Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach, Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greveinde udi Oldenburg og Delmenhorst

Sophie Magdalene af Brandenburg-Kulmbach (28. november 1700 - 27. maj 1770^[1]) var dronning til Christian 6. og datter af markgreve Christian Heinrich af Brandenburg-Kulmbach.

De blev gift 7. august 1721, mens Christian stadig var kronprins. Brylluppet stod på slottet Pretzsch i Sachsen. Den 6. august 1746 døde kongen, hvorefter Sophie Magdalene overlevede ham som enkedronning i 24 år.

Dronningen, der var meget religiøs og stærkt påvirket af pietismen, oprettede i 1737 Vallø Kloster. Dronningen stammede fra et fattigt tysk fyrstehus, og fik under sin regeringstid flere af sine slægtninge til Danmark. således blev hendes søster, enkefyrstinde Sophie Caroline af Ostfriesland indsat som leder af Vallø Kloster. Også Sophie Magdalenes moder kom til Danmark, den gamle markgrevinde, Sofie Kristiane af Kulmbach, blev indlogeret på Sorgenfri Slot. Ironisk nok, kongeparrets pietisme taget i betragtning, elskede de pragt og luksus. Solkongen, Ludvig 14. af Frankrig var stadigvæk datidens store fyrstelige forbillede, således også i Danmark. Der har været gisninger om, hvorvidt den unge, fattige Sophie Magdalene kom til Danmark i 1721 som kronprinsesse, og så hvorledes kongen, Frederik 4., overøste sin daværende dronning, Anna Sophie Reventlow, som han, under stor tumult og almen foragt, havde giftet sig med i april samme år, med juveler og andre ekstravagante gaver, og dermed lade sig inspirerer til et liv i luksus. Da Frederik 4. dør i 1730, skal Christian 6. og Sophie Magdalene krones. Den kommende dronning har i forvejen fået gjort en ny krone, da hun konserkvent nægtede at bære den samme som enkedronnning Anna Sophie havde båret. Det er Sophie Magdalenes krone der i dag opbevares på Rosenborg Slot, og langt de fleste kronjuveler er, eller består af dele af, hendes samling, som hun sikrede evig dansk eje gennem sit testamente. Blandt historikere er det alment accepteret, at dronning Sophie Magdalene er danmarkshistoriens mest upopulære dronning, og gemalen, Christian 6., den mest kedelige monark. De var begge så menneskesky, at de lod sig transporterer igennem byen i karet med tildækkede vinduer, og lod sig kun yderst sjældent se offentligt. De levede et tilbagetrukket liv i ophøjet luksus.

Hun stod for opførelsen af Hirschholm Slot (i det nuværende Hørsholm). På det tilhørende gods gjorde hun bønderne til selvejere, og hun var dermed en af initiativtagerne til de senere landboreformer i Danmark. Kongeparret var meget byggelystne, og lod flere slotte opfører, bl.a. Christiansborg, som erstatning for det mildest talt forældede Københavns Slot, Eremitagen, og Sophienberg Slot.

[redigér] Sophie Magdalenes titler

1700-1721 - Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach

1721-1730 - Kronprinsesse af Danmark-Norge

1730-1746 - Af Guds Nåde Dronning af Danmark og Norge, de Venders og Gothers, hertuginde udi Slesvig, Holsten, Stormarn og Ditmarsken, greveinde i Oldenburg og Delmenhorst

1746-1770 - Enkedronning af Danmark

[redigér] Dronningens helbred

Sophie Magdalene led livet igennem af hovedpine, tandsmerter, ondt i ørerne, svimmelhed og 'hjerteangst'. Da dronningen aldrig var rigtig syg, og sin tid taget i betragtning, blev ganske gammel, hun døde som næsten 70 årig, tillægger nutidige historikere hende hypokondriske tendenser, kongen ligeså.

Hun er gravsat i Frederik 5.s kapel i Roskilde Domkirke.