Folkekirken

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Altertavle. Kors

Folkekirken er den gængse betegnelse for den danske statskirke som er den største kristne kirke i Danmark. Folkekirken fastsættes i grundloven som en evangelisk-luthersk kirke. Ca. 82,1% af indbyggerne i Danmark er (pr. 1. januar 2008^[1]) medlemmer af folkekirken, men under 5% af disse går til gudstjeneste på ugentlig basis. Medlemstallet i folkekirken er svagt faldende, og der er således blevet 7,3 procentpoint færre medlemmer - svarende til 153.000 personer - fra 1985 til 2003 ^[2].

Indtil reformationen vandt indpas i Danmark i 1536 havde den romersk-katolske kirke været stort set enerådende, men med protestantismens komme konfiskerede staten kirkerne og deres besiddelser, og der blev i overensstemmelse med reformationens principper oprettet en statskirke med kongen som øverste autoritet. Indtil 1849 var denne statskirke den eneste tilladte religion i riget, men med grundlovens vedtagelse blev der indført religionsfrihed og i samme ombæring udskiftede man betegnelsen statskirke med folkekirke for at understrege, at kirken var i overensstemmelse med folkets flertal. Under denne ordning er monarken ikke længere formelt kirkens overhoved, men skal dog stadig være medlem af folkekirken.

Ifølge Grundlovens §66 skal folkekirkens forfatning ordnes ved lov, men selv om det har stået i Grundloven i over 150 år, er det endnu ikke sket. Årsagen skal formentlig findes i politikernes generelle mangel på lyst til at blande sig i folkekirkens interne anliggender.

Hvis man bliver døbt bliver man ved dåben automatisk medlem af folkekirken og forbliver medlem resten af livet, med mindre man skriftligt melder sig ud eller konverterer til et andet trossamfund.

[redigér] Organisation og økonomi

Folkekirken bestyres af Kirkeministeriet, og den til enhver tid siddende kirkeminister er den øverste administrative autoritet. Folkekirken har ingen egen synode, men når det er nødvendigt kan Folketinget i stedet fungere som sådan. Administrativt er kirken inddelt i elleve stifter, hver under ledelse af en biskop (heraf en på Grønland. Den færøske kirke er pr. 29. juli 2007 blevet selvstændig og er ikke længere en del af folkekirken). Disse elleve stifter er igen underinddelt i 111 provstier, 1340 pastorater og 2200 sogne, hvor findes ca. 2400 kirker. Folkekirken har i alt ca. 2400 sognepræster, og sognene bestyres af 2200 menighedsråd med i alt ca. 18.000 menighedsrådsmedlemmer (tallene for provstier, pastorater, sogne, kirker, sognepræster og menighedsråd er ikke korrigeret efter den færøske kirkes adskillelse fra folkekirken).

Folkekirken finansieres via kirkeskatter, der pålignes medlemmer af folkekirken og som opkræves af staten. Den blev indført i 1920 efter at den hidtidige tiende var blevet afskaffet med tiendeafløsningen. Derudover modtager folkekirken årligt et beløb fra den danske stat, hvorved også ikke-medlemmer er med til at finansiere driften af folkekirken. Modsat finansierer folkekirkemedlemmerne opgaver for det offentlige, idet sognet har en sognepræst, der er kirkebogsfører og begravelsesmyndighed. Det vil sige, at den officielle personregistrering varetages af den kristne statskirke, således at også medlemmer af andre trossamfund eller ikke troende skal anmelde f.eks fødsler til denne luteranske kirke. Personregistreringen er det tydeligste eksempel på den manglende adskillelse i Danmark mellem kirke og stat som ellers kendetegner de fleste moderne vestlige lande.

Folkekirkens indtægter og udgifter er årligt på ca. 6 mia. kroner. I 2004 var det på indtægtssiden sådan, at landskirkeskatten, der går til Folkekirkens Fællesfond, udgjorde 954 mio. kroner, mens lokal kirkeskat udgjorde 3.878 mio. kroner, dvs. at kirkeskatterne udgjorde knap 80% af indtægterne. Dertil kom andre indtægter på 540 mio. kroner (knap 9%) og et statstilskud på 704 mio. kroner (knap 12%).

De fleste kirkebygninger er selvejende, men i 2003 fandtes der stadig 16, der ikke var selvejende. Før tiendeafløsningen var det ganske normalt, at en privat person ejede kirketienden og dermed også havde ansvaret for kirkebygningen.

[redigér] Kirkens funktioner

Ud over de normale gudstjenester på søn- og helligdage er der særligt fire begivenheder i livsforløbet, hvor folk søger folkekirkens rituelle rammer, nemlig dåb, konfirmation, bryllup og begravelse.

Derudover varetager folkekirken civilregistreringen (registrering af ting som fødsel, navneskift, død m.v.) for alle, medlemmer såvel som ikke-medlemmer. Undtagelsen er dele af Sønderjylland - de sønderjyske landsdele, hvor dette arbejde udføres af kommunerne. Sådan har det været siden 1873, da området hørte under Prøjsen, og ordningen blev fortsat efter Genforeningen i 1920.

4. maj 2005 meddelte kirkeminister Bertel Haarder, at der ville blive oprettet et nyt centralt kontor til civilregistrering under staten som svar på kritik af, at man som ikke-medlem var nødt til at henvende sig til kirken for at få registreret en barnefødsel. Dette førte siden til den såkaldte postkasseordning hvor forældre kan vælge at sende registreringsskemaet til en postkasse i Lolland-Falsters Stift i stedet for deres lokale folkekirke. I sidste ende vil registreringen af det pågældende barn dog stadig blive foretaget af en funktionær i folkekirken.

Skoler: Den offentligt finansierede (gratis) "folkeskole" frigør sig gradvist fra folkekirkens indflydelse, således at skoledagen ikke alle steder begynder med salmesang og bøn. Der er i Danmark mod ekstra betaling mulighed for at oprette skoler hvor børn og unge ikke ufrivilligt skal deltage i folkekirkens kristelige ritualer. Denne såkaldte 'friskolelov' bliver i Danmark på grund af ukendskab til andre lande almindeligvis opfattet som et enestående udtryk for det særlige danske frisind. Som modpoler skal nævnes 2 eksempler: Frankrig: Religion er et privatanliggende som staten ikke må blande sig i. Skoler og uddannelse af unge er et statsanliggende hvor mennesker skal uddannes fagligt men ikke religiøst. Holland: Alle skoler er 'friskoler' uden ekstra forældrebetaling. Ekstrabetalingen i Danmark gør det vanskeligere for fattige mindretal at hævde deres identitet, Der er langt færre friskoler i Danmark end i Holland.

Regenten: Regenten skal høre til den evangelisk-lutherske kirke, jf. Grundlovens § 6.

[redigér] Bekendelsesskrifter

I Danske Lov 2-1-1 hedder det:
"Den Religion skal i Kongens Riger og Lande alleene tilstædis, som overeens kommer med den Hellige Bibelske Skrift, det Apostoliske, Nicæniske og Athanasii Symbolis, og den Uforandrede Aar et tusind fem hundrede og tredive overgiven Augsburgiske Bekiendelse, og Lutheri liden Catechismo."
Folkekirkens bekendelsesskrifter er således: