Porsanger

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg

Koordinater: 70° 3′ 22″ N, 24° 58′ 33″ Ø

Porsanger
Våben Kort
Porsangers kommunevåben Porsangers beliggenhed
Fakta om Porsanger
Kommunenummer: 2020
Fylke: Finnmark
Kommunesæde: Lakselv
Areal: 4.873 km²
Indbyggere: 4.141 (2007)
Politik
Borgmester: Bjørn Søderholm
Sprog: Bokmål
Websted: www.Porsanger.kommune.no
Befolkningsudvikling 1951-2010Kilde: SSB
Befolkningsutvikling kommune 2020.svg
Commons-logo.svg Porsanger på Commons

Porsanger kommune (nordsamisk Porsáŋggu gielda, kvensk Porsangin komuuni) ligger i Finnmark fylke i Norge. Den grænser i nordvest til Kvalsund og Måsøy, nord til Nordkapp, i øst til Lebesby, i syd til Karasjok, og i vest til Alta. Porsanger er Norges tredje største kommune i areal.

Største by og kommunesenter er Lakselv, som ligger inderst i fjorden Porsangen, eller Porsangerfjorden. På vestiden af fjorden ligger Indre Billefjord, Kistrand, Olderfjord/Russenes. På østiden af fjorden ligger Børselv. I indlandet, langs E6 mod nabokommunen Karasjok ligger Porsangmoen, med Garnisonen i Porsanger.

Porsanger kommune hed Kistrand helt til årsskiftet 1963 – 64. I 1800-tallet udgjorde Porsanger sammen med Kjelvik (Nordkapp), Karasjok og Kautokeino en kommune med navn Kistrand. I 1851 blev Kautokeino, i 1861 Kjelvik og i 1873 Karasjok udskilt som selvstændige kommuner.

Porsanger er den eneste officielt definerede tresproglige og trekulturelle kommune i Norge, med samisk, kvensk og norsk som officielle sprog. Kommunen hører til forvaltningsområdet for samisk sprog.

Erhvervslivet i Porsanger er præget af en stor andel af beskæftigede i den offentlige sektor (46 %), hvor forsvaret bidrager væsentlig, og mange beskæftigede indenfor handel og service. Primærerhvervene (5 %) og bjergværk og industri (2 %) beskæftiger en begrænset del af del af kommunens erhvervsaktive. Antal enheder af landbrug og fiskeri er væsentlig reduceret i løbet af de sidste 10 år. [1]

I Lakselv har Finnmarkseiendommen (FeFo) hovedkontor. FeFo forvalter 96 % av arealet i Finnmark.

Lokalaviser er Finnmark Dagblad og Ságat.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Porsanger kommune omkranser Porsangerfjorden, som er Norges fjerde længste med sine 123 km. Store Tamsøy yderst i fjorden og Reinøya syd for Børselv er de to største øer i Porsangerfjorden. Videre indoverligger et mylder af små øer, holme og skær i et område med rigt fugleliv, i det som bliver kaldt verdens nordligste skærgård. I Porsanger findes også hundredvis af søer som hovedsagelig indeholder ørred og røje.

Porsanger kommune har 3 store lakseelve, Stabburselva, Lakselva og Børselva. Stabburselva ligger omkranset af verdens nordligste fyrreskov i Stabbursdalen nationalpark.

På vestsiden af fjorden ligger Stabbursdalen nationalpark. Stabbursnes Naturreservat har et af Nordens største trækfuglområder med mange sjældne fuglearter. Reinøya Naturreservat er beskyttet for sin specielle flora og geologiske formationer. Skoganvarre Naturreservat har sin gamle fyrreskov. Børselvosen og Viekker naturreservat er beskyttet for sit unikke moseområde.

Strandlinjerne, med mærker efter bølgeslag, det såkaldte ydre Porsangertrin, opstod da isen begyndte at trække sig tilbage for ca 9.800 år siden. Der er få steder man kan se landhævningen så tydeligt som ved Roddines. Denne seværdighed er i dag værnet.

En anden kendt turistattraktion er Trollholmsund med «troldeformationer» i dolomit.

Det højeste fjeld er Čohkarášša med 1.139 moh. Særegent for Porsanger er kommunens mange gaissaer. Porsanger har mange fjeldtoppe på over 1000 meter.

Dalbundene i er hovedsagelig sedimentære aflejringer fra elvene og spredte morænemasser fra istiden. Bjerggrunden består hovedsagelig af gneis, kvartsit, skifer, metabasalt og dolomit. Porsangerdolomitten i Finnmark er en meget stor ressource, men kvaliteten er for dårlig til at udvindes til industrien . I grundfjeldet er der fundet guld, platin, palladium, kobber og nikkel. [2]

Historie[redigér | redigér wikikode]

De ældste spor efter mennesker finder man fra 8000 f.Kr. Dette er i perioden ældre stenalder, også kaldt komsakulturen (9000 – 4000 år f.kr.). Der er fundet 10 "komsabopladser" langs Porsangerfjorden. Arkæologene har af forskellige årsager været tilbageholdne med at knytte stenaldersamfundene i Finnmark til samisk etnisitet. Fundmateriale fra omkring Kristi fødsel og tidligere, kan alligevel med stor grad af sikkerhed siges at være af samisk oprindelse. [3]

Samerne drev jagt, fiskeri og handel. Det arkæologiske fundmateriale fra samisk jernalder, fra år 0 til 1600 e.Kr, peger i retning af at samerne hovedsagelig var en fangerkultur.

