Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach
 | Denne artikels neutralitet er omstridt. (2010) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
"Dronning Sophie Magdalene" omdirigeres hertil. For Dronning Sophie Magdalene af Sverige, se Sophie Magdalene af Danmark.
| Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach | |
|---|---|
 Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach | |
| Dronning af Danmark og Norge | |
| Embedsperiode | 1730 – 1746 |
| Forgænger | Anna Sophie Reventlow |
| Efterfølger | Louise af Storbritannien |
| Ægtefælle | Christian 6. af Danmark |
| Børn | Frederik 5., Konge af Danmark Louise, Hertuginde af Sachsen-Hildburghausen |
| Far | Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach |
| Mor | Sophie Christiane af Wolfstein |
| Født | 28. november 1700 Schloss Schönberg, Schönberg ved Lauf |
| Død | 27. maj 1770 (69 år) Christiansborg Slot, København |
| Hvilested | Roskilde Domkirke |
Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (28. november 1700 i Schönberg ved Lauf – 27. maj 1770 på Christiansborg Slot[1]) var datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach og blev via ægteskab med Christian 6. dronning af Danmark. Sophie Magdalene var af den mægtige Hohenzollern-fyrsteslægt.
Fødsel og opvækst
Prinsessen blev født på slottet Schönberg, og i sin ungdom ydede hun hoftjeneste hos en fjern slægtnings hustru, dronning Christiane Eberhardine af Sachsen-Polen.
Ægteskab
Den danske kronprins fik af sin livsglade og bigamistiske fader, Frederik 4., lov til selv at finde en hustru. Under en rejse gennem Europa ledsaget af storkansler Ulrik Adolph Holstein fandt kronprinsen hende i hoftjeneste hos den sachsisk-polske dronning på slottet Pretzsch. Prinsessen stammede fra et lille (faderens markgrevskab var ikke større end Lolland-Falster), ubetydeligt, fattigt og meget børnerigt fyrstehof. Hun havde 13 søskende og var et dårligt parti for Danmark. Men kongen gav sin tilladelse. I Christian 6.'s breve står, at han faldt for prinsessens intense religiøsitet, som mindede om hans egen. Den skulle påvirke hans regeringstid.
De blev gift 7. august 1721, mens Christian var kronprins. Brylluppet blev afholdt på Pretzsch i Sachsen.
En fransk udsending ved det danske hof sendte en beskrivelse hjem af den 20-årige kronprinsesse:
"... er en stolt, imponerende kvinde, skønt hun ikke er høj af vækst eller af junoniske former. Hun er ikke egentlig smuk, men af majestætisk holdning og med knejsende hoved. Hendes hudfarve er meget hvid, ansigtstrækkende fine, livlige og åndfulde, øjnene lyseblå; de skøntformede læber kruses undertiden af et hånligt smil. Hun er klædt med største pragt og funkler af diamanter og andre ædle stene".[2]
Christian 6. fik af den franske diplomat en lidet flatterende beskrivelse:
"... er en lille, spinkel, sygeligt udseende herre. Hans ansigt er langagtigt, blegt, noget indfaldent, næsen meget stor. Øjnene er stærkt fremstående og munden trukket op i et tvungent, stereotypt smil".
Familie og religion
Dronningens religiøsitet og stærke påvirkning af pietismen kom til udtryk, da hun i 1737 oprettede Vallø Kloster, et hjem for aldrende, adelige jomfruer. Dronningen glemte aldrig, at hun kom fra et fattigt fyrstehus, og hun glemte aldrig sin familie. Som dronning fik hun flere af sine slægtninge til Danmark. Således blev hendes unge søster, enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland (1707-1764) indsat som abbedisse på Vallø Kloster, med en årlig pension på 16.600 rigsdaler [3] – et voldsomt beløb.
