Højesteret

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Disambig bordered fade.svg For alternative betydninger, se Højesteret (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Højesteret)
DanmarksDomstole.png

Denne artikel handler om:
Danmarks Domstole
Administration
De almindelige domstole
Specielle domstole
se • diskutér • ret
Danmark
National Coat of arms of Denmark.svg

Denne artikel er en del af:
Politik og regering i
Danmark
Andre lande • Politik
se • diskutér • ret
Appelmuligheder ved de danske domstole

Højesteret er Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans. Den er beliggende på Christiansborg Slot i København og hører sager fra det danske riges tre geografisk afgrænsede retssystemer: Danmark, Færøerne og Grønland.

Eftersom retten er en appelinstans behandler den normalt kun domme og kendelser, som er afsagt af en landsret eller Sø- og Handelsretten. Er en forening imidlertid blevet tvangsopløst ved lov, garanterer Grundloven, at tvangsopløsningen kan prøves direkte af Højesteret. Hvis en sag er begyndt i en byret og efterfølgende appelleret og afgjort i en landsret, kan afgørelsen ikke appelleres til Højesteret, med mindre den appellerende søger om og efterfølgende modtager en tredjeinstansbevilling. Tredjeinstansbevillinger gives ikke af Højesteret selv, men af et det uafhængige organ Procesbevillingsnævnet ud fra en vurdering af sagens principielle betydning. Fra den 1. januar 2010 vil Grønlands Landsrets afgørelser med Procesbevillingsnævnets tilladelse kunne henvises direkte til Højesteret, hvor de før kunne henvises til Østre Landsret.

I lighed med de øvrige almindelige domstole, hører Højesteret både civile og straffesager. I straffesager kan Højesteret dog ikke tage stilling til bedømmelsen af beviserne i sagen, men kan alene tage stilling til sagsbehandling (formalitetsfejl), strafudmålingen og anvendelsen af lovgivningen.

Indholdsfortegnelse

Historie og bygning [redigér]

Højesteret blev oprettet af Frederik 3. i 1661. Den har fra siden sin oprettelse været beliggende på de forskellige slotte, der har ligget på Slotsholmen i København: Københavns Slot og det første, andet og tredje Christiansborg Slot. Dens nuværende lokaliteter er opført af Thorvald Jørgensen med genbrug af bygningsdele fra det andet Christiansborg. Højesteret har sin hovedindgang i Prins Jørgens Gård, og her har man genbrugt indgangspartiet fra Kongeporten på det tidligere slot, som dog nu er blevet løftet op til en placering for enden af indgangstrappen.

Dommere [redigér]

I dag er der 19 højesteretsdommere, hvoraf én besidder posten som præsident for Højesteret (i øjeblikket Børge Dahl). Danmark har også udsendt en højesteretsdommer, der dømmer i den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (i øjeblikket Peer Lorenzen). Herudover sidder højesteretsdommer Lars Bay Larsen som den danske dommer ved EU-Domstolen

Præsidenter [redigér]

Denne liste er ufuldstændig; hjælp gerne med at udfylde den.

I perioden 1674-1758 fandtes der både en "øverste tilforordnede" og en justitiarius for Højesteret. Rigskansleren i Danske Kancelli var født "øverste tilforordnede" indtil 1730, hvorefter kanslerembedet stod ubesat. Embedet som justitiarius blev indført 1674, og i 1919 blev titlen ændret til præsident.

Øverste tilforordnede [redigér]

Justitiarii, siden 1919 benævnt præsidenter [redigér]

Se også [redigér]

Litteratur [redigér]

Ekstern henvisning [redigér]

Højesterets officielle hjemmeside

Koordinater: 55° 40′ 35,05″ N, 12° 34′ 43,09″ Ø

Hentet fra "http://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Højesteret&oldid=6894116"