér | redigér wikikode]

4 planlægningsregioner (Planungsregionen).

Østrig[redigér | redigér wikikode]

Her er det de 9 forbundslande, der står for den regionale planlægning.

Schweiz[redigér | redigér wikikode]

Her der kantonerne, der står for den regionale planlægning. Dette sker ofte i samarbejde med kommunerne.