Porsanger var rigt på ressourcer. Det var rige græsninger for rensdyrene på fjeldmarken og i dalene. Der var også mængder af rype. I Stabbursdalen og øverst i Lakselvdalen fandtes tømmer til både . På øerne, især på Store Tamsøy, var der store mængder multebær, æg og dun. I elvene og søerne var der rigelig med fisk som laks, ørred og røje. Porsangersamenes flytninger baserede sig på at de om våren fulgte fjordtorsken udover mod kysten, hvor de samtidig kunne udnytte den torsken som vandrede ind mod land fra Barentshavet. I Porsangerfjorden var specielt sæl og marsvin vigtige jagtobjekter. Pomorhandelen fra 1740-1917, var af stor betydning for fosyninger af blandt andet mel til vinteren for befolkningen. Melet blev byttet mod fisk, særlig Sej.

Tre stammer møtes[redigér | redigér wikikode]

Frem til 1750 var området næsten udelukkende et samisk område. Enkelte samiske navne, som f.eks Máhkarávju (Magerøya), kan stamme fra urnordisk, det vil sige fra tiden før ca. år 700.

Den kvenske befolkningen kom til Porsangerfjorden hovedsagelig fra Tornedalen i Sverige i 1750-tallet og frem til begyndelsen af 1800-tallet, selv om der i området har været bosat kvener også før 1700-tallet. Specielt enlige kvenske mænd bosatte sig i området efter at de havde giftet sig med samiske piger. Giftemål over landegrænser har vært almindelige på Nordkalotten. Tilflytterne i 1700-tallet var nybyggere som bosatte sig i området for at dyrke jord. Nogle indvandrere kan betragtes som flygtninge fra krig og sult.

I sprog og skikke holdt kvenerne sig meget til søsamerne. De kvenske tilflyttere fik indpas i de samiske brugs- og ressourceområder gennem giftemål, og ved at fremstå med en tilnærmet søsamisk kulturel profil. En af grundene til at kvenerne blev ønsket velkommen, var at de ikke slog sig sammen med nordmændene, men i samiske miljøer hvor folk betalte skat til kongen. Dette var Finneskatten, som indflyttede nordmænd blev fritaget fra.[3]

Porsanger har hovedsagelig været en kvensk og samisk kommune, selv om den samiske befolkning har været i flertal helt fra gamle tider. alligevel var disse befolkninger bosat i hver sine områder. Vestlige dele af Porsanger har vært præget af samisk kultur og sprog, mens Ydre Billefjord og Børselv har været kvenske bygder. Folketællingen fra 1865 fortæller at i Børselv boedde 152 kvener, 18 samer og 2 nordmænd, mens i Lakselv boede 165 kvener, 38 samer og 8 nordmænd. Af hele kommunens 1048 indbyggerne var 37,4 % kvener.

I de første tiår af 1900-tallet begyndte den norske befolkning at vokse i kommunen. Hovedårsagen til dette er at flere af kvensk- og samisk afstamning begyndte at beskrive sig som norske. For det andet manglede bygden embedsmænd, lærere, præster, læger, handelsmænd, vejopsyn, skovsopsyn og lignende stillinger i kommunen, og med få undtagelser var disse nordmænd. Dermed udgjorde de også den største indflytning i kommunen. Folketællingen i 1930 fortæller at i Porsanger var 42,5 % samer, 31,5 % kvener og 26,0 % nordmænd.[4]

Den anden verdenskrig fik voldsomme indvirkninger på kommunen og dens indbyggere. I krigsårene i var der næsten 70 000 mand i Porsanger. Dette var både tyske soldater og russiske krigsfanger. I løbet af krigen byggede tyskerne store fæstningsværker. De anlagde også flyvepladsen som ligger der i dag. Ifølge historikeren Arvid Petterson ødelage den anden verdenskrig næsten hele bebyggelsen i Porsangerområdet i og mange i kommunen mistede livet under krigen.

Kultur[redigér | redigér wikikode]

  • Porsanger kommune har et stort og bredt aktivitetstilbud for sine indbyggere. Der er omkrig 150 aktive hold og foreninger i kommunen. Tilbuddet strækker sig fra musik og teater til sport og spil.
  • I Børselv i Porsanger er der bygget et kvensk sprog og kulturcenter: Kventunet. Bygningen blev færdig i 2005 og det blev åbnet 2006. Kventunet ændrede navn til Kainun institutti – Kvensk institutt i 2006 og skal rette søgelyset mod det kvenske sprog.
  • Storhallmessen er en populær handelsmesse med flere tusind besøgende. Messen arrangeres i Storhallen weekenden før 17. maj hvert år, og kan tilbyde besøgende alt fra tøj, husflidsprodukter til biler.
  • Midnattsrocken er en stor festival som arrangeres på Brennelvneset i juli måned. Her kommer lokale musikere og kendte nationale og internationale stjerner.

[5]

Kendte personer fra Porsanger[redigér | redigér wikikode]

Referanse[redigér | redigér wikikode]

Eksterne henvisninger[redigér | redigér wikikode]

Litteratur[redigér | redigér wikikode]

Hanssen, Einar Richter: Porsanger bygdebok – Bind 1 – Småfolk og drivkrefter
Arvid Petterson: Porsanger bygdebok – Bind 2 – Småfolk og drivkrefter

Norge Kommuner i Finnmark Fylke, Norge

Alta | Berlevåg | Båtsfjord | Gamvik | Hammerfest | Hasvik | Karasjok | Kautokeino | Kvalsund | Lebesby | Loppa | Måsøy | Nesseby | Nordkap | Porsanger | Sør-Varanger | Tana | Vadsø | Vardø