På rigsarkivet opbevares et dokument fra kongen til Sophie Magdalene. Hun har bedt ham udvise sin søster til Ostfriesland. Grunden skulle være, at dronningen var voldsomt jaloux på hende, og var sikker på, at enkefyrstinden og kongen havde en affære. Christian 6. svarede, "... at han af hele sit hjerte var villig til at lade hende rejse, for at han kunne vinde sin hustrus tillid og hele hjerte, men det ville gøre ham ondt for fyrstinden." [4] Sophie Caroline blev ikke udvist.
To af dronningens brødre blev danske admiraler, og Sophie Magdalenes moder, markgrevinde Sofie Kristiane af Kulmbach, som meldte sin ankomst under dronningen første graviditet i 1723, blev indlogeret på Sorgenfri Slot i Kongens Lyngby, hvor hun blev resten af sit liv.[4]
Sophie Magdalene og hendes barnebarn, den senere Christian 7., havde i kronprinsens unge dage et godt forhold. Hos farmoderen kunne Christian finde et kærligt fristed fra sin strenge overhofmester, Ditlev Reventlow. Christian og hans fætter, landgreve Carl af Hessen, tilbragte meget tid hos dronningen på Hirschholm – til Reventlows store fortrydelse. Han beklagede sig over, at kronprinsen '... blev så balsytrisk af en halv dag hos Sophie Magdalene, at han måtte bruge dagevis på at få sat skik på drengen igen'.[5]
Sophie Magdalene var ligeledes vært ved næsten alle Christians fødselsdage.[6]
Det må have pint dronningen, at ingen af hendes to børn slægtede deres forældre på, når det kom til idealer og livsførelse. Frederik 5. er gået over i historien som en notorisk drukkenbolt med sadistiske tendenser. Og selv om flere passende partier var på tale for prinsesse Louise, blev hun gravid med en lavadelig kammerjunker, og måtte giftes bort til en tysk hertug – som lod sig godt betale for sin ulejlighed.
Dronningens var meget langt ude var i familie med Christian 7.'s elskerinde, Anne Katrine Benthagen, den berygtede Støvlet-Katrine. Katrine var uægte datter af prins Georg af Braunschweig-Bevern, hvis søster var gift med en af dronningens brødre.[7]
Upopulær dronning
Trods deres pietisme elskede kongeparret pragt og luksus. Solkongen, Ludvig 14. af Frankrig, var tidens store fyrstelige forbillede. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene lod sig inspirere til et liv i luksus af kong Frederik 4. Da hun kom til Danmark i 1721 som kronprinsesse, kunne hun se, hvorledes kongen overøste sin dronning, Anna Sophie Reventlow, med juveler og andre gaver.
Sophie Magdalene førte en ekstravagant livsstil – trods Danmarks vaklende økonomi.
Da Frederik 4. døde i 1730, skulle Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Hun havde fået gjort en ny krone, da hun nægtede at bære den, som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Sophie Magdalene omtalte Anna Sophie som 'die Hure..!' [3] Det er Sophie Magdalenes krone, der i dag kan ses på, Rosenborg Slot, og langt de fleste kronjuveler stammer fra hendes samling, som hun testamenterede ' til den til enhver tid siddende dronning af Danmark '.
Kongeparret var ikke populære: De overøste folket med love og forbud, bl.a. imod forlystelser om søndagen, og i 1735 indførtes helligdagsforordningen om tvungen kirkegang, hvor pligtforsømmelser medførte bøder eller ophold i gabestokken. Samtidig lod de sig yderst sjældent se offentligt, og var så menneskesky, at de lod sig transportere igennem byen i karet med tildækkede vinduer. Det nye kongepar levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus, gemt bag et af Danmarkshistoriens stiveste hoffer.
