Arbejdsløshed

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Arbejdsløs tysker, 1928. Teksten på skiltet lyder i oversættelse: Flittig ung mand søger arbejde.

Arbejdsløshed opstår, når arbejdsudbuddet, altså udbuddet af arbejdskraft overstiger efterspørgslen efter arbejdskraft. Arbejdsløshed regnes for en af de allervigtigste problemstillinger i den økonomiske politik, da ufrivillig ledighed både kan være et meget stort økonomisk problem og i værste fald føre til andre sociale problemer for de ramte, især i tilfælde af langvarig ledighed.

Årsager til arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Der findes forskellige typer af arbejdsløshed og derfor også forskellige årsager til, at den opstår.

Sæsonarbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Efterspørgslen efter arbejdskraft har systematiske udsving i løbet af året pga. sæsonarbejde: Det gælder eksempelvis håndværkere, der har travlest om sommeren som følge af vejret, sæsonarbejdere i landbruget, der f.eks plukker jordbær, eller personer, der arbejder i Tivoli. Disse sæsonbetonede udsving i ledigheden regnes normalt ikke for et samfundsmæssigt problem på samme måde som længerevarende ledighedsperioder. Officielle ledighedsstatistikker offentliggør derfor ofte sæsonkorrigerede ledighedstal ved siden af de rene tal på måneds- og kvartalsbasis, og det er de sæsonkorrigerede tal, der normalt bruges i diskussioner, om ledigheden er steget eller faldet.

Konjunkturarbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Konjunkturarbejdsløshed betegner den arbejdsløshed, som er afhængig af konjunkturerne i samfundet. I perioder med højkonjunktur vil produktionen og dermed beskæftigelsen være høj, mens den i perioder med lavkonjunktur vil være lav. (Positiv) konjunkturarbejdsløshed er således knyttet til perioder med lavkonjunktur, idet økonomiens efterspørgsel efter varer og tjenester her understimulerer produktionen og dermed beskæftigelsen. I en højkonjunktur vil konjunkturledigheden omvendt være negativ, idet den faktiske ledighed i denne situation vil være lavere end den strukturelle.

Strukturarbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Strukturledigheden er det ledighedsniveau, der vil være i en konjunkturneutral situation. Ofte defineres den som det ledighedsniveau, der er foreneligt med en stabil inflation. En ledighed, der er højere end det strukturelle niveau, forventes nemlig at føre til lavere lønstigninger, hvilket igen vil øge beskæftigelsen og dermed sænke ledigheden, mens en ledighed under det strukturelle niveau omvendt vil medføre en højere lønstigningstakt og dermed skabe flere arbejdsløse. Når ledigheden netop er på sit strukturelle niveau, vil lønstigningstakten være stabil (alt andet lige), og arbejdsløsheden hverken have tendens til at stige eller falde yderligere.

Strukturledigheden er dermed også den del af arbejdsløsheden, der har en mere permanent karakter. Der kan være en række forskellige årsager til, at strukturledigheden er positiv. Økonomisk teori opererer især med fire hovedforklaringer på, at der permanent kan være strukturel ledighed i en økonomi:

Minimumslønninger[redigér | redigér wikikode]

I mange lande (dog ikke Danmark) er der en lovfastsat minimumsløn, sådan at det er ulovligt for en virksomhed at ansætte medarbejdere til en løn, der ligger under dette minimumsniveau. Det kan medføre permanent ledighed for personer, der har et lavt kvalifikationsniveau.[1]

Effektivitetsløn[redigér | redigér wikikode]

Effektivitetsløn-teorier bygger på, at virksomhederne har en interesse i at betale deres medarbejdere en relativt høj løn for at motivere dem til at arbejde effektivt; men til gengæld ønsker virksomhederne ikke at ansætte så mange.[2] Økonomer som Janet Yellen, George Akerlof og Joseph Stiglitz er blandt udviklerne af denne tankegang.

