Szlachta
Szlachta (polsk: szlachta dansk: ~adel) var en privilegeret klasse i Kongeriget Polen. Den fik betydelige institutionelle privilegier under Kasimir 3. af Polens regeringstid (1333-1370)[1]. I 1413, efter en række personalunioner mellem Storfyrstendømmet Litauen og Kongeriget Polen, tilsluttede den eksisterende litauisk adel formelt klassen[1]. Da den polsk-litauiske realunion (1569-1795) udviklede sig, voksede antallet szlachta til at omfatte adel fra Preussen og de rutheniske lande.
Adelen udgjorde 10-15 procent af Polens samlede befolkningen inden landets deling i 1795. I visse regioner Masovien udgjorde adelen op mod 30 procent af befolkingen. Til sammenligning udgjorde adelen 1 procent af den samelede befolkning i lande som Frankrig og England, mens andelen af adelige udgjorde 3 procent af henholdsvis Spaniens og 5-8 procent af Ungarns befolkning – hvilket var den højeste andel af adelige i Europa næstefter Polen.
Oprindelsen af szlachta er uklare, og har været genstand for en bred vifte af teorier[1]. Dens medlemmer var traditionelt ejere af jordejendom, ofte i form af godser (polsk: folwark litauisk: palivarkas). Gennem forhandlinger skaffede adelen sig betydelige og stigende politiske privilegier indtil slutningen af det 1700-tallet.
Under delingen af den polsk-litauiske realunion 1772, 1793 og 1795, mistede medlemmerne deres privilegier. Indtil 1918 blev den juridiske status af adelen derefter afhængig politikken i Kongeriget Preussen, det Russiske Kejserrige og De Habsburgske Arvelande (Østrig). Privilegier blev afskaffet ved lov i marts forfatningen 1921 for den Anden polske republik.
Kilder [redigér]
- ↑ 1,0 1,1 1,2 Davies, Norman (1982). God's Playground: A History of Poland; Volume I: The Origins to 1795. Columbia University Press. pp. 161–163. ISBN 9780231053518. http://books.google.com/?id=07vm4vmWPqsC&pg=PA161&dq=szlachta+davies+clouded+mystery&cd=1#v=onepage&q. Hentet 2010-09-22.
