Tarmslyng

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Tarmslyng
Klassifikation
SKS DK56
ICD-10 K56

Tarmslyng (lat.: ileus) opdeles i mekanisk og paralytisk ileus. Begge former for tarmslyng medfører ophørt passage af tarmindholdet.

Mekanisk ileus kan bl.a. skyldes

  • sammenvoksning af tarmslynger, hvorved hulrummet i tarmen indsnævres pga. træk eller skub fra de øvrige tarmslynger. Dette kan forårsages af tidligere operation eller betændelse med abnorm opheling af bindevævet i bughulen,
  • brok, hvor et tarmstykke har gennembrudt bugvæggen og derved bliver klemt sammen i hullet i bugvæggen,
  • tumorer, der hindrer tarmpassagen,
  • drejning af et stykke tarm rundt om en struktur i bughulen (f.eks. sig selv eller tarmkrøset) – dette kaldes volvulus,
  • en stor galdesten eller andet, der udfylder hulrummet i tarmen.


Paralytisk ileus defineres som tarmslyng, hvor der ikke foreligger en mekanisk forhindring af tarmpassagen som ovenfor. Paralytisk ileus kan bl.a. skyldes


Mekanismen ved paralytisk ileus er ikke helt klarlagt, men man mener, at det skyldes fejl i samspillet mellem tarmens nervesystem og de cirkulerende hormoner i blodet.

Referencer[redigér | redigér wikikode]

  • Baandrup, Ulrik (red.). Klinisk patologi (1. udgave, 2002). FADL's Forlag Aktieselskab. ISBN 87-7749-310-9.