Tarmslyng

Tarmslyng Klassifikation
SKS	DK56
ICD-10	K56

Tarmslyng (lat.: ileus) opdeles i mekanisk og paralytisk ileus. Begge former for tarmslyng medfører ophørt passage af tarmindholdet.

Mekanisk ileus kan bl.a. skyldes

• sammenvoksning af tarmslynger, hvorved hulrummet i tarmen indsnævres pga. træk eller skub fra de øvrige tarmslynger. Dette kan forårsages af tidligere operation eller betændelse med abnorm opheling af bindevævet i bughulen,
• brok, hvor et tarmstykke har gennembrudt bugvæggen og derved bliver klemt sammen i hullet i bugvæggen,
• tumorer, der hindrer tarmpassagen,
• drejning af et stykke tarm rundt om en struktur i bughulen (f.eks. sig selv eller tarmkrøset) – dette kaldes volvulus,
• en stor galdesten eller andet, der udfylder hulrummet i tarmen.

Paralytisk ileus defineres som tarmslyng, hvor der ikke foreligger en mekanisk forhindring af tarmpassagen som ovenfor. Paralytisk ileus kan bl.a. skyldes

• betændelsestilstande i bughulen,
• bakteriel infektion i bughinden,
• blindtarmsbetændelse,
• perforeret mavesår,
• akut betændelse i bugspytkirtlen,
• tumorer,
• ophørt blodforsyning til tarmen,
• sten i urinlederen.

Mekanismen ved paralytisk ileus er ikke helt klarlagt, men man mener, at det skyldes fejl i samspillet mellem tarmens nervesystem og de cirkulerende hormoner i blodet.

Referencer

• Baandrup, Ulrik (red.). Klinisk patologi (1. udgave, 2002). FADL's Forlag Aktieselskab. ISBN 87-7749-310-9.