Dronningen var især upopulær, både blandt folket, adelen og ved hoffet. Hendes tyske følge fik særdeles gunstige stillinger i Danmark; hendes brødre fik højere rang end "prinserne af blodet", og hendes overhofmesterinde fik rang over alle rigets grevinder.[4]
Dronningen fik aldrig fik lært sig dansk, men tysk var det talte sprog ved hoffet og i finere kredse. Først Sophie Magdalenes oldebarn, Frederik 6., der blev konge i 1808, talte dansk frem for tysk. Hendes foragt for alt dansk var så udtalt, at da hun engang besøgte Valløs adelige jomfrukloster, hvor der i overvejende grad boede tyske kvinder, udbrød hun på vej ind i værelset til den danske frk. Rosenkrantz: "Es riecht hier so dänisch!" (= Her lugter så dansk!) [8]
L'union parfaite
På sin bryllupsdag i 1732 stiftede Sophie Magdalene Ordenen de l'Union Parfaite som minde om sit smukke og lykkelige ægteskab. Kongeparrets ægteskab havde rødder i ægte forelskelse og kærlighed.
Ordenen var den første danske orden som måtte bæres af kvinder.
Kongeparrets byggerier
Dronning Sophie Magdalene stod alene, uden kongen, for opførelsen af Hirschholm Slot, i det nuværende Hørsholm. På det tilhørende gods gjorde hun bønderne til selvejere og var en af pionererne til de senere landboreformer i Danmark.
Kongeparret byggede Eremitagen, Sophienberg Slot det første Christiansborg (som erstatning for det forældede Københavns Slot), "Smukke bygninger gør et land ære" – Sophie Magdalene.
Dronningens helbred
Sophie Magdalene led livet igennem af hovedpine, tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst' [9]. Da dronningen aldrig var rigtig syg og blev næsten 70-årig, tillægger historikere hende (og kongen) hypokondre tendenser.
Den 6. august 1746 – dagen før deres sølvbryllup – døde kongen på Hirschholm Slot. Sophie Magdalene overlevede ham som enkedronning i 24 år.
Dronningen døde på Christiansborg Slot i maj måned 1770. Den ellers normalt meget lange hofsorg, blev ved Sophie Magdalenes bortgang tilsidesat: fester og baller fortsatte ved hoffet som altid. Der fortælles også, at en dag mens dronningen lå på lit de parade i slotskirken, kom kronprinsen med følge og kæmpehund, Gourman. Kongen var som sædvanlig fraværende, og ingen turde jage hunden væk, da den tissede op ad den kongelige kiste.[6]
Dronningen er gravsat i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke.
Sophie Magdalenes titler
- 1700-1721 – Hendes Højhed Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach
- 1721-1730 – Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse af Danmark-Norge
- 1730-1746 – Hendes Majestæt Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, Hertuginde af Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, Grevinde udi Oldenborg og Delmenhorst
- 1746-1770 – Hendes Majestæt Enkedronning af Danmark
Litteratur
- Damstrup, Ellen B., Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733 , 1989
- Dehn-Nielsen, Henning, Christian 7. – den gale konge, 2000
- Dehn-Nielsen, Henning, Danmarks Konger og Regenter, 1996
- Langen, Ulrik, Den Afmægtige – en biografi om Christian 7., 2008
- Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme – fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997
- Nielsen, Kay m.f., Danmarks Konger og Dronninger
- Tillyard, Stella, En Kongelig Affære – Caroline Matilde og hendes søskende, 2007 (original engelsk udgave 2006)
Henvisninger
- ^ Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach på gravsted.dk
- ^ Ellen B. Danstrup – Christian 6., Sophie Magdalene og Norgesrejsen 1733, 1989, s. 12.
- ^ a b Signe Prytz – Sorgenfri Slot, 1979, s. 31.
- ^ a b c Signe Prytz – Sorgenfri Slot, 1979.
- ^ Overhofmarskallatet: Dagjournaler, 14. jan. forskellige år; Biehl 1901, s. 6-7.
- ^ a b Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008.
- ^ Ulrik Langen – Den Afmægtige, 2008, s. 210 f..
- ^ Joh. Nordahl-Olsen: Ludvig Holberg i Bergen (s. 17-18), John Griegs forlag, Bergen 1905.
- ^ Langer, Jerk W., Kongehusets sygdomme – fra Gorm den Gamle til dronning Margrethe, 1997.
Eksterne henvisninger
| Foregående: | Dronning af Danmark | Efterfølgende: |
| Anna Sophie Reventlow | Louise af Storbritannien |