Tjuktjerhalvøen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gå til: navigation, søg
Satellitbillede af Berings sund med Tjuktjerhalvøen til venstre.

Tjuktjerhalvøen (russisk: Чукотский полуостров, Tjukotskij poluostrov, eller Чукотка, Tjukotka) udgør Asiens nordøstligste halvø, med en overflade på omkring 49.000 km², beligende i det nordøstlige Rusland. Halvøens kyster ligger ud mod henholdsvis Tjuktjerhavet og Østsibiriske Hav i nord, Beringstrædet i øst og Anadyrbugten (Beringshavet) i syd. Halvøens østligste odde er Kap Dezjnjov, opkaldt efter den opdagelsesrejsende Semjon Dezjnjov. Gennem halvøen forløber de bølgende Tjuktjerbjerge. I vest afgrænses halvøen af Anadyrbjergene.

Halvøen bebos (om end sparsomt) af tjuktjerne, jupiker, korjaker, tjuvantser, evener, jukagirer og russiske indvandrere. Blandt næringsveje kan nævnes bjergværksdrift (tin, bly, zink, guld og kul), jagt, renavl og fiskeri.

De største bebyggelser på halvøen er Providenija (2.723 indbyggere), Lavrentija (1.333 indbyggere), Lorino (1.236 indbyggere) og Uelen (omkring 800 indbyggere).

Tjuktjerhalvøen udgør i administrativ henseende en del af det autonome distrikt Tjuktjien inden for Den russiske Republik. Halvøen er inddelt i to underdistrikter: Tjukotskij (4.541 indbyggere) med hovedbyen Lavrentija mod nord og Providenskij (4.737 indbyggere) med hovedbyen i Providenija mod syd.