Statesville (North Carolina)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Kort over Iredell County med angivelser af byer og bebebyggelser. Statesville ligger midt i amtet.

Statesville er amtshovedstad for Iredell County[1] i staten North Carolina i USA.

Geografi[redigér | redigér wikikode]

Byen ligger i de østligste udløbere af Blue Ridge Mountains i 280 meters højde over havet, lige syd for motorvejskrydset mellem Interstate Highway 40 og Interstate Highway 77. U.S. Highway 70 møder I-77 i selve byen. Byen har et samlet areal på 53,4 km².

Historie[redigér | redigér wikikode]

De første hvide kom til området fra Pennsylvania omkring 1753. På det tidspunkt var området beboet af oprindelige amerikanere af catawba-stammen. Den første hvide bebyggelse blev kaldt Fourth Creek Congregation, efter den bæk, som var den fjerde vest for bebyggelsen Salisbury, og som gav ferskvand til nybyggerne.

I 1755 gav koloniens[2] guvernør, Arthur Dobbs tilladelse til opførelsen af et fort. Dette blev bygget ca 4-5 km nord for bebyggelsen, og resterne af fortet findes stadig nordvest for byen. Fortet blev brugt i forsvaret at det britiske Nordamerikas vestlige grænse under den franske og indianske krig fra dets opførelse i 1755 til krigen sluttede i 1763.

Bebyggelsen lå dengang i Rowan County, men i 1788, efter den amerikanske uafhængighedskrig, besluttede delstatsregeringen i North Carolina at opdele Rowan County, og Iredell County blev dannet ud fra den vestlige del af Rowan County. Det nye county fik sit navn fra James Iredell (der senere skulle blive dommer i USA's første højesteret), som boede i North Carolina og som havde været en af fortalerne for USA's løsrivelse fra England. Et år efter dannelsen af amtet, skulle man fastlægge et amtssæde, og man valgte Fourth Creek Congregation, som efterhånden blev kendt som Statesville.

I 1833 begyndte man at anlægge en jernbane, som skulle forbinde denne del af North Carolina med resten af staten. I midten af 1850'erne voksede byen kraftigt og Statesville blev foregangsby for North Carolinas produktion af tobak og tobaksprodukter. Desuden blev der produceret whiskey, og urter og rodfrugter var andre vigtige produkter.

Da nordstatstropper mod slutningen af den amerikanske borgerkrig erobrede North Carolinas hovedstad, Raleigh i april 1865 flyttede guvernøren, Zebulon Vance, hovedstaden til Statesville, som derefter var North Carolinas hovedstad i ca. en måned indtil hovedstaden blev flyttet tilbage til Raleigh, da North Carolina kapitulerede. Huset, som Vance boede i i denne måned, kaldes stadig Vance House. I 1867 og 1868 var byen skueplads for retssagen mod Tom Dooley, og den 1. maj 1868 blev han hængt for mordet på Laura Foster på en mark ved siden af den daværende jernbanestation.

Befolkning[redigér | redigér wikikode]

Ved folketællingen i 2000 havde byen 23.320 indbyggere, hvoraf 60 % var hvide og 32 % af afrikansk oprindelse.

24 % af befolkningen var under 18, mens 17 % var over 65.

Noter[redigér | redigér wikikode]

  1. Find a Country
  2. North Carolina var stadig en engelsk koloni

Eksterne links[redigér | redigér wikikode]