Fagforeninger[redigér | redigér wikikode]

Fagforeninger kan have en naturlig interesse i at opretholde et højt lønniveau, selvom det medfører, at der vil blive ansat færre lønmodtagere. Denne mekanisme kan også skabe strukturledighed.[3]

Søge- og friktionsledighed[redigér | redigér wikikode]

Arbejdsmarkedet består af mange forskellige delarbejdsmarkeder: De arbejdssøgende har forskellige kvalifikationer og ønsker, og virksomhederne efterspørger ofte personer med helt specifikke kvalifikationer. Da ingen af parterne har fuld information om, hvad den modsatte side efterspørger og tilbyder, kan det tage et stykke tid, før en ledig person finder en passende virksomhed, der samtidig efterspørger hans kvalifikationer. Der vil derfor ofte være en vis ledighedsperiode i overgangen fra et job til et andet, eller for nyuddannede, der kommer ud på arbejdsmarkedet. Denne type ledighedsperioder kaldes søgeledighed eller friktionsledighed.[4] Ledigheden kan især være langvarig, hvis de efterspurgte job findes i en anden del af landet end der, hvor de ledige bor (geografisk arbejdsløshed), eller hvis de ledige job findes i andre brancher, så der kræves omskoling eller tilsvarende, før de arbejdsløse kan tiltræde jobbet (teknologisk arbejdsløshed).

Søgefriktionerne, som bl.a. skyldes manglende information, kan dermed også give anledning til såkaldte flaskehalsproblemer, hvor der er høj ledighed inden for nogle fag og geografiske områder, mens der samtidig er mangel på arbejdskraft i andre brancher og områder.

Økonomerne Peter Diamond, Dale Mortensen og Christopher Pissarides fik Nobelprisen i økonomi i 2010 for deres arbejde med teorien om søgefriktioner på arbejdsmarkedet.

Måling af arbejdsløshed i Danmark[redigér | redigér wikikode]

Danmarks Statistik offentliggør regelmæssigt tre forskellige statistiske opgørelser af ledigheden: Registreret nettoledighed, registreret bruttoledighed og den såkaldte AKU-ledighed.

Nettoledigheden omfatter alle modtager af arbejdsløshedsdagpenge samt såkaldt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere. Bruttoledigheden omfatter alle nettoledige samt alle personer, der er i aktivering og modtager en aktiveringsydelse. Både netto- og bruttoledigheden tæller altså antallet af personer, der modtager bestemte offentlige ydelser og er en totaloptælling, dvs. bygger på de samlede registreringer af disse overførselsindkomstmodtagere fra hele landet.[5] Nye tal for såvel netto- som bruttoledighed offentliggøres hver måned.

I modsætning hertil opgøres de AKU-ledige i form af en stikprøveundersøgelse (Arbejdskraftundersøgelsen). Hvert kvartal bliver 89.000 danskere spurgt om deres arbejdsmarkedstilknytning. Man opfattes som ledig i AKU-undersøgelsens forstand (AKU-ledig), hvis man svarer ja til, at man er ubeskæftiget, at man aktivt har søgt arbejde inden for fire uger forud for den uge, undersøgelsen finder sted, og at man kan tiltræde et job inden for to uger.[6] AKU-undersøgelsen medtager altså personer, der er aktivt jobsøgende, selvom de ikke modtager nogen form for ledighedsunderstøttelse. Således medregnes jobsøgende studerende i AKU-ledigheden, selvom de ikke er berettiget til ledighedsydelser. Til gengæld medtager undersøgelsen ikke personer, der ikke aktivt søger job, selvom de modtager dagpenge og kontanthjælp. AKU-undersøgelsen offentliggør nye detaljerede tal for ledighed og beskæftigelse hvert kvartal. Mere overordnede tal for de AKU-ledige offentliggøres også hver måned.

Ledigheden i Danmark januar 2014[redigér | redigér wikikode]

I januar 2014 var den registrerede bruttoledighed på 143.000 personer eller 5,4 % af arbejdsstyrken, mens den registrerede nettoledighed var på 113.000 personer eller 4,3 % af arbejdsstyrken (sæsonkorrigerede tal).[7]

I januar 2014 var AKU-ledigheden på 203.000 personer[8] eller 7,0 % af arbejdsstyrken (for 15-74-årige, sæsonkorrigerede tal). Ledigheden er ikke ligeligt fordelt på forskellige grupper. For mænd var ledigheden således 6,8 % og for kvinder 7,3 %. For de 15-24-årige var ledigheden 13,7 %.[9]

Særligt ramte grupper[redigér | redigér wikikode]

Ledigheden rammer typisk ikke alle grupper på arbejdsmarkedet lige hårdt. Der kan være systematiske kønsforskelle i ledigheden. I Danmark og mange andre lande er ledigheden højere for grupper med kort eller ingen uddannelse end for mere højtuddannede grupper. Forhold som alder, fagområde, geografisk område, helbred, civilstand og nationalitetsbaggrund samt mere svært målelige forhold som alkoholmisbrug og sociale problemer spiller en stor rolle for ledighedsrisikoen.[10] Man taler i sådanne forbindelser om arbejdsmarkedets kernegrupper, der er præget af høj og stabil beskæftigelse, og rand- eller marginalgrupperne, hvis tilknytning til arbejdsmarkedet er mere løs, og som oftere er ramt af ledighed.

Bekæmpelse af arbejdsløshed[redigér | redigér wikikode]

Engelske arbejdsløse diskuterer den stigende arbejdsløshed. 1931.

Effektive midler til at bekæmpe ledigheden afhænger af, hvilken type ledighed der er tale om. Konjunkturbestemt ledighed kan mindskes ved at forøge den effektive efterspørgsel i samfundet, hvilket traditionelt forsøges gjort ved at føre ekspansiv finanspolitik eller pengepolitik.

Disse former for økonomisk politik kan imidlertid ikke modvirke strukturledighed, der i stedet kan søges reduceret ved forskellige former for arbejdsmarkedspolitik, der sigter på at forbedre strukturerne på arbejdsmarkedet. Man kan således forsøge at dæmpe søgefriktionerne og modvirke flaskehalse ved at øge arbejdskraftens geografiske og faglige mobilitet, dvs. ved at lade folk søge arbejde andre steder eller ved at omskole dem, så de opfylder de kvalifikationer, der efterspørges. Andre instrumenter kan være at påvirke reglerne for udbetaling af arbejdsløshedsunderstøttelse, f.eks. dagpengeperiodens længde eller størrelsen af satserne, eller at ændre reglerne for aktivering.

Se også[redigér | redigér wikikode]

Wiktionary-logo.svg Se Wiktionarys definition på ordet:

Kilder[redigér | redigér wikikode]

  1. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 9.
  2. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 17.
  3. Pindyck, R.S. og D. L. Rubinfeld (2012): Microeconomics, International Edition. Eighth Edition, Pearson Education. Kapitel 14.
  4. Mankiw, N. G. og M. P. Taylor (2008): Macroeconomics, European Edition, kapitel 6. Worth Publishers, New York
  5. Danmarks Statistiks hjemmeside: Registreret ledighed. Hentet 15. marts 2014.
  6. Danmarks Statistiks hjemmeside: Arbejdskraftundersøgelsen, arbejdsløshed. Hentet 15. marts 2014.
  7. Statistikbanken: AUS07: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige efter ydelse, køn, alder, sæsonkorrigerede og faktiske opregnede tal. Danmarks Statistik. Hentet 15. marts 2014.
  8. Statistikbanken: AKU105: Arbejdsmarkedstilknytning (1000 personer) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, alder og køn. Danmarks Statistik. Hentet 15. marts 2014.
  9. Statistikbanken: AKU125: Arbejdsmarkedstilknytning (procent) efter sæsonkorrigering, beskæftigelsesstatus, alder og køn. Danmarks Statistik. Hentet 15. marts 2014.
  10. Thomas Mølsted Jørgensen: Arbejdsmarkedspolitik. 8. udgave, Handelshøjskolens Forlag, 2009. S. 51-52.