Stabbursdalen nationalpark

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Sjunkhatten nationalpark
Sjunkhatten nationalpark - Kort over nationalparker i Nord-Norge.  Denne er nr 26 på kortet
Kort over nationalparker i Nord-Norge. Denne er nr 26 på kortet
Ligger i Norge
Område Finnmark
Nærmeste by Lakselv
Areal 747 km²
Oprettet 1970 udvidet 2002
Stabbursfossen i Stabburselven
Stabburselven
Her findes op til 500 år gamle fyrretræer.
Hængebro over en af bifloderne til Stabburselven.

Koordinater: 70° 00′ N, 24° 23′ Ø Stabbursdalen nationalpark er en nationalpark som ligger langs Stabburselven i et varieret skov-, flod- og viddeområde i Stabbursdalen i Finnmark fylke i Norge. Parken blev oprettet i 1970, for at bevare et stort naturområde nærmest fri for tekniske indgreb, for at sikre biologisk mangfoldighed med økosystemer, arter og bestande. I dette indgår blandt andet at bevare en del af verdens nordligste fyrreskov, en varieret floddal og de karakteristiske gáisáene, samt geologiske forekomster og kulturminder. [1] Nationalparken dækker, efter en udvidelse i 2002, et område på 747 km2.

Nationalparken ligger i kommunerne Porsanger og Kvalsund, og den grænser op til Stabbursdalen landskapsvernområde. Stabbursnes naturreservat ligger i nærheden.

Geografi, landskab, geologi[redigér | redigér wikikode]

Nationalparken har en meget interessant kvartærgeologi som viser indlandsisens bevægelser og arbejde under sidste istid. Stabburselven blev i sin tid skabt af smeltevand fra isbræer fra sidste istid. Den nedre del a dalen er et plateau som ligger 60 – 70 moh. Under nedsmeltningen af indlandsisen over Skandinavien blev store masser af sand og grus forflyttet med floder af smeltevand. Efter istiden lå landet meget lavere, og gennem nogle tusind år har det igen hævet sig så der bliver et sådant karakteristisk plateau. Karakteristisk er også de runde bjergformationer "gaissene" som er formet under indlandsisen tilbagetrækning.

Stabburselven løber gennem Stabbursdalen; den er godt 60 km lang og få større flodsystemer i Norge har et så uberørt præg som denne. Floden har atlanterhavslaks, fjeldørred, havørred, brun ørred og gedde, og den er kendt for sine mange fiskepladser. Indenfor fyrreskoven snævrer dalen sig sammen til et kløft med vandfald. Her er der mange stryg og store blankskurede overløb fra den gang floden modtog smeltevand fra hele indre Finnmark.

Flora og fauna[redigér | redigér wikikode]

Nationalparken har verdens nordligste fyrreskov og blev først og fremmest oprettet for at tage vare på denne , områdets øvrige flora, og mange af Finnmarks karakteristiske landskabsformer: karrige højfjeld (Gaissa), åbne vidder, trange floddale, fjeldbirkeskov og fyrremoser.

Fyrren bredte sig over store områder for 7500-5000 år siden, i overgangen mellem ældre og yngre stenalder. Det kom som et resultat av bl.a. en klimaforandring. Den årlige gennemsnitstemperatur øgede med 2 – 3˚C. Omkring 450 f.Kr. sank temperaturen til omtrent dagens niveau, og skoven trak sig igen tilbage. Efterhånden var den kun tilbage finne i de indre dele af fylket og inderst i Altafjorden og Porsangerfjorden. At skoven blev tilbage i Stabbursdalen, kan nok forklares med dalstrøgets topografi. Porsangerfjorden ligger ret nord – syd, og Stabbursdalen næsten vinkelret på, skærmet mod den kalde vind fra havet af bjerge i nord. Skoven ligger omkring et vådområde, Lompola, hvor floden er stilleflydende og danner en serie af krogede søer. De frodige vådområder står i stærk kontrast til de ellers karrige fjeldområder omkring.

Området har et rigt fugleliv, blandt andet yngler Hvinand og Stor Skallesluger. Kvækerfinken er typisk, ligesom Dværgværling som har sin hovedudbredelse i Sibirien. Fiskeørn og dværgfalk er almindelige, og verdens nordligste bestand af Tjur findes i parken. Elg, tamren og jærv er almindelige. Stabbursdalen er nordligste leveområde for flere dyre- og fuglearter.

Kulturminder[redigér | redigér wikikode]

Fangstgrave er spor efter ældre tiders vildrenfangst, som i 1600-tallet blev afløst af tamrendrift. Renen har i dag vår-, sommer- og efterårsgræsning i området. I samernes før-kristne religion havde landskabet en central plads i det religiøse liv. Enkelte bjerge, søer og offerstene blevet anset som hellige. Stabbursdalen har været en vigtig del af næringsgrundlaget for den kystsamiske befolkning. Her er lange traditioner for jagt og fiskeri. Starbelterne i Lompola blev før i tiden slået til vinterfder, og tømmer til båd- og husbygning hentede lokalbefolkningen fra Stabbursdalen ved at flåde tømmer ned af Stabburselven. Den forsigtige brug har kun sat små spor i landskabet.

Forvaltning og brug af området[redigér | redigér wikikode]

Stabburselven er en av de 10 vigtigste lakseelve i Finnmark.

Eksterne kilder og henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur
Nettet

Nationalparker i Norge

Blåfjella-Skjækerfjella | Breheimen | Børgefjell | Dovre | Dovrefjell-Sunndalsfjella | Femundsmarka | Folgefonna | Forollhogna | Fulufjellet | Gressåsmoen | Gutulia | Hallingskarvet | Hardangervidda | Jostedalsbreen | Jotunheimen | Junkerdal | Langsua | Lierne | Lomsdal-Visten | Møysalen | Ormtjernkampen | Rago | Reinheimen | Reisa | Rohkunborri | Rondane | Saltfjellet-Svartisen | Seiland | Sjunkhatten | Skarvan og Roltdalen | Stabbursdalen | Varangerhalvøya | Ytre Hvaler | Anárjohka | Øvre Dividal | Øvre Pasvik | Ånderdalen |
Svalbard: Forlandet | Indre Wijdefjorden | Nordenskiöld Land | Nordre Isfjorden | Nordvest-Spitsbergen | Sassen-Bünsow Land | Sør-Spitsbergen