Tjenestemand

En tjenestemand er en medarbejder i stat, region eller kommune, hvis ansættelsesvilkår i udgangspunktet indebærer, at vedkommende ikke kan afskediges før pensionering, med mindre det skyldes alder, svagelighed, stillingens nedlæggelse eller åremålsansættelsens udløb. Tjenestemandsansatte har en forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsgiveren ved alle forhold og har derfor ingen strejkeret, ligesom de heller ikke kan lockoutes. Tjenestemænd kan være ansat på prøve, varigt eller på åremål.

Oprindeligt var størstedelen af de offentligt ansatte tjenestemænd, men siden 1969 er omfanget blevet stærkt begrænset til de akademikere, der er ansat på chefniveau samt de øvrige, der anses som mest nødvendige for sikkerhed og infrastruktur – oprindeligt var det både ansatte i postvæsenet, politi, DSB, militær, telefonvæsen mv., men siden 1990'erne har kun politiet, Kriminalforsorgen, Beredskabsstyrelsen og militæret ansat nye medarbejdere på tjenestemandsvilkår.

Lovmæssigt reguleres tjenestemænds ansættelsesvilkår i Tjenestemandsloven (formelt Lov om tjenestemænd i staten og folkekirken), der senest er ændret i 2005, eller via tjenestemandsregulativer i kommuner og regioner. Grundlovens § 27 nævner desuden, at regler om ansættelse, afskedigelse, forflyttelse og pensionering af tjenestemænd skal fastsættes ved lov. Reglerne for tjenestemænds pensionering reguleres i Tjenestemandspensionsloven.