Narkotikum
For alternative betydninger, se Stof.
Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet. Det er hovedsagelig stoffer, som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng, hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.
Narkotika inddeles populært i psykedeliske stoffer som LSD og meskalin (hallucinogener), euforiserende stoffer som kokain, bedøvende stoffer som morfin og heroin samt centralstimulerende stoffer som amfetamin og designerdrugs såsom ecstacy.
Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed hvis de indtages regelmæssigt i en længere periode. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning. Det er blandt andet tilfældet ved alkohol.
Narkotika [redigér]
- 2C-B
- Amfetamin
- Dietylæter/æter
- DMT
- DOM
- Fantasy (GHB)
- Heroin
- Krokodil
- Ketogan
- Khat
- Ketamin
- Kokain
- LSD
- LSA
- MDA
- MDMA
- Meskalin
- Metadon
- Opium
- PCP
- Psilocybin
- Hash/pot
Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer [redigér]
- Alkohol
- Amylnitrat
- Anæstesigas
- Benzodiazepin
- Efedrin
- Petroleum
- Koffein
- Dinitrogenoxid
- Lightergas
- Nikotin
- Toluen
