Elg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
  Elg ?
Elg i Algonquin Provincial Park, Ontario i Canada.Foto: Dirk Bauernfeind, juni 2005
Bevaringsstatus
Videnskabelig klassifikation
Rige: Animalia (Dyr)
Række: Chordata (Chordater)
Klasse: Mammalia (Pattedyr)
Orden: Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie: Cervidae (Hjorte)
Slægt: Alces
Art: alces
Videnskabeligt artsnavn
Alces alces
Linnaeus 1758
Elgens udbredelse
Elgens udbredelse

Elgen eller elsdyret er en stor hjort (Alces alces). Den forbindes først og fremmest med Sverige, hvor man har rundt regnet 250.000 af slagsen. Et af de store elg-områder er i Småland mellem Ljungby, Markaryd og Älmhult.

Højde og vægt[redigér | redigér wikikode]

Elgen kan veje 500-700 kg (hvilket giver ca. 250 kg kød pr. slagtet dyr), og den kan blive omkring tre meter lang med en højde på godt to meter høj over skuldrene, hvilket er meget mere end selv en stor hest. Til trods for denne størrelse, er elgen en god svømmer. Det skyldes, at dens pels består af hule hår, der giver den en stor statisk opdrift. Og så er den i øvrigt god til at dykke 5-6 meter ned i søerne, hvor den kan finde sin føde.

Føde[redigér | redigér wikikode]

Elgen har svært ved at hente føde på jorden, da dens hals er alt for kort til dette. Den må skræve for at nå ned til jorden. Derfor spiser den ofte blade fra træerne. Dette kan man se i skovene hvor den færdes: I en højde af to meter over jorden, kan der været gnavet en krans rundt om træerne, en såkaldt elgkrans. Den kan spise op til 10 kg kviste om dagen, for at stille sulten.

Livscyklus[redigér | redigér wikikode]

Elgen er i brunst fra september til november. I den periode skraber elgtyren furer i jorden, som den urinerer i, hvorefter den vælter sig rundt i sølet. Efter således at have gjort sig lækker, finder den en elgko, som den besvangrer. Koen er drægtig i 8 måneder, og føder 1-2 unger.

Elgen bliver i gennemsnit mellem 8 og 25 år.

Forskere har fundet ud af at mange drægtige elgkøer fra Yellowstone National Park søger tættere mod menneskehabitater for at undgå bjørne.[1]

Elge i Danmark[redigér | redigér wikikode]

I Danmark lever der ingen vilde elge; man mener at de forsvandt i den yngre stenalder. I 1999 kom der dog en over Øresund, og levede fredeligt i Nordsjælland et halvt års tid, indtil den blev dræbt i sammenstødet med et tog.

Tilbage i 1933 var der en elg i Gribskov, hvor den levede til sin død 18 år senere, i 1951. Og i 1956 svømmede en ung elgtyr ud fra Helsingborg mod Danmark. Da den var nået halvvejs, blev den træt, og svømmede tilbage til Helsingborg, hvor den kom på det stedlige dyrehospital.

Elgjagt i Sverige[redigér | redigér wikikode]

Jagtsæsonen starter den anden mandag i oktober, og hvert område har sin kvote af elge, der må skydes. Man nedlægger knap 100.000 elge om året. I 1994 blev det til 94.000, mens man i 1982 nedlagde 174.741. Nord for Vänern og Vättern går elgjagten dog ind allerede den første mandag i september.

Elgen i andre lande[redigér | redigér wikikode]

6000 år gamle helleristninger af elg ved Møllerstufossen i Oppland i Norge.

Elgen findes afbildet på flere tusind år gamle spanske hulemalerier, og på skandinaviske helleristninger.

Den er udbredt i Sverige, Norge og Finland, de baltiske stater, samt det nordlige og mellemste Rusland, gennem Sibirien og helt ud til Stillehavet. Den er udbredt i Canada og Alaska og et stykke ned i USA til Rocky Mountains.

Eksterne kilder/henvisninger[redigér | redigér wikikode]

  1. 9 October 2007, BBC News: How mother moose outwits the bear Citat: "..."The study's results indicate that moose and other prey species find humans more benign and hence move to humans for safety, whereas predators do not because we humans tend to be less kind to predators," he